DEI & ERHVERV // KRONIK – Trump-regeringen er i fuld gang med at afvikle ligestilling og inklusion – ikke kun i USA, men globalt. Ord som køn, racisme og bias bandlyses, forskningsmidler tilbageholdes, og FN advarer om alvorlige konsekvenser – især for kvinder og piger i verdens konfliktzoner. Danske virksomheder mærker allerede presset. Skal vi justere sproget for at bevare forretningen – eller holde fast i værdierne og tage kampen?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Verden er forandret, og det samme er DEI-arbejdet. Samtidig er langt det meste præcis, som det altid har været. Alle, der har arbejdet med diversitet, ligestilling/lighed og inklusion – eller DEI – ved, at modstand og dilemmaer altid er til stede. Det er ganske enkelt et grundlæggende parameter i DEI-arbejde at kunne stå stærkt og arbejde konstruktivt med modstand og dilemmaer. Evnen til at tage ansvar og holde fast i værdier – selv når presset stiger – er selve kernen i arbejdet og vigtigere end nogensinde.
Ingen har nogensinde lovet, at det ville være let. Måske var vi faktisk ved at blive lidt magelige efter ca. 10 år, hvor alle virksomheder og organisationer med respekt for sig selv havde DEI-måltal, pledges og hensigtserklæringer.
Indtil videre har vi observeret LEGO’s beslutning om at fjerne DEI-sprog, mål og erklæringer fra årsrapporten
Lige indtil USA’s 47. præsident, Donald Trump, hans entourage og deres entusiastiske følgere gik i gang med noget af det, de havde set frem til: nemlig at udradere diversitet, ligestilling/lighed og inklusion fra institutioner, forskning, virksomheder og fra det offentlige rum. Ikke bare i USA, men i hele den verden, de ønsker at samarbejde med. Det er vores nye virkelighed. Det er vores modstand lige nu.
Den nye orange ordbog
På trods af tilsyneladende fortsat ytringsfrihed i USA, bandlyser det nye styre i Det Hvide Hus nu mere end DEI-relaterede ord som kvinde, køn, racisme, intersektionalitet, bias, osv. fra alle offentlige websites, og ansøgninger om forskningsmidler får afslag, hvis de indeholder ordene mv.
Den aktuelle modstand mod DEI gør, at vi må sikre, at vores strategier og handlinger tydeligt afspejler de værdier, vi står for. For modstanden er, sammen med en lang række kvinde- og minoritetsfjendske præsidentielle dekreter, helt konkret og meget alvorlig.
Det, vi er vidner til, er langt mere end politisk retorik. Det er en målrettet og systematisk demontering af rettigheder og værdier, som generationer har kæmpet for. Det er udradering af forskning, forskere og videnskabelige data – netop de konkrete fakta og den research, vi refererer til, når vi dokumenterer, at forskelsbehandling på baggrund af køn, race, alder, seksuel orientering eksisterer.
Vi engagerer os i DEI-indsatser, fordi vi ønsker at opføre os som ordentlige mennesker. Vi følger menneskerettigheder, dansk og EU-lovgivning, SDG’er og ESG’er
Det kan føles absurd, at den supermagt, der tidligere med rødder i borgerrettighedskampene i 1960’erne var i front med DEI-forskning og -strategier, nu har bandlyst arbejdet i en sådan grad, at det nærmest kun kan fortsætte i det skjulte, i en form for humanistisk modstandsbevægelse. Virkeligheden overgår desværre fantasien, og eksemplerne er utallige. Hvis ikke tiden var til handling for DEI og retfærdighed før, så er den det nu. ”Don’t mourn – organise!” som den amerikanske arbejderrettighedsforkæmper, aktivist og sangskriver Joe Hill skrev i 1915.
DEI-arbejde kræver tålmodighed, det er en global, langsigtet og kompleks kamp for at sikre lige muligheder i strukturer og kulturer, der ofte er designet til at fastholde ulighed og undertrykkelse af kvinder og minoriteter. DEI er ikke ordspil og symbolik. DEI handler om virkelige konsekvenser for virkelige mennesker og organisationer. Derfor har den udradering af DEI, som lige nu finder sted, konsekvenser for vores mulighed for at sikre en bæredygtig verden.
DEI er fortsat ”the right and the smart thing to do”
På utallige erhvervskonferencer over hele verden er vi igennem de seneste 10 år blevet enige om, at ligestilling/lighed, diversitet og inklusion ikke alene er det rigtige at gøre, det er også det smarte at gøre.
