SPROGSCREENING & FORSKNING // MODSVAR – I sidste uge pegede 24 forskere i POV på, at en rapport om sprogscreening bygger på misforståelser. Peter Østergaard, som er chef for den enhed, der står bag rapporten, er uenig. “Vi skal naturligvis altid være selvkritiske i forhold til vores analyser, men i dette tilfælde synes jeg, at vi har lavet en solid analyse,” skriver han i dette modsvar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har for nyligt udgivet en analyse om børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud. I et debatindlæg i POV International den 27. april peges der på, at analysen bygger på en række misforståelser. Vi skal naturligvis altid være selvkritiske i forhold til vores analyser, men i dette tilfælde synes jeg, at vi har lavet en solid analyse.
Til dem, der ikke kender os, kan jeg kort nævne, at Benchmarkingenheden er en uafhængig og selvstændig analyseenhed, der organisatorisk er placeret under Indenrigs- og Boligministeriet. Enheden laver benchmarkinganalyser på forskellige kommunale og regionale opgaveområder, herunder skole, dagtilbud, sundhed mv.
Børns sprogfærdigheder er et spændende og relevant analysefelt. Vi ved fra forskning, at den sproglige udvikling i de tidlige år er vigtig for barnets læring og trivsel ind i skoletiden. Desuden er det ifølge den styrkede pædagogiske lærerplan en obligatorisk opgave for alle dagtilbud at arbejde med udviklingen af børns sprog og kommunikation, og det er obligatorisk i børnehaveklassen at sprogvurdere alle børn. Benchmarkingenheden har derfor gennemført en analyse, hvor der bliver set på andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud. Hovedformålet med analysen er at give kommunerne mulighed for at sammenligne egne sprogvurderingsresultater med andre kommuner.
Som datagrundlag for analysen anvender vi sprogvurderingsresultater, der er indsamlet fra en lang række kommuner. Helt konkret anvendes sprogvurderingsresultater fra redskabet Sprogvurdering 3-6.
Når man læser debatindlægget får man indtryk af, at hovedanken i kritikken af Benchmarkingenhedens analyse er, at redskabet Sprogvurdering 3-6 ikke i tilstrækkelige grad fanger børnenes reelle sprogfærdigheder. Det nævnes blandt andet i indlægget, at ”Sprogscreening foretaget med en standardiseret test baseret på normer med cut-off-scorer, der specificerer milde, moderate eller alvorlige vanskeligheder (som Sprogvurdering 3-6), er imidlertid ikke den bedste fremgangsmåde”.
Det fremføres også, at det er svært en bruge en bestemt score, som findes gennem redskabet, til at afgøre om et barn er sprogligt udfordret eller ej, ligesom det fremgår, at… ”Sprogvurdering 3-6 kan slet ikke anvendes til pålideligt at vurdere flersprogede børns sprog”.
Det er så vidt vides første gang, at der er er lavet en landsdækkende analyse om resultaterne af børns sprogvurderingsresultater på så bredt et datagrundlag
På lange stræk fremstår debatindlægget da også først og fremmest som en kritik af sprogvurderingsredskabet. Og så følger det jo også naturligt heraf, at hvis man ikke mener, Sprogvurdering 3-6 kan bruges som redskab, ja, så kan en analyse, der baserer sig på data fra Sprogvurdering 3-6, heller ikke bruges.
Det er ikke Benchmarkingenhedens ærinde eller ønske at tage faglig stilling til konkrete sprogvurderingsredskaber. Det er vi slet ikke de rette til. Men det er et faktum, at det pågældende sprogvurderingsredskab anvendes af rigtig mange kommuner. I Benchmarkingenhedens analyse indgår 61 kommuner. Det er også et faktum, at det er det sprogvurderingsredskab, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed for dagtilbud og skoler. Det kan med andre ord konstateres, at det pågældende redskab i vid udstrækning benyttes – uanset om Benchmarkingenheden havde lavet sin analyse eller ej.
For god ordens skyld skal det endvidere nævnes, at de data, som anvendes i analysen, er indsamlet af Børne- og Undervisningsministeriet. Det er så vidt vides første gang, at der er er lavet en landsdækkende analyse om resultaterne af børns sprogvurderingsresultater på så bredt et datagrundlag. Og det er på den baggrund min vurdering, at Benchmarkingenhedens analyse giver brugbar viden til kommunerne, som de kan anvende i deres videre arbejde med udviklingen af børns sprog.
En af de ting der peges på i debatindlægget, er, at det kan være svært at afgøre, om et barn er sprogligt udfordret, afhængigt af om sprogvurderingsresultatet er lige på den ene eller den anden side af scoren 15. I analysen har vi sat denne grænse, fordi sprogvurderingsmaterialet anbefaler, at der skal følges op på sprogvurderingen med enten en særlig eller en fokuseret indsats, hvis barnet får en score under 15. Det har ikke været et formål med denne analyse at tage stilling til disse grænseværdier. I vores analyse er det som nævnt formålet at undersøge, om der er forskel på kommunernes resultater, og til det formål har vi taget et analytisk valg om at betegne resultater, der giver anledning til en opfølgende indsats, som ”sprogligt udfordret”.
I sidste ende er jeg ikke i tvivl om, at vi har det samme ærinde – at sætte fokus på børns sprogfærdigheder, som også er vigtige i forhold til børnenes trivsel og senere skoleliv
I forhold til sprogvurderingsredskabets anvendelsesmuligheder overfor tosprogede børn, fremgår det af vejledningsmaterialet til sprogvurderingen, at ”Materialet kan anvendes på samme måde til både ét- og tosprogede børn, men resultatet af sprogvurderingen kan kun anvendes til at vurdere et tosproget barns dansksproglige færdigheder.” Derfor nævner vi også i rapporten, at forskellen mellem resultaterne for børn med dansk herkomst og børn, der er indvandrere eller efterkommere, kan skyldes, at det tager længere tid at lære to sprog end ét, og i sammenligningen af kommunernes resultater – som er hovedformålet med analysen – tager vi desuden højde for børnenes herkomst og forældrenes oprindelsesland.
Det nævnes i øvrigt også i debatindlægget, at indsatsen i dagtilbuddet kun er én ud af mange faktorer, der har indflydelse på børns sprogudvikling. Det synes jeg er en god pointe. Derfor har vi også i analysen gjort en del ud af at identificere faktorer, der ser ud til at have betydning for børnenes sprogfærdigheder.
Ud over at herkomst har betydning, kan vi fx også se, at børnenes sandsynlighed for at være sprogligt udfordrede falder, jo højere et uddannelsesniveau deres forældre har. Vi kan endvidere se, at børn med en lav eller meget lav fødselsvægt har større sandsynlighed for at være sprogligt udfordrede ved den obligatoriske sprogscreening i 0. klasse. En række andre faktorer har også betydning, og for at få et mere retvisende sammenligningsgrundlag ”renser” vi i analysen for betydningen af disse faktorer, når vi sammenholder kommunernes resultater.
Til sidst vil jeg nævne, at vi generelt i vores arbejde har stor respekt for de forskellige fagligheder, der findes på de enkelte analyseområder, og at vi lægger vægt på dialogen med omgivelserne. Og i sidste ende er jeg ikke i tvivl om, at vi har det samme ærinde – at sætte fokus på børns sprogfærdigheder, som også er vigtige i forhold til børnenes trivsel og senere skoleliv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
