JULEKALENDER // 15. DECEMBER – Der er ét afsnit jeg har svært ved at komme igennem, når jeg genser. Som ellers er et af de vigtigste. Men med en ensformig mørk grundtone, og en biperson der ikke fungerer, så er det ikke ret sjovt at se At Tænke og Tro.
Hvem er Mads Skjern? Man skulle tro, det var et af de helt centrale spørgsmål for Matador, men langt hen ad vejen er det egentlig ret ligegyldigt. Det er en ret central pointe i de første par sæsoner, at Mads Skjern i og for sig ikke er den afgørende figur i historien.
Ja, det var ham der kom til byen og vendte op og ned på alting. Men det kunne have været hvem som helst, det var bare Mads, der kom forbi og så, at muligheden var der. Historien om Tøjhuset er lige så meget historien om Damernes Magasin og i bredere forstand om et stivnet og fantasiløst borgerskab.
Mads er naturligvis en af seriens centrale karakterer, han er historiens katalysator, men i og for sig er hans personlighed ikke så vanvittig relevant for historien indtil ret sent i forløbet. Dette ændrer sig naturligvis efterhånden, som tiden går, og forholdet mellem Mads og Daniel fylder mere og mere. Det er et centralt skift i fortællingen: Fra at handle om hvordan Mads påvirker omverdenen, går det til at handle om, hvordan omverdenen påvirker Mads. Og for at få den fortælling til at fungere, er vi nødt til at vide mere om, hvem Mads Skjern er.
Der er ikke meget andet ved Anna end hendes Indre Missionske strenghed, og hun har ikke rigtig anden rolle end at optræde som en kontrast til Mads og Kristen.
Så det er ganske logisk, at der kommer et afsnit om, hvor Mads kommer fra, og hvor vi møder mere af hans familie. Det er måske endda et nødvendigt afsnit for at få særligt de tre sidste afsnit af serien til at fungere, som de gør. Men at det giver mening i teorien, får det ikke rigtig til at fungere i praksis. Jeg skal være helt ærlig: Det her er måske det eneste afsnit af Matador, som jeg decideret ikke bryder mig om.
Anna Skjern
Matador har et talent for at få selv de mindste gæsteroller til at stråle. Bare tænk på Ernst Nyborg i sæson 2 eller Oskar Andersen i sæson 4. Måske er det ofte let karikeret, men Lise Nørgårds manuskript og den fantastiske casting skaber gang på gang mennesker, man har lyst til at vide meget mere om. Sådan er det ikke helt med Anna Skjern. Mildest talt. Kirsten Rolffes – Fru Drusse fra Riget! – gør, hvad hun kan, men rollen er simpelthen så mørk og negativ. Der er ikke meget andet ved Anna end hendes Indre Missionske strenghed, og hun har ikke nogen anden rolle end at optræde som en kontrast til Mads og Kristen.
Især kontrasten til Kristen er også lidt svær at kapere; jeg har det helt ærligt lidt svært ved at se, de to komme fra samme familie. Anna siger: ‘Man glemmer ikke sin opdragelse’, men hvad skete der så lige for Kristen? Det er meningen, hun skal give en forståelse af, hvor langt Mads trods alt er kommet, hvor god en indflydelse Ingeborg har været, men når så broren i forvejen er kommet videre uden at have en Ingeborg, så bliver det også lidt postuleret. Lad os bare sige, at det ikke er en karakter, man savner, da hun forlader byen igen.
Soldater på hospitaler
Måske hvis resten af afsnittet var sjovere, men det er også bare sort i sort. Jeg kan godt forstå meningen bag det; der er ulmende ting som kommer op til overfladen, og det sjælelige råd, som har ligget og luret i længere tid, nærstuderes. Alle er kede af det, eller chokerede, eller syge, eller fordømmende, eller traumatiserede. Alt er mørkt, og ondt, og trøstesløst. Det giver mening, når anden verdenskrig er startet, men Danmark er stadig blot beskuer til det, da alle i Korsbæk føler, verden går af helvede til, men ikke aner, hvad de skal gøre ved det. Afsnittet giver mening. Men det er samtidig også bare hård kost at komme igennem. Det er et af de få afsnit, jeg ikke kan lide at gense.
