KOMMENTAR – Kunne en menneskerettighedsforkæmper som Nelson Mandela – med sin erfaring i forsoning og kamp for frihed – have spillet en mæglerrolle i det, som nogle nu kalder den anden Nakba?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg undrer mig: Hvorfor hører vi i Danmark – og generelt i den vestlige verden – så lidt om Nelson Mandelas mangeårige støtte til Palæstina og det palæstinensiske folks kamp for rettigheder?
Nelson Mandela blev i 1962 fængslet og tilbragte 27 år i fangenskab, anklaget for sabotage og for at planlægge væbnet modstand mod apartheidregimet i Sydafrika. Han nægtede at tage afstand fra sine idealer og nægtede at opgive den væbnede kamp mod undertrykkelsen.
Som frontfigur for African National Congress (ANC) arbejdede Mandela for et demokratisk Sydafrika med ligestilling og retfærdighed for alle, uanset race. I 1994 blev han landets første demokratisk valgte præsident og arbejdede målrettet for national forsoning. Ærkebiskop Desmond Tutu kæmpede side om side med Mandela mod apartheid og for fred og forsoning.
Mandela nåede aldrig selv at se statuen i Ramallah. Men hans budskab om solidaritet og menneskerettigheder lever videre – og kalder til eftertanke
Efter sin løsladelse udtrykte Mandela åben støtte til det palæstinensiske folk og deres kamp for frihed. Han troede på en tostatsløsning, men