En asylansøger, en handicappet, et medlem af den lokale ældreforening og en førstegangs festivalgænger er ikke de typiske Roskilde Festival-gæster, men POV International har sat sig for at undersøge, hvorfor netop disse fire alligevel vil være at finde på årets festival.
I dag lørdag åbner hegnet til Dyrskuepladsen i Roskilde, der siden 1971 har dannet rammen om Roskilde Festival, og dens i år 32.000 frivillige, 100.000 betalende gæster og 183 kunstnere fra 30 forskellige lande.
POV International præsenterer her fire personer, der ikke er sædvanlige festivalgæster, og som har hver deres motivationer, forventninger til og bekymringer over, hvad en uge på Dyrskuepladsen i Roskilde vil bringe.
Khalil Rahman, 29, asylansøger
I 15 måneder har Khalil Rahman ventet med sin kone og nyfødte datter på at få deres asylsag afgjort. De flygtede fra Afghanistan i 2015, og drømmer om en frisk start i Danmark. Han og familien bor på Roskilde Asylcenter, og han skal på Roskilde Festival for anden gang. Ligesom sidste år skal han afsted med 20 andre fra asylcenteret, som alle skal arbejde frivilligt i 32 timer med at sortere pant i bytte for det eftertragtede armbånd.
I år skal han ikke sove i telt, så han vil tage bussen hjem til asylcenteret hver dag, så han kan få mad, se sin familie og sove godt. Han er én af kun to, der også var med sidste år, og til det forberedende møde på centeret rejste han sig op og sagde, at de andre skal forvente, at de vil opleve og se ting, som de aldrig har forestillet sig.
Morten Pedersen, 32, kørestolsbruger
Morten Pedersen er født med en kræftsvulst i nederste del af ryggen, der gør, at han er delvist lammet fra hofterne og ned og er afhængig af sin kørestol. Alligevel skal han i år for 10. gang afsted på Roskilde Festival med sine barndomsvenner fra Albertslund, og han glæder sig til at opføre sig tosset og glemme alt derhjemme sammen med sine venner, der også hjælper ham, når kombinationen af mudder og kørestol giver udfordringer.
De samme venner har tidligere skubbet kørestolen, da de sammen skulle løbe nøgenløb, og det er dem han kan regne med, når festen skal vare hele natten, fortæller han. Sammen skal de bo i det særligt tilrettelagte område, der er forbeholdt handicappede. Det er vigtigt for Morten, at forholdene er næsten ens, fordi det er hele meningen med at tage på festival, at der gerne må være beskidt og larmende.
Hanne Brandt Christensen, 64, frivillig koordinator hos Roskilde Ældre Motion
Hanne Brandt Christensen har aldrig været rigtig festivalgænger, men har enkelte gange benyttet Roskilde Festivals tilbud om gratis adgang om søndagen for gæster over 50 år.
Men festivalens atmosfære og det sociale samvær har fået hende til at blive frivillig for tredje gang i træk. I år er hun tovholder for foreningen Roskilde Ældre Motions 135 frivillige på festivalen, der blandt andet skal stå vagt ved genbrugsstationen. Hun er betaget af den gode stemning på festivalen, glæder sig til at høre Neil Young og Dizzy Mizz Lizzy og vil gerne være med at nedbryde de fordomme mange ældre har om festivalen.
Hannah Ketzen, 16, festivaljomfru
Hannah Ketzen er lige gået ud af 9. klasse, og som ung i Roskilde er festivalen det oplagte sted at fejre, at man har afsluttet 10 år i folkeskolen. Hun skal af sted sammen med sine veninder, som alle har tårnhøje forventninger til en uges fest og sjove oplevelser. Men når man er 16 år og aldrig har været på festival før, sidder der nogle bekymrede forældre derhjemme. Hun skal derfor sove hjemme under hele festivalen, og er blevet forberedt på alle de farer, der måtte være for en 16-årig pige såsom alkohol, fremmede mænd og ulækre toiletter. Det skræmmer dog ikke Hannah Ketzen væk, og hun glæder sig til at feste med sine venner fra skolen og ungdomspartiet SFU (SF Ungdom, red.), hvor hun er aktiv.
Hvad glæder du dig mest til?
Khalil Rahman, asylansøger: Sidste år var en forunderlig oplevelse for mig, og det ændrede fuldstændigt mit syn. Jeg havde aldrig før set mænd og kvinder danse sammen, være sammen og drikke sammen og det var faktisk et magisk øjeblik for mig. Vi kom fra ét liv i Afghanistan, og nu lever vi et andet liv i Danmark. Det bedste ved Roskilde Festival var, at det blev nemmere for mig at forstå den danske kultur. I år er jeg kun med for at være frivillig og arbejde for en god sag. Jeg håber, vi kan samle ting, der kan sendes til Afrika, Nepal eller andre steder, hvor det kan hjælpe mennesker. Det vil gøre mig meget glad.