Det er et vigtigt afsnit. Men det er også så tonemæssigt ensformigt, så mørkt og hårdt at komme igennem, og præget af en biperson, der bare ikke rigtig fungerer.
Herbert kommer hjem, og det er lyst et øjeblik. Men i et af seriens mere effektfulde close-ups bliver det ret tydeligt, at den tyske dramatiker er blevet særdeles påvirket af hans oplevelser i Spanien – formentlig har han fået en god gang PTSD. Det er dobbelt synd for Vicki, der jo også mister sin far i løbet af afsnittets tidsrum. Oberst Hackel har mest været en komisk bifigur, og jeg kan godt forstå, at forfatterne gerne har villet have ham skrevet ud, inden tyskerne invaderede, da det ellers ville være svært ikke at give den eneste semi-centrale militære karakter en stor rolle. Men når hans dødsfald resulterer i en misforståelse, så Agnes og Røde tror, det er deres lille dreng, der er død, så er det måske tegn på, at der sker for mange mørke ting på én gang?
Agnes & Røde
For ja, forholdet mellem Agnes og Røde rammer også et centralt skift. Røde nedprioriterer endnu engang familien til fordel for sit politiske arbejde, og denne gang er det lige ved at få fatale konsekvenser, da Aksel falder i branddammen, mens Agnes serverer til Daniels konfirmation.
Og det kommer oveni, at man ellers skulle tro Rødes politiske arbejde var fatalt undermineret, da hans kommunistiske forbundsfæller har indgået en pagt med Nazityskland. Men i stedet for at give op, fordobler han indsatsen, og man kan godt forstå, at Agnes opgiver at finde meningen med sit liv i forholdet til den politiske jernbanearbejder. Det er første skridt i en fortælling, der vil komme til at spejle Mads Skjerns, og vil komme til at blive den måske vigtigste i fjerde sæson.
Så ja, jeg forstår godt afsnittet. Det er et vigtigt afsnit. Men det er også så tonemæssigt ensformigt, så mørkt og hårdt at komme igennem, og præget af en biperson, der bare ikke rigtig fungerer. Reelt set skaber det vel flere spørgsmål, end det giver svar. Vi forstår Mads Skjerns baggrund bedre, men bliver Kristen Skjern ikke samtidig en mere mystisk figur? Vi får motivationen til Agnes Jensens videre færd på brættet, men giver det virkelig noget til hendes karakter, eller får det hendes udvikling til at virke præget af sammenfald og tilfældigheder?
Det er et lidt ærgerligt kiks, fordi det påvirker så meget af den resterende sæson 3 og 4. Men Matador kommer hurtigt på rette spor igen. Og efter seriens nok dårligste afsnit kommer et, der sagtens kunne kaldes det bedste.
Og så videre:
* Starten er jo sådan set munter nok. Larsen har bestilt et billede af Stalin til at hænge på sit lokum. Det kommer til at spille en større rolle. Ja, ikke specifikt billedet af Stalin, men hans idé med at hænge billeder på lokum.
* Det er en lille smule spøjst, at Stalin først kommer op at hænge på grund af ikke-angrebspagten. Der var nok af ugerninger at reagere på op igennem trediverne, og Larsen skal jo sådan set forestille at være Venstre-mand…
* Herbert siger, han har været på hospital i Frankrig siden den Spanske Borgerkrig stoppede. Den stoppede 1. april 39, og ikke-angrebspagten blev indgået 23. august 39, så han har ligget der ret længe. Han har nok også ligget der længere, end han siger…
* Fru Møhge og Misse har en samtale om kanoner: Lange Maren var en kanon fra 1864, mens Tykke Bertha var fra 1. Verdenskrig. Det er en af de samtaler, der afslører, at det ikke kun er moren, som lever i fortiden.
* Oberst Hackel er ikke meget bedre, med sine forsikringer om, at tyskerne ingen chance har mod Frankrig og Belgien: De krydsede Albert-kanalen dagen efter, de invaderede Belgien…
* Daniel vil til kabaret med Lulu Ziegler, men så vidt jeg kan se, startede den først i 1940.
* Jo, ok, det er også ret sjovt at blive inviteret til Frk Hollenbergs: “Av min arm!” “Det siger De ikke”. “Jaja”.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: DR
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
