MAGTSPIL// ANALYSE – Spillet om formandsposten for Det Europæiske Råd er i gang. Jens Rohde skriver i denne analyse, at han skulle kende det europæiske spil meget dårligt, hvis ikke der allerede nu foretages sonderinger i kredsen af regeringschefer til fordel for Mette Frederiksen.
Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har meddelt, at han vil i Europa-Parlamentet, Derfor stiller han op til det kommende europaparlamentsvalg i juni.
Charles Michel går ikke alene i sin far Louis Michels fodspor ved at stille op til Europa-Parlamentet. Han bringer et berettiget håb til den liberale gruppe om, at europæiske liberale for en gang skyld vil være i stand at indtage formandsposten i Europa-Parlamentet. Den har de drømt om, siden irske Pat Cox forlod den i 2004.
Det vil i alle henseender skabe spekulationer om Mette Frederiksens fremtid. Ikke blot fordi en post bliver ledig. Men fordi det rent faktisk også passer meget godt ind i de politiske og geografiske ligninger, som betyder så meget i spillet om de tunge internationale poster. Det vender vi tilbage til.
Spillet handler ikke blot om at tilgodese lande og geografi. Det handler i den grad også om politisk balance mellem Europas konservative kristendemokrater, socialdemokrater og liberale
Charles Michel beskrives ofte som lidt klodset, men han er – modsat sin far – pragmatiker, og det er helt afgørende, hvis den liberale gruppe som den tredjestørste af syv i Europa-Parlamentet skal gøre sig forhåbninger om formandsposten.
Endelig har det betydning, at han kommer fra en formandspost i Rådet. Europaparlamentarikere kan godt lide, når tidligere toppolitikere vælger huset til.
Det vil i alle henseender skabe spekulationer om Mette Frederiksens fremtid. Ikke blot fordi en post bliver ledig.
Her kunne man indvende, at den nyhed alene er interessant for Europas liberale. Men det spiller ind i den samlede fordeling af poster i EU. Og det spil handler ikke – som mange tror – blot om at tilgodese lande og geografi. Det handler i den grad også om politisk balance mellem Europas konservative kristendemokrater, socialdemokrater og liberale.
Charles Michel vil sandsynligvis blive en del af det såkaldte spitzenkandidat-felt. Det er et begreb opfundet af Europa-Parlamentets føderale kræfter, som vil have internationale lister frem for nationale, og som reelt ønsker et direkte valg til de store poster i EU. Idéen er, at befolkningen giver en indikation på, hvem den ønsker som formand for EU-Kommissionen, hvor den største magt ligger.
Von der Leyen klar til endnu en periode
Problemet er bare, at det ikke fungerer efter hensigten, for EU-landene sidder tungt på udpegningen af såvel Rådets formand som formanden for EU-Kommissionen. Den suverænitet opgiver de næppe inden for de næste mange år.
Den siddende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har da også for længst gjort det klart internt, at hun ikke kommer til at stille op som kandidat til EP-valget i Niedersachsen i Tyskland, hvor hun kommer fra.
Von der Leyen er den konservative Spitzenkandidat, men hun ved godt, at hendes vej til endnu en periode på formandsposten i Kommissionen går gennem regeringskontorerne i Berlin og Paris. Sådan var det sidst. Sådan bliver det igen. Macron elsker sin opfindelse. Det var ham, der sin tid foreslog den daværende tyske forsvarsminister, da der ikke kunne opnås konsensus om de hidtidige kandidater.
Læg dertil, at den tyske socialdemokratiske kansler for længst har meddelt sin støtte til sin landsmand.
Ser man bort fra Danmark, er de europæiske socialdemokrater i krise
Endelig har de færreste EU-lande interesse i at binde fællesskabet ind i en ny gordisk knude om den post. Der er ikke rigtigt et alternativ til den nuværende. Dermed går posten som formand for EU-Kommissionen til de konservative.
Nu kommer vi så til Mette Frederiksen.
Der er formandsposten for Rådet og Nato-generalsekretærposten tilbage at slås om for de tunge drenge og piger.
Formandsposten i Rådet skal med konservative og liberale på de to andre EU-poster helst gå til en socialdemokrat. Det skal også være en siddende regeringsleder.
Rådet er landenes kammer. Ikke noget med Spitzenkandidat, direkte valg og føderalistiske tanker her. Her skal man forstå, hvad det vil sige at være regeringschef i et land.
For tiden er der ikke mange lande i EU med en socialdemokratisk ledet regering. Ser man bort fra Danmark, er de europæiske socialdemokrater i krise.
Tyskland er ledet af en socialdemokrat, men selvom kansler Olaf Sholz står i problemer til halsen og mere til i sin forbundsstat og givet indimellem ønsker sig et andet sted hen, er det ikke en option.
Tyskerne foretrækker ubetinget det, de vil opfatte som en økonomisk ansvarlig socialdemokrat. Efter briternes exit fra EU er magtbalancen i Rådet tippet til fordel for de lande, som ser EU som et økonomisk udligningssystem, hvor der skal sendes penge fra nord til syd. Den dagsorden kæmper tyskerne en hård og ofte forgæves kamp for at undgå.
Mette Frederiksen vellidt blandt andre regeringschefer
Det er hævet over enhver tvivl, at flere regeringer vil se den danske statsminister som en oplagt kandidat. Hun passer ganske enkelt for godt ind i ligningen til, at man kan se bort fra hende. Og jeg skulle kende det europæiske spil meget dårligt, hvis ikke der allerede nu foretages sonderinger i kredsen af regeringschefer til fordel for Mette Frederiksen.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at det hersker der faktisk slet ingen tvivl om, at der gør.
Hun er vellidt blandt sine kolleger, hun har efterhånden erfaringen, er socialdemokrat, hun har stået bag ophævelsen af det danske forsvarsforbehold, og Danmark er et land med både social balance og styr på økonomien.
Hun vil blive spurgt af op til flere. Sådan er det.
Hvis man samtidig kunne finde den rigtige kandidat til posten som Natos generalsekretær – den estiske premierminister Kaya Kallas for eksempel – som østeuropæerne kan identificere sig med, kunne ligningen meget vel gå op.
Det er hævet over enhver tvivl, at flere regeringer vil se den danske statsminister som en oplagt kandidat. Hun passer ganske enkelt for godt ind i ligningen til, at man kan se bort fra hende
Så mangler vi bare, at den danske statsminister stiller sig til rådighed. Det er alene hendes valg. Hun står med særdeles gode chancer for at kunne fortsætte som dansk statsminister efter næste valg.
Men i mine øjne kan man ikke undslå sig den europæiske opgave, hvis man bliver anmodet om at tage den på sig.
Slet ikke, når man tænker på, at den ungarske premierminister Viktor Orbán vil skulle sidde for bordenden i andet halvår af 2024 qua Ungarn som formandsland i perioden, hvis ikke man får en formand for Rådet inden da. Det scenarie bør man nok undgå.
Men det er selvfølgelig hendes suverænt egen afgørelse.
Jeg nøjes med analysen på baggrund af et ret nært kendskab til processerne fra de to gange, hvor jeg oplevede spillet på nærmeste hold gennem den daværende formand for Alde-gruppen, Guy Verhofstadt, som jeg havde et nært forhold til, da vi begge er føderalister og altid var udskældte for at være det.
Det var selvfølgelig en anden tid, men spekulationerne slipper statsministeren næppe for. Dertil er hun for oplagt som formand for Det Europæiske Råd.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
