FILM // ESSAY – Det er den tid på året, hvor der skal bringes lister over det ene og det andet. men da den lille filmredaktion på POV umuligt kan komme til alle pressevisninger eller løse billet til samtlige film, har vi i år valgt at lade redaktøren vælge helt subjektivt. En uprioriteret liste med ni film – ja, sådan blev tallet – der havde dansk premiere i 2024, og som fik Mikkel Stolt til at tænke lidt ekstra på den ene eller den anden måde.
”Du synes jo først og fremmest, at film var bedre i gamle dage, ikke sandt?”, spurgte min gamle ven, og jeg var ikke utilbøjelig til at give ham ret. Det paradoksale er jo, at det er en relativt ung kunstform, og allerede efter en tyve-femogtyve år havde man perfektioneret stumfilmen. Så kom lyden og ødelagde det hele – var der mange, der syntes – og senere kom både farver og tv til og komplicerede kvalitetsbegrebet yderligere.
Og nu om dage så sidder jeg ofte i en biografsal eller foran skærmen og føler, at filmmagerne bag selv tror, at nu har de fundet ud af, hvordan man laver film, og underlægningsmusikken skal lyde lige præcis sådan og handlingen skal have lige præcis denne subtekst og så videre og så videre. Og så er det alligevel sjældent, at det løfter sig over noget, der er lavet før.
Jeg lægger mærke til, at jeg nok har været mest glad for film med et mere tidløst islæt fremfor det tidstypiske
Når jeg kigger på de film, jeg selv har anmeldt til POV, så lægger jeg mærke til, at jeg nok har været mest glad for film med et mere tidløst islæt fremfor det tidstypiske. Men omvendt er jeg altid klar til at se noget, som jeg opfatter som et nybrud, hvor lille det end måtte være.
Det er derfor nok mine kolleger, Frederik Bojer Bové og Freja Cæcilie Petri Bondgaard, der har set de bedst anmeldte film i år, for eksempel Zone of Interest og Poor Things tilbage i januar og ikke mindst Anora for nylig, hvis instruktør, Sean Baker, Bové placerer på den amerikansk filmtrone.
Mindre glad var han for Gladiator II, så vi har altså anmeldt blockbusters i løbet af året og ikke kun art cinema-film, som vi vist ellers har en vis forkærlighed for. Blandt mange andre af den sidste type var også denne generelt fornemt modtagne film, Min Gloria, som Signe Barvild Stæhr anmeldte i maj.
Filmåret2024
Men her kommer en uprioriteret liste over ni film, der havde dansk biografpremiere i 2024, og som fik mig til at tænke lidt ekstra på den ene eller den anden måde. Generelt har der jo ikke været meget at grine af – hvilket ellers er en beskæftigelse, jeg holder meget af, men som desværre ikke lader til at gælde for ret mange andre.
Der er links til de oprindelige anmeldelser via titlerne nedenfor, og hvor der uddybes yderligere – hvis man altså skulle have trang eller overskud til dét ovenpå julefrokosterne.
Årets julefilm: The Holdovers
Vi starter med en julefilm for lige at komme i stemning: Alexander Paynes film med den elegante storskuespiller Paul Giamatti foran kameraet og den danske fotograf Eigil Bryld bagved. Filmen har selvklart ambitioner om at blive fast repertoire hos folk op til højtiden, og det har den ganske fortjent, selvom den ikke helt lever op til den næsten legendariske ”forgænger”, Sideways fra 2004.
Årets larmefilm: Civil War
Den fik temmelig meget presse omkring premieren i april, og seriøse journalister diskuterede med hinanden om Alex Garlands film måske ikke var en ret begavet kommentar til hele situationen i USA med Trump og borgerkrig og alt det der?
Det var den ikke, og for at citere mig selv fra Kulturlisten: ”Filmen er på ingen måde tæt på at være virkelighed, men er en actionfilm, der tilfældigvis udspiller sig i en forholdsvis genkendelig verden. En “press-ploitation”-film fuld af bulder og brag, som ingenting betyder.”
Årets gangsterfilm: The Apprentice
Så kommer vi naturligt til denne multinationalt producerede film af Ali Abbasi om den unge Trump, som i denne fiktionsfilm – dét skal man huske, at det er – optræder fuldstændigt som man ville forvente.
