URAINE // ANALYSE – Præsident Zelenskyj har fyret syv ministre i Ukraine, mens der er store udfordringer ved fronten, skriver Jens Alstrup. Parlamentet har dog afvist fyringen af to af ministrene indtil videre, og Zelenskyj er gået i tænkeboks.
Det har rumlet længe. Tilbage i november 2023 udgav den øverstkommanderende for de væbnede styrker i Ukraine, general Valerii Zaluzhnyj, et essay om moderne krigsførelse. Det blev bragt i ugemagasinet The Economist, og herefter brød helvede løs fra præsident Zelenskyj. Generalen havde blandet sig i politik, og det går ikke.
Omvendt er det også problematisk, når politikere blander sig for meget i krigsførelsen.
Der var dyb uenighed mellem Zaluzhnyj og Zelenskyj om, hvorvidt byen Avdiivka skulle rømmes
Konkret handlede det om at rømme byen Avdiivka. Det er en by, der har modstået utallige russiske angreb siden 2014 og imod alle odds holdt stand frem til 2024.
Men i slutningen af 2023, efter at russerne havde taget byen Bakhmut, var det åbenlyst, at Avdiivka var næste mål. Russerne var rykket frem på begge sider af byen, og den udgjorde efterhånden en dyb og tynd tange ind i de russisk-besatte områder. Det var opskriften på en mulig katastrofe, hvis tangen blev afskåret.
Der var dyb uenighed mellem Zaluzhnyj og Zelenskyj om, hvorvidt byen skulle rømmes. Zelenskyj skar igennem, og ordren blev, at der skulle holdes stand, angiveligt for ”enhver pris”. Der blev sendt forstærkninger til byen, og der blev ikke etableret en reservelinje, som enhederne kunne trække sig tilbage til, hvis byen faldt.
Det gjorde den, og før den for alvor blev totalt omringet, måtte mange ukrainske soldater flygte over plørede marker. Alt materiel ud over det, de lige kunne bære, blev tabt. Det ser ud til, at mange ukrainske soldater blev efterladt til deres skæbne i byen. Der går rygter om, at mange af de efterladte soldater blev skudt på klos hold efter at have overgivet sig.
Zelenskyjs fyring af Zaluzhnyj var upopulær i hæren
Ukraine oplyser ikke sine tabstal, og der er heller ingen grund til at hjælpe russerne med de oplysninger.
Men russerne ved godt, hvor mange der faldt i de sidste dage i Avdiivka, for det var dem, der stod med ligene bagefter. Rygterne siger, at tallene var voldsomme – noget, Ukraine ikke kan holde til i længden.
Zaluzhnyj blev fyret af Zelenskyj, hvilket udløste stor modvilje blandt soldaterne. Blandt soldaterne var og er generalen meget populær og ses ofte som en faderfigur
Zaluzhnyj blev fyret af Zelenskyj, hvilket udløste stor modvilje blandt soldaterne. Blandt soldaterne var og er generalen meget populær og ses ofte som en faderfigur. I ukrainsk kultur er der stor respekt for ældre generationer, men dette går ud over det. Derfor var modløsheden tydelig, da jeg mødte vores soldater kort efter Avdiivkas fald.
Siden da er det kun blevet værre. Den manglende reservelinje kostede Ukraine dyrt, og nu står russiske styrker tæt på logistikknudepunktet i byen Pokrovsk. Der er cirka ni kilometer tilbage i skrivende stund. En by, hvor jeg har opholdt mig en del den senere tid.
Angiveligt for at undgå, at Pokrovsk og andre byer i Donetsk-regionen skulle falde, angreb Ukraine ind i Kursk-regionen i Rusland – se min tidligere analyse i POV herom.
Jeg mener stadig, at den holder, men om det virkelig var årsagen, er jeg dog i tvivl om. Det lykkedes i hvert fald ikke, for russerne angriber fortsat hårdt i retning mod Pokrovsk. De har brugt en uges tid på at sikre sig en vigtig hovedvej for at kunne forsyne deres styrker i det sidste stormløb mod byen. Det angreb starter formentlig inden for få dage.
Falder Pokrovsk – og evakueringen af byen tyder på, at Ukraine har afskrevet den – vil det være et alvorligt nederlag
En analytiker har nævnt, at Pokrovsk med sine tidligere 60.000 indbyggere vil kræve mange og lange bykampe at indtage. Terrænet omkring byen er dog fladt og uden naturlige forsvarslinjer, så russerne vil sandsynligvis kunne omgå byen lettere end i Bakhmut, Severodonetsk og Tjasiv Jar.
Analysen giver kun mening, hvis russerne gentager gamle fejltagelser, hvilket ikke helt kan udelukkes.
Falder Pokrovsk – og evakueringen af byen tyder på, at Ukraine har afskrevet den – vil det være et alvorligt nederlag.
To mulige scenarier for Rusland efter indtagelsen af Pokrovsk
Herefter har russerne to muligheder:
De kan gå mod nord og tage rækken af byer op til Sloviansk. Det vil kræve stor overlegenhed i antal eller mobilitet at gennemføre en så stor knibtangsmanøvre over 50 kilometer. Mobiliteten har de ikke, og styrken heller ikke. Så de vil være tvunget til at rykke frem by for by, sandsynligvis mod en svækket ukrainsk hær, men med voldsomme bykampe som resultat. Det vil være en endeløs proces, så længe Ukraine har sin kampkraft nogenlunde intakt.