Morten Pedersen, kørestolsbruger: Jeg glæder mig til at være sammen med mine venner. Vi tager afsted og opfører os som om, vi er 16 år igen, og som mange andre tager jeg afsted for festen og det sociale. Det, jeg rigtig godt kan lide ved Roskilde, er, at jeg oplever noget socialt, som jeg ikke oplever til daglig. Det er et andet miljø, hvor der er mere åbenhed og en anden stemning. Når man sidder i kørestol, er man også med til at nedbryde nogle barrierer og fordomme ved at lave sjov og skabe kontakt med nye mennesker. Sidste år fandt drengene for eksempel på at skubbe mig ind i en gruppe af piger, hvor jeg så kunne være med til at skabe den første kontakt.
Når man sidder i kørestol, er man også med til at nedbryde nogle barrierer og fordomme ved at lave sjov og skabe kontakt med nye mennesker.
Hanne Brandt Christensen, koordinator hos Roskilde Ældre Motion: Det sociale samvær og alle de sjove oplevelser, der kommer med det arbejde, vi laver, er det, jeg glæder mig mest til. Sidste år var der nogle orkestre, der gerne ville øve uden at nogen vidste, hvor de var henne. Så bad de os om at være vagter, fordi de mente, vi bedst kunne bevare overblikket, og det var en lidt sjov oplevelse. Ud over at være vagter ved blandt andet genbrugspladserne, så servicerer vi også de unge frivillige, der samler skrald. Vi motiverer dem og giver kaffe og te, og det er også en del af det, der gør det sjovt.
Hannah Ketzen, festivaljomfru: Jeg glæder mig til hele oplevelsen. At hænge ud med mine venner, fejre det er sommerferie og at vi er færdige med at gå i skole. Mine forventninger er ret høje. Jeg er meget spændt. Ikke nervøs, men spændt. Jeg har hørt så mange historier, så jeg tænker: ”Hvad kommer der mon til at ske med mig? Hvad kommer jeg til at opleve og se”? Det ville være sjovt at kunne fortælle historier om en eller anden mand, man har set, som gik rundt i en sjov dragt eller noget. Måske møder jeg også nogle nye mennesker og får nye venner.
Hvordan er dit forbrug af penge og alkohol på festivalen?
Khalil Rahman, asylansøger: Når man er asylansøger, så får man 600 kr. hver 15. dag. Hvordan skal jeg bruge penge på festivalen, når jeg har 600 kr., der skal række til 15 dage? Sidste år tog jeg hjem for at lave mad, og det vil jeg også gøre i år. Så laver jeg det derhjemme, tager det med, og spiser det koldt. Det gør ikke noget, det kan jeg godt.
Når man er asylansøger, så får man 600 kr. hver 15. dag. Hvordan skal jeg bruge penge på festivalen, når jeg har 600 kr., der skal række til 15 dage?
Lige nu er det ramadan, og det er det også under festivalen, så selvom jeg normalt drikker alkohol, vil jeg ikke drikke under ramadanen – heller ikke efter solnedgang. Det var det samme sidste år, og det gjorde ikke noget. Men som jeg sagde før, så handler festivalen om at nyde livet, så det generer mig slet ikke at andre drikker. Nyd livet og hav det sjovt.
Morten Pedersen, kørestolsbruger: Sidste år brugte min kæreste og jeg 5000-6000 kr., så mit budget er nok omkring halvdelen i år, fordi jeg er afsted alene. Jeg bruger mest penge på mad, og der kan jeg godt bruge et par tusinde.
Til dagligt drikker jeg ikke ret meget mere end en gang om måneden, men på Roskilde drikker jeg rigtig meget – ligesom alle andre. Jeg er sammen med tre drenge, der også giver den gas, så der er ingen grænser. På Roskilde er indgangsvinklen til en samtale, at man har noget til fælles ved begge to at være på festival. I byen er indgangsvinklen ofte: “Hvorfor sidder du i kørestol”? Det opleves mere som medlidenhed end en nysgerrig tilgang, der kendetegner stemningen på Roskilde Festival. Det synes jeg er fedt.
