
LIV – Januar er forsættets tid. Og uanset om vi kommer kravlende eller flyvende ind i det nye år, er det tit på denne tid, vi har selvudvikling og -transformation på sinde. Det i sig selv kan virke som en ekstra stressfaktor i en superpresset dagligdag, hvor det oven i købet ikke rigtigt bliver lyst. Til gengæld er vinteren jo død, så koldt er det ikke.
Og selv om januar på den måde også indvarsler de brudte løfters tid, hvor vi i de kommende 11 måneder trofast indbetaler et månedligt beløb til fitnessklubben eller yogaskolen uden at møde op, så er det også i januar, at håbet stadig er ligeså lysegrønt som græsset udenfor, og det forår som heldigvis venter lige om det ydre – og indre hjørne.
Nogen gange skal der ikke så meget til. Små bitte ting kan gøre en stor forskel, både i din egen transformation og for andres velbefindende.
Her er en kort liste med mikroændringer, som du forholdsvis let kan gøre til en del af dit liv.
Lad dig endelig inspirere, og pluk det, du synes appelerer til dig, eller hav det simpelthen i baghovedet til – endnu – en rainy day. Uanset hvilke mikroændringer du giver dig i kast med, vil det vække glæde hos andre og dermed også gøre dig selv gladere.
Nøgleordene er positiv visualisering, generøsitet, venlighed, og opmærksom omsorg for dig selv og din næste:
- Vælg en velgørenhedsorganisation, eller et privat velgørenhedsinitiativ og støt det med penge, tid, og/eller anden form for opmuntring.
- Invitér naboen på middag, eller lav en madpakke til en hjemløs, eller fattig ven.
- Anlæg et lille taknemmelighedsbed, plant noget smukt og gør det til et sted for rolig fordybelse.
- Leg med dine børn og læs eventyr og fantastiske historier for dem.
- Hjælp dine ældre naboer med at tømme skraldespande, bag dem et rugbrød, eller en plade muffins.
- Afsæt 5-10 minutter hver dag til meditation og rolig eftertanke.
- Ring til din mor, eller andre nære familiemedlemmer, og del dig med dem.
- Lav en taknemmelighedsliste.
- Sorter gammelt babytøj og giv det til nybagte småbørnsforældre.
- Tilbyd en medborger din plads i køen, eller dit sæde i bussen.
- Smil til kassedamen.
- Hvis du har det stramt, så ønsk at dem, du passerer på din vej, har det bedre.
- Beslut dig for at tilgive nogen.
- Fortæl nogen, at du elsker dem.
- Grin, hvis du kan.
- Bevæg kroppen – Dit liv er din yoga.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.