Smart, fordi de forretningsmæssige fordele er veldokumenterede. Bedre beslutningskraft, udnyttelse af talentmasse, øget innovation, kreativitet, medarbejdertrivsel og bundlinje. Rigtigt, fordi vi værdimæssigt vil kunne se os selv i spejlet; fordi vi arbejder for at eliminere diskrimination og undertrykkelse, fordi vi går ind for lige muligheder og ligestilling. Vi engagerer os i DEI-indsatser, fordi vi ønsker at opføre os som ordentlige mennesker. Vi følger menneskerettigheder, dansk og EU-lovgivning, SDG’er og ESG’er, fordi vi ved, at det styrker både den lokale og den globale sammenhængskraft og bæredygtighed.
Bias og forskning
Trump erklærede i sin indsættelsestale, at fra nu af er USA ”colour-blind” – altså blind for race. Et bekendt standpunkt, som man møder hos mange, der ikke personligt skiller sig ud fra majoriteten. Det er jo i sig selv en prisværdig ambition og vision. Det, vi stræber efter med DEI-indsatser, er jo blandt andet meritokratiet, hvor det primært er dine kompetencer, valg og resultater, der definerer dit forløb på arbejdsmarkedet, frem for dit køn, fysiske karakteristika med mere.
I praksis viser al forskning bare, at det er en illusion. Man skal være decideret fakta-resistent for at tro, at vi lever i et velfungerende meritokrati, hvor f.eks. køn og ydre karakteristika ikke betyder noget. Så hvis du virkelig vil arbejde hen imod et meritokrati og bemande med de bedste talenter, så må du arbejde med DEI.
Og hvis du virkelig vil hjælpe verden i en mere bæredygtig retning, så må du arbejde med DEI.
Flere virksomheder – også nogle, vi tidligere har set som frontløbere – trækker sig nu fra DEI-arbejdet
DEI er både smart og rigtigt og alvorligt. En UN-rapport, baseret på forskning, dokumenterer blandt andet, at når kvinder deltager i fredsforhandlinger, er der større sandsynlighed for, at aftaler bliver indgået – og at freden holder. At kvinder spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af voldelig ekstremisme og radikalisering. At flere kvinder i politisk ledelse betyder mindre CO2-udledning, bedre jordbeskyttelse og højere genanvendelse, og at kønsbalance i bestyrelser fører til højere investeringsafkast, mindre hvidvask og lavere korruption.
Vidtrækkende internationale konsekvenser
Trumps administration har ikke alene angrebet DEI internt i USA. Også internationalt bliver virksomheder med amerikanske relationer og interesser pålagt at dokumentere, at de har stoppet DEI-arbejdet fuldstændigt. USA har, via de amerikanske ambassader, sendt breve ud i hele verden med krav om bekræftelse af, at leverandører til det amerikanske marked ikke arbejder med DEI.
Samtidig har andre dekreter alvorlige kønnede slagsider. Dekretet om at skære drastisk i USAID’s budgetter rammer nogle af verdens mest sårbare grupper – især kvinder og piger i udviklingslande. FN’s Befolkningsfond (UNFPA) har mistet 377 millioner dollars i amerikansk støtte, hvilket har ført til ophør af afgørende sundhedsprogrammer i 150 lande og krigs- og konfliktzoner i for eksempel Gaza, Afghanistan, Ukraine, Syrien og Sudan, ifølge The United Nations Office at Geneva.
Nedskæringerne betyder lukning af klinikker, der tilbyder livsvigtige tjenester som prævention, fødselshjælp og behandling efter voldtægter og overgreb. Kvinder, piger og babyer vil dø på grund af et dekret, der blev underskrevet under tilsyneladende stor jubel.
I sidste måned blev FN’s årlige kvindekommission, Commission for the Status of Women (CSW), afholdt i New York. FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde, at i år, 2025, er det 30 år siden, at FN’s medlemslande bandt sig på Beijing-deklarationen. En banebrydende plan for ligestilling på verdensplan, en plan der lovede ”ligestilling, udvikling og fred for alle kvinder, overalt”. Citatet, der nu florerer fra Guterres’ åbningstale, lyder sådan her:
”Nu, tre årtier senere, føles dét løfte længere på afstand, end vi nogensinde kunne forestille os. Kvinders rettigheder er under angreb. Giften fra patriarkatet er tilbage – og den er tilbage med fornyet styrke.”
Giften er tilbage. Strukturelt på mikro- og makroplan, flere kvindeundertrykkende autokratier og diktaturer, politisk i nationalkonservative bevægelser, kulturelt blandt unge og ældre mænd på de sociale medieplatforme.