Den anden mulighed er at rykke mod vest fra Pokrovsk. Der er kun ét sumpområde som naturlig forhindring mellem Pokrovsk og Pavlohrad og derefter storbyen Dnipro. Herfra kan de begynde at rulle den ukrainske sydfront op vestfra.
Et kommende nederlag – i en enkelt kamp, ikke hele krigen – kan være den egentlige årsag til den store ministerrokade. Der bliver brug for syndebukke
Med mit kendskab til områderne virker dette mest fristende, men baseret på russisk tankegang tror jeg, at byerne i Donetsk-regionen er, hvad de helst vil have.
Der bliver brug for syndebukke
Dette kommende nederlag – i en enkelt kamp, ikke hele krigen – kan være den egentlige årsag til den store ministerrokade. Der bliver brug for syndebukke. Blandt de fyrede er udenrigsministeren, rustningsministeren og justitsministeren.
Det er med andre ord ikke juniorministre. Udenrigsminister Dmytro Kulebas afskedigelse er dog blevet afvist af et flertal i parlamentet, Radaen, i Kyiv.
Zelenskyj sammenlignes ofte med Churchill. Til tider er det ikke en urimelig sammenligning, men Churchill overtog et krigskabinet. De konservative havde et absolut flertal på 387 medlemmer ud af et parlament med 613 pladser, men i respekt for, at valg ikke kunne afholdes under krigen, var oppositionen med i regeringen og havde endda meget vigtige poster.
Især Oleksij Hontjarenko, medlem af Poroshenkos parti Europæisk Solidaritet, har været meget kritisk over for Zelenskyj, fordi præsidenten har holdt oppositionen ude ved at bruge sit eget absolutte flertal. Her holder sammenligningen med Churchill ikke.
Skulle fyringen af de mange ministre skyldes, at oppositionen nu kommer med i regeringen, ville det være en positiv udvikling. Så optimistisk er jeg desværre ikke, omend jeg kan tage fejl.
Der spekuleres også i, om Zelenskyj ønsker at indlede forhandlinger med Rusland, og om det er derfor, han skifter ministre ud. Men hvad skulle det gavne at udskifte rustnings- og justitsministrene? Udenrigsministeren, måske, men ikke de andre.
Min vurdering af krigen er, at tidspunktet nærmer sig, hvor Vesten skal beslutte, om Ukraine skal vinde eller ej – i handling, ikke kun i ord
Og hvem skulle en ny regering forhandle med? Putin, der kræver hele regeringens afgang, fordi den ifølge hans ”logik” er ulovlig? Det lyder ikke sandsynligt.
Min vurdering af krigen er, at tidspunktet nærmer sig, hvor Vesten skal beslutte, om Ukraine skal vinde eller ej – i handling, ikke kun i ord.
Nato-soldater i Ukraine kan blive sidste mulighed
Der har ikke skortet på ord og løfter.
Danmark, med statsminister Mette Frederiksen, udtrykker det meget klart: Det er ikke nok at hjælpe Ukraine med at holde stand. Vi skal hjælpe Ukraine med at vinde.
Men Ukraine kan ikke tåle mange flere nederlag som i Severodonetsk, Bakhmut, Avdiivka og Pokrovsk, før vi når til det punkt, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage, uanset hvor meget materiel vi leverer.
Kommer vi ud over dette punkt, er ”støvler på jorden” den sidste mulighed for at vende udviklingen.
Polen har flere gange talt om at sende soldater ind i Ukraine til Natos store skræk.
Danmark vil aldrig gøre det alene, men vi har ikke udelukket at gøre det sammen med andre Nato-lande. Risikoen for at Putin vil beordre angreb på et Nato-land, især et af de baltiske lande, er også overhængende efter et eventuelt ukrainsk nederlag.
Uanset hvordan det måtte ske, at Nato-soldater kommer i kamp med russiske soldater, vil vi stå over for åben krig mellem et Nato-land og Rusland
Men uanset hvordan det måtte ske, at Nato-soldater kommer i kamp med russiske soldater, vil vi stå over for åben krig mellem et Nato-land og Rusland.
Derfor kan vi lige så godt hjælpe Ukraine til sejr først som sidst. Det er ikke for sent – endnu – og det vil være langt billigere i blod, våben og penge, også for ukrainerne, end hvis vi skal tage krigen bagefter i en direkte konfrontation.
Disclaimer
Udover at være journalist i Ukraine for POV International, er jeg også formand for foreningen ‘Frihed for Ukraine’, der hjælper ukrainske soldater. Det er vigtigt at understrege, at det er Ukraine som land, og ikke en specifik regering, vi støtter. Derfor går jeg ikke ind i de finere detaljer i ukrainsk indenrigspolitik. Vi kan samarbejde med den til enhver tid siddende regering i Ukraine på et niveau passende til vores størrelse, og det er langt nede ad stigen. Derfor er dette en analyse af situationen, ikke af ukrainsk partipolitik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
