TEATER // ANMELDELSE – “Morten Hee Andersen, der for tiden også kan ses i DR-serien Carmen Curlers, er tilbage i hovedrollen i Don Juan på Det Kongelige Teater. Med overlegen tilstedeværelse nærmest æder Hee sig ind i rollen og gør publikum til voyeurs, der overværer hans trang til at forføre og hans begær, der er større end kærligheden,” skriver teateranmelder Ole Blegvad. “Hee er ganske enkelt eminent i rollen som forføreren uden skrupler, der ved den mindste lyd eller bevægelse blandt publikum får Don Juan til at reagere og flirte.”
Før i tiden kunne man sige: ”Han er da vist en værre Don Juan”. Det blev sagt om mænd, der lidt for hurtigt, lidt for ofte og lidt for egoistisk havde gang i mange forhold. Forhold, der var mere præget af lysten til at forføre og sex end af følelser og forelskelse. Ofte blev det sagt om personer, der efter selve akten hurtigt brød løfter og svigtede de personer, de ”havde nedlagt”. Personerne var tit de lækre, dem der så godt ud, de veltalende og dem, der havde en selvsikker og charmerende udstråling. Det var dem, der var ”en rigtig Don Juan.”
Hvorfor denne ændring på to år? Er det en tilpasning til et samfund, der ikke i samme grad, som for to år siden, har køn, diversitet og mangfoldighed på dagsorden?
I dag ville man nok bruge ord som F*ckboy, Rizz, Player, Heartbreaker eller Casual Dater. Uforpligtende forhold, manipulation og ikke-ansvarlig adfærd lader til at være evigt eksisterende. Molière skrev sin tragiske komedie om Don Juan med 1665. Tæt på 400 år efter er Don Juans levevis flyttet til en datingkultur med apps som Tinder og Grindr. Men mål og midler er formentlig ofte de samme.
Molières dilemma
Det Kongelige Teater har valgt at genopsætte Anna Balslevs opsætning fra 2023, så publikum igen kan se Molières kritik af moral og religion, frihed og ansvar, sandhed og hykleri. Molière formulerer menneskets dilemma, hvor kærligheden og lidenskaben i samspil med moral og ansvar kræver trofasthed, en trofasthed, der står i skærende kontrast til menneskets frihedstrang og ret til selv at bestemme.
Skuespilleren Morten Hee Andersen, der for tiden også kan ses i DR tv-serien Carmen Curlers, er tilbage i hovedrollen i Don Juan på Det Kongelige Teater. Med overlegen tilstedeværelse nærmest æder Morten Hee sig ind i rollen og gør publikum til voyeurs, der overværer hans trang til at forføre og hans begær, der er større end kærligheden. Morten Hee Andersen er ganske enkelt eminent i rollen som forføreren uden skrupler, der ved den mindste lyd eller bevægelse blandt publikum får Don Juan til at reagere og flirte.
Anna Balslev har, sammen med holdet, barberet voldsomt i Molières oprindelige historie. Det er efterhånden blevet til en vane, når Det Kongelige Teater sætter klassikere på plakaten. Her kommer så en endnu mindre bouillonterning over handlingen.
Historien handler om Don Juan, forføreren, som er besat af erobringens kunst. Han trodser igen og igen samfundets sociale og religiøse regler. Faktisk håner han gældende konventioner. Han forlader sin kone, Donna Elvira, og drager afsted med sin tjener Sganarelle for at forføre andre, såsom den vordende brud, bondepigerne Charlotte, mens han foregiver at angre for at bedrage hende.
Don Juan nægter at underkaste sig sin tidens værdier og går ind for masser af sex med foragt for anstændighed og religion. Mod slutningen vælger han hykleriet overfor sin mor – klog nok til at tilpasse sig morens moral og tidens – dog kun i ord, ikke i handling. Det bliver hans fald. Uden religiøs moral straffer Himlen ham for sine gerninger.