Flere jeg kender udtalte, at de ikke gad se den, fordi de ikke ville risikere at blive ekstra deprimerede med udsigten til den kommende præsidentperiode. Men den kan sagtens ses for det, den i virkeligheden er: En gangsterfilm uden alt for meget fysisk vold, men med rigeligt af andre overgreb.
Årets kunstdokumentar: Architecton
Forleden mødte jeg en medindbygger her ude i min landsby, der havde en høne at plukke med mig.
Hun og en veninde var nemlig gået i biografen for at se denne film på baggrund af min anmeldelse i POV, og de havde kedet sig. Jeg indrømmer, at det måske ikke er en film for alle, men jeg er bare så glad for, at nogen – in casu instruktøren Viktor Kossakovsky – orker at lave den her slags visuelt overdådige film.
Den arbejder elegant med spændingspunktet mellem skønhed og destruktion og blev måske lidt for polemisk til sidst, men tematikken om vores tilgang til jordens ressourcer bør jo interessere alle, ikke sandt?
Årets filmessay: Livet og andre problemer
Jeg har skam også danske film på denne ikke-liste. Især denne film af Max Kestner, der var åbningsfilm på CPH:DOX tidligere på året formåede med sin temmelig unikke – og meget Kestner’ske – tilgang at få mig til at tænke over, ja, livet og andre problemer. Den kan og bør ses her på Filmstriben.
Årets noget lange dokumentarfilm: In Restless Dreams: The Music of Paul Simon
Måske man skal være lidt af en fan af Paul Simons musik for at komme gennem de tre en halv times spilletid, men hvis man er det – ja, så er der ikke noget valg.
Film om musik og kunst og kreative processer er sværere at lave, end man skulle tro, men instruktøren Alex Gibney kom endog rigtigt langt og godt ind i det med denne dobbeltskildring af den ’historiske’ Simon og den udøvende Simon.
Årets drukfilm: Fuld af kærlighed
Restauranten på Filmtaget på toppen af Cinemateket i København skulle efter sigende oprindeligt have heddet ”Druk” efter Thomas Vinterbergs film fra 2020, ligesom restauranten i stueetagen er opkaldt efter Henning Carlsens film, Sult (1966).
Men det blev lavet om – måske fordi denne film af Christina Rosendahl havde premiere i mellemtiden, og man måske følte, at navnet ville sende det forkerte signal.
Filmen skildrer en familie, der oplever alkoholmisbrug på tætteste hold, og var den ikke perfekt, så var det en gribende skildring af fænomenet af, hvordan tætte relationer kan bidrage til misbruget. Men problemet med problemorienterede film er, at de også ofte gerne vil være problemløsende.
Årets gigaflop: Megalopolis
Man har lov til at have høje forventninger til manden, der har lavet nogle af de højst berømmede amerikanske film nogensinde. Men Francis Ford Coppola går helt galt i byen – et miks af det gamle Rom og New York City – og man er simpelthen i tvivl om, hvorvidt det var en god idé, at han solgte ud af sin vingård for at finansiere dette monster af en film.
For hans nu desværre udgåede rødvin på Alicante Bouschet-druen er noget af det bedste, jeg nogensinde har smagt.
Årets Chabrol-film, nej, jeg mener: Woody Allen-film: Coup de Chance
Men der er stadigvæk instruktører, der på trods af høj alder har bibeholdt overblikket, og det fryder mig at se, at de også tager selve det at instruere film alvorligt. Allen er stadig en mester i at orkestrere de medvirkende i forhold til handlingen, selvom hans ubestridte mesterværker trods alt ligger en del år tilbage. Men hans film er så godt som altid svært underholdende, således også denne.
Ja, jeg har også set andre gode film, men de har så næsten alle sammen været gamle og er set i enten Cinemateket, på Blu-ray eller på streaming. Selvom der på sidstnævnte nu ikke er ret mange af det, man vil kalde for klassikere. Men vi lover at holde øje med de nye film i 2025 – jeg har allerede set en af årets første filmpremierer – og ønsker alle et godt filmår med stjerner og nykker og forhåbentlig tidløs kvalitet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