Hvilken side af historien vælger vi at være på
Det er i den kontekst, vi skal spejle vores beslutninger, når vi responderer på Trump-administrationens krav om at udradere DEI og på den amerikanske ambassades krav til leverandører om ikke at fortsætte arbejdet på området.
Flere virksomheder – også nogle, vi tidligere har set som frontløbere – trækker sig nu fra DEI-arbejdet. Ikke af overbevisning, men på baggrund af frygten for repressalier, mistede kontrakter og forretning, kan vi se, at de ruller initiativer tilbage, fjerner stillinger og programmer med henvisning til juridiske, politiske eller kommercielle hensyn.
Coca-Cola står fast og har mål om 50 % kvindelig ledelse globalt i 2030 og mål for etnicitetsrepræsentation
De offentlige instanser i USA er tvunget til det. De statslige DEI-medarbejdere bliver sendt hjem eller fyret. Spørgsmålet er fortsat, hvor de private virksomheder står. Vi kender endnu ikke de reelle konsekvenser for private virksomheder, hvis de helt åbent vælger at holde fast i deres DEI-indsatser.
Lige nu blæser vindene begge veje – i USA nok mest i retning af, at virksomheder retter ind og nedlægger DEI: Meta har nedlagt DEI-programmer og stoppet politikker for ansættelse, træning og leverandørvalg. Amazon har fjernet DEI-erklæringer og stoppet visse initiativer, herunder støtte til sorte og LGBTQ+-personer. McDonald’s har afsluttet mål for diversitet i ledelsen og fjernet leverandørrettede diversitetskrav. PepsiCo har fjernet sin DEI-side, nedskaleret sponsorater med fokus på inklusion. Accenture, som ellers har været en frontløber på DEI, har skrottet alle deres DEI-indsatser og -målsætninger. Listen er lang.
Frygten for konsekvenser, hvis de ikke retter ind, er givetvis stor, men virksomheder bør også tage forbrugernes reaktioner med i deres overvejelser. Det har Target måttet erkende. Target, der tidligere har været en DEI-frontkæmper og særligt efter George Floyds død, har nu droppet sine DEI-mål, stoppet diversitetsmålinger og programmer. Der vil ikke længere være fokus på at føre produkter fra virksomheder ejet af minoriteter, og Targets Racial Equity Action and Change afsluttes.
Target oplever nu betydeligt fald i kundetrafik for ottende uge i træk. Det er bestemt ikke uden en pris at gå med Trump-regeringen.
Det er tydeligt, at Trump, som forventet, følger den ultra-højrenationalkonservative køreplan, Project 2025
Den risiko må virksomhederne også tage med i deres bundlinjeovervejelser. Og heldigvis er der toneangivende virksomheder, som offentligt holder fast og giver deres holdning til kende:
Microsofts CEO, Satya Nadella, understreger DEI som afgørende for virksomhedens fremtid, samt at det nu er mere vigtigt end nogensinde at holde fast i indsatsen for ligestilling/lighed, diversitet og inklusion. Goldman Sachs fastholder mangfoldighed som strategisk prioritet og kommer med et statement:
”Vi er committede til at sikre fremskridt mod racemæssig ligestilling, fremme ligestilling mellem kønnene og øge repræsentationen på alle niveauer i vores virksomhed.”
Costco og Apple har begge haft aktionærforslag om at fjerne DEI-tiltag – og har afvist dem klart. Coca-Cola står fast og har mål om 50 % kvindelig ledelse globalt i 2030 og mål for etnicitetsrepræsentation.
Hvad med Danmark?
Indtil videre har vi observeret LEGO’s beslutning om at fjerne DEI-sprog, mål og erklæringer fra årsrapporten. KVINFO har gennemgået årsrapporterne fra 2023 og sammenlignet med 2024 for C25 i Danmark og fandt kun det ene eksempel på en DEI-tilbagetrækning – i hvert fald på papiret. Det er jo virkelig positivt. Også Mærsk og senest Bestseller melder klart ud, at de ikke vil foretage ændringer og fastholder deres arbejde med DEI.
Når USA følger en omfattende anti-DEI-strategi og -plan, må vi spørge os selv: Hvad er vores strategi? Hvad vil vi stå for – og hvordan vil vi gøre det?