Hanne Brandt Christensen, koordinator hos Roskilde Ældre Motion: Foreningen sørger for forplejning til alle os frivillige, så man kan sige, at vi får fuld forplejning, men betaler det også selv gennem foreningen. Der er altid kaffe, te, friskt brød, dejlig rullepølse, spegepølse, ost, vand og alt muligt. På den måde, er der ikke så mange udgifter tilbage, så det er rigtig fint.
Nu har vi jo arbejde lige fra klokken otte om morgenen til klokken to om natten. Jeg har da drukket et par øl i løbet af festivalen, men hvis jeg siger to øl om dagen er det højt sat. Jeg har heller aldrig oplevet, at nogen af vores medlemmer overhovedet kommer i nærheden af at være berusede. Der er ingen tvivl om, at de unge drikker støt på festivalen, men det er også min oplevelse, at folk passer utrolig godt på hinanden.
Hannah Ketzen, festivaljomfru: Jeg tænker i hvert fald et sted mellem 500 og 1000 kr. Jeg køber øl hjemmefra, men jeg har hørt, at der er mange boder, og at mad hurtigt kan løbe op. Jeg kommer selvfølgelig også hjem, så det bliver nok nærmere et par hundrede kroner.
Jeg ved ikke, hvor meget alkohol jeg kommer til at drikke, men jeg skal have det sjovt og alligevel ikke drikke alt for meget, så jeg kan komme hjem igen. Jeg køber i hvert fald nogle rammer øl, som jeg tager med derud. Jeg har ikke snakket med mine forældre om det, men de plejer at være meget loose, så det skal nok gå. De fleste af mine venner må heller ikke sove på pladsen, og nogle af de andre forældre har sat en maksgrænse for antal genstande, mens andre er ligeglade. De siger dog allesammen, at vi skal holde os sammen og passe på hinanden.
Er du bekymret for noget?
Khalil Rahman, asylansøger: Jeg er ikke bekymret for noget, for jeg ved, hvad der kan ske og hvor tingene sker, fordi jeg også var på festivalen sidste år. Men jeg ved desværre, og jeg så det også sidste år, at der er nogen, der stjæler fra andres telte og ikke forstår reglerne. Vi er kommet til Danmark for at blive her, og vi skal behandle det som vores hjem. Jeg ser Danmark som mit nye hjem, og det er meget skamfuldt ikke at passe godt på sit hjem eller at stjæle fra andre.
Morten Pedersen, kørestolsbruger: Tidligere kunne jeg godt være bekymret for om jeg havde kræfter til en hel uge, men i år skal jeg kun afsted fire dage, så det bliver ikke noget problem. Jeg har været afsted så mange gange nu, at der ikke rigtig er noget jeg er bekymret for. Men der er ikke særlig rent på toiletterne, og som nyrepatient kan jeg godt være lidt bange for at få blærebetændelse. Men det gider jeg ikke bekymre mig om. Til gengæld er det mere besværligt til koncerter, hvor man som kørestolsbruger har adgang til ramperne, men man kun kan få én ven med. Andre venneflokke kan bare følges og stå i kø sammen, men der skal vi planlægge eller håbe på en sød vagt, hvis vi gerne vil holde os sammen.
Hanne Brandt Christensen, koordinator hos Roskilde Ældre Motion: Jeg bekymrer mig ikke rigtig, men det er da altid udfordrende, når man har med så mange mennesker at gøre. Så er der altid nogle, der bliver syge undervejs og melder fra, men vi skal jo stadig have vagtskemaerne til at hænge sammen. Der opstår altid mange sjove situationer, som man må klare, men ellers er der ikke noget, der bekymrer mig. Jeg glæder mig bare.
Jeg har hørt, at det er meget beskidt. Jeg er ikke så forfængelig, men det kan godt blive lidt ulækkert, hvis man skal tisse, og der lugter meget.
Hannah Ketzen, festivaljomfru: Jeg har hørt, at det er meget beskidt. Jeg er ikke så forfængelig, men det kan godt blive lidt ulækkert, hvis man skal tisse, og der lugter meget. Ved scenerne er der jo alle de der sikkerhedsfolk, så der er det nok meget sikkert, selvom jeg er lidt bange for at blive mast. Risikoen er meget lille, men man skal da stadig passe på, hvis man står ved siden af nogle, der er meget vilde. Og hvad nu hvis man bliver væk, eller der sker noget med nogen, man kender. Hvad skal man så gøre? Det kunne også være, at der kom nogle ubehagelige mennesker hen til en, eller man får det dårligt, begynder at kaste op eller besvimer, når det er varmt, eller man ikke har drukket nok. Så er der heldigvis samaritter, men hvis man ikke kan få fat i dem, så er der altså panik. Sådan nogle ting kunne godt ske.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her