Morten Hee Andersen spiller som sagt eminent som ”erotikkens Alexander den store”, som det hedder i stykket. Forestillingen er stjernebesat, selv til de mindre roller er der gravet for at finde guld. Rollebesætning med Özlem Saglanmak som Sganarelle, Laura Skjoldborg som Donna Elvira, Karen-Lise Mynster som mor Donna Louise, Simon Kongsted som Don Carlos, Ari Alexander som Pjerrot og Kristoffer Eriknauer som Charlotte løfter virkelig forestillingen.
Myten Don Juan
Vi forlader et øjeblik opsætningen på Det Kongelige Teater. For faktisk kan man lige om lidt opleve Mozarts opera Don Giovanni, når der den 25. februar er premiere på Don Juan med Den Jyske Opera.
”At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Synger Don Juan i libretto af Lorenzo da Ponte. Mozarts opera havde premiere i 1787 og tog fat på de samme temaer, som findes i Molières tekst. Rammen er dog lagt til det sidste døgn i Don Juans liv.
Myten om Don Juan går langt tilbage. Den første version om Don Juan stammer fra den spanske renæssancelitteratur. I Tirso de Molinas værk El burlador de Sevilla y convidado de piedra fra cirka 1630 beskrives Don Juan som en ung adelsmand, der bedrager kvinder og lever et liv uden ansvar og moral. I den version er det første gang, Don Juan beskrives som en forfører, der til sidst møder sin straf.
Molière gjorde Don Juan til en satirisk figur i sin komedie med tragiske undertoner. Don Juans var overmodig, selvsikker og uden respekt for sociale normer. Han repræsenterer den dobbeltmoral, som Molière mente var udbredt i samfundet. Og Molière viser sin foragt ved at straffe Don Juan for sit moralbrud.
Vores egen Søren Kierkegaard har også brugt myten om Don Juan. I Enten-Eller fra 1843 fremstår Don Juan som en idealtypen på en ung mand, der lever i nuet, med en stærk fokus på sit begær, men samtidig fremstår han tom i sin sjæl, fordi han undgår at tage ansvar og nægter at engagere sig i de etiske dyder, som Kierkegaard mener er nødvendige for et autentisk liv.
Don Juan 2025
Historien om Don Juan er til stadighed en figur, der bliver taget frem, når kærlighed, magt, kønsroller, religion ansvar og etik, skal diskuteres. Molière skuespil og Mozarts opera bliver ofte opført på alverdens scener.
Don Juan står tilbage i det nøgne scenerum. Ensom og forladt. Han fremstår nok mere som en klam F’ckboy end som en charmerende og forførende mytologiske mandeskikkelse
Molières oprindelige fortælling er tydeligt moraliserende. Gud straffer Don Juan for hans syndige opførsel, ikke med tilgivelse, men med helvedes pinsler. Samme temaer går igen i senere versioner, men frem mod moderne tid, udvikler moralaspektet sig til at blive mere tvetydigt.
Tolkningerne fjerner sig mere og mere fra de religiøse aspekter, men det store spørgsmål er stadig om Don Juan er en charmerende (kvinde)forfører eller en klam F*ckboy? Eller er han i vores moderne tid eksemplet på den megabesværlige medarbejder og borger, der ikke vil indordne sig under de regler og normer, som samfundet forlanger.
Siden Det Kongelige Teaters 2023-version – altså for kun to år siden – er der skruet ned for antallet af kvinder i forestillingen. I den første version blev, der leget med køn. Det element er fjernet nu, hvor det kun er rollen, som Charlotte som spilles af en mand. Hvorfor denne ændring på to år? Er det en tilpasning til et samfund, der ikke i samme grad, som for to år siden, har køn, diversitet og mangfoldighed på dagsorden?
Slutbilledet i Anna Balslevs fortolkning er smukt i sin trøstesløshed. Don Juan står alene – helt alene – på scenen, der bliver større og større jo flere bag- og sidetæpper der åbner og forstørrer rummet. De andre skuespillere forlader scenen, der overtages af seks sceneteknikere. De begynder at rydde op, og gøre klar til at spille samme forestilling igen. Don Juan står tilbage i det nøgne scenerum. Ensom og forladt. Han fremstår nok mere som en klam F’ckboy end som en charmerende og forførende mytologiske mandeskikkelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og