Dansk Industri har udsendt anbefalinger om at følge udviklingen og overveje ændringer i ordvalget omkring sine DEI-indsatser, men ikke skrue ned for handling. Jeg synes, at anbefalingerne er fine, men Dansk Industri burde også minde om, at en del DEI-arbejde er lovpligtigt i Danmark. Derfor må vi melde klart ud: Danske virksomheder må følge dansk lovgivning, der fordrer, at vi eksempelvis sætter tal for kønsbalancen. Vi følger EU-lovgivning. Vi overholder menneskerettigheder, der for eksempel pointerer, at vi ikke må forskelsbehandle på baggrund af køn, alder, seksualitet, religion og race. Punktum.
Som altid når det stormer, skal man holde øje med situationen, forberede sig og tage sine forbehold.
Det er tydeligt, at Trump, som forventet, følger den ultra-højrenationalkonservative køreplan, Project 2025 – en 900-siders masterplan, hvor nedrivning af DEI er et centralt og erklæret mål. Det er en velbeskrevet plan, der er betydelig magt og ressourcer bag, og den bliver eksekveret med stor handlekraft og engagement.
Når USA følger en omfattende anti-DEI-strategi og -plan, må vi spørge os selv: Hvad er vores strategi? Hvad vil vi stå for – og hvordan vil vi gøre det? Som enkeltorganisationer og som samfund. I turbulente tider er det vigtigere end nogensinde at holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Og i denne storm er det vigtigt at genbesøge sine demokratiske værdier. Genbesøge sin organisations DEI-strategi og diskutere den åbent i forhold til den nye virkelighed. Og frem for alt at bakke den op med ressourcer og konkret handling i hverdagen her i Danmark. Vi skal træde i karakter, tage autoriteten til os og tage stilling til, hvilken side af historien vi vælger at være på.
Vi kan godt, som Dansk Industri anbefaler, tilpasse ordene, hvis det bliver nødvendigt. Men vi skal i stigende grad tage afsæt i reelle DEI-strategier, ressourcer, plan og eksekvering.
Det er komplekst, og der er store dilemmaer. Det har der altid været. DEI-arbejdet har aldrig været let. Det har altid mødt modstand, og det har altid haft en menneskelig pris at engagere sig. Prisen er muligvis steget i dollars. Men moralsk og etisk er konsekvenserne ved at følge trop med Trump ganske enkelt nedbrydende for de demokratiske værdier, vi står for.
Sammenhold, integritet, mod og handlekraft
Den amerikanske leder, Martin Luther King, som om nogen stod for det fundamentalt modsatte end den nuværende amerikanske regering, sagde det meget præcist i et af sine mest berømte citater: ”Darkness cannot drive out darkness, only light can do that. Hate cannot drive out hate: only love can do that.”
Derfor er det nu, vi som civiliserede samfund skal holde fast i de grundlæggende og fundamentale rettigheder og principper, som vores demokratier er bygget på. Der er ikke flere gratisbilletter og floromvundne ord, der kan sikre, at udviklingen går i positiv retning. Der skal skabes positiv modreaktion og modbilleder på det regime, USA ønsker at trække ned over hovedet på os og vores erhvervsliv. Vi skal skabe strategiske, strukturerede og ressourcestærke indsatser over for de tilbageskridt og tendenser, som sker i USA, som FN’s generalsekretær fremhæver, og som vi også ser vokse frem i Europa.
Vi skal altid huske, at vi ikke kun træffer beslutninger for os selv. Hver eneste kamp, vi ikke tager, overlader vi til næste generation
Som leder er det tid til at lede. Hvis du mente det, da virksomheden satte fokus på DEI, så prioritér og finansier arbejdet. Sæt handling bag. Måske er der netop nu et vindue og et momentum for at tage det næste skridt. Det kan vi hjælpe og inspirere hinanden med at gøre lige her i Danmark. På vores banehalvdel. Og på den lange bane. For vi skal altid huske, at vi ikke kun træffer beslutninger for os selv. Hver eneste kamp, vi ikke tager, overlader vi til næste generation.
Lad os se det fortsatte arbejde for en verden, hvor alle mennesker har en fair chance for at udfolde deres talent og respekteres uanset køn, race og andre karakteristika, hvor vi hylder forskellighederne, mens vi samles i fællesskaber som et fælles ansvar og med rettidig omhu fortsætter med at tage kampene nu. Måske er sejren ikke så langt væk, som det kan føles. Det kræver sammenhold og integritet, det kræver mod og handlekraft.
”Act as if what you do makes a difference – it does.”
Læs også Marianne Egelund Siigs “Kun i mørket kan vi se stjernerne stråle” – et essay om ligestillingsåret, der gik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og