LEDELSESKOMMUNIKATION // KOMMENTAR – Mange skælder ud på Facebook, som det væmmelige sociale medie, der spreder hadefulde debatter. Men hvem er det, der spreder budskaberne? Behøver landets øverste ledelse være blandt frontløberne?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dette indlæg handler udelukkende om lederkommunikation. Det er ikke udtryk for mit politiske ståsted eller holdning til de omtalte emner.
I en artikel på DR den 9. november fremgår udtalelser fra statsminister Mette Frederiksen ved et pressemøde om mennesker, der ikke er vaccineret.
”Jeg må være ærlig at sige, at jeg selv tænker over, hvordan vi kan lægge yderligere pres på dem, der ikke er vaccineret”.
Splittelse fremfor fællesskab
Journalisten spørger:
– Du lægger ikke fingrene imellem. Er det ikke en slags vaccinetvang?
”Selvfølgelig lægger jeg ikke fingrene imellem. Det er ikke rimeligt, at vores ældre og sårbare medborgere og andre, som har gjort alt det, som samfundet har bedt dem om, skal udsættes for en forøget risiko på grund af de få, som ikke ønsker at lade sig vaccinere”.
Der er bare et problem her. Vi lever faktisk i et demokratisk land, hvor vi ynder menneskers frihedsrettigheder. Der er ingen vaccinetvang i Danmark
Der er bare et problem her. Vi lever i et demokrati, hvor vi sætter pris på menneskers frihedsrettigheder. Der er ingen vaccinetvang i Danmark.
Retorisk udskammer landets statsminister med sit ordvalg de mange mennesker, der af forskellige og måske personlige grunde har taget deres valg. Samtidig bliver der nu talt om at vaccinere børn ned til 5 år. Gælder dine udtalelser, Mette Frederiksen, også for børn?
Se, hvad der sker i lande, hvor protester mod corona-restriktioner vokser. Landets øverste ledelse appellerer til splittelse fremfor til fællesskab.
Luk lortet – Lev med det
På TV2 den 3. november er statsminister Mette Frederiksen citeret i anledning af ret brutale SMS-beskeder i den meget omtalte minksag – bl.a. med formuleringer som ”luk lortet”:
”Kommunikationen i krisesituationer kan være barsk, og det må danskerne lære at leve med. Det var et af statsminister Mette Frederiksens (S) budskaber på et pressemøde onsdag aften om minksagen, hvor hun blandt andet kommenterede på, at Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, har formuleret sig i en meget barsk tone overfor kolleger i sms’er: ”Der kan ryge en finke af panden. Lev med det”.
Behøver landets øverste ledelse være blandt frontløberne? Hvor blev det samlende samfundssind af?
Faktuelt fortæller Danmarks øverste leder, at det er helt i orden, at der i ledelsen af landet bruges kortfattet, hård sprogbrug i beskeder, som cirkulerer rundt i et statsligt arbejdsmiljø blandt embedsmænd. Vi skal bare alle sammen lære at leve med, at tonen er barsk. Pyt med mennesket.
Hvor blev samfundssind af?
Det er godt nok noget af et budskab – ‘Lev med det’.
Mange skælder ud på Facebook, som det væmmelige sociale medie, der spreder hadefulde debatter. Men hvem er det, der spreder budskaberne?
Behøver landets øverste ledelse være blandt frontløberne? Hvor blev det samlende samfundssind af? Der er i den grad brug for, at vi taler meget mere om lederkommunikation i Danmark.
For kære Mette Frederiksen – sådan taler en topleder i Danmark bare ikke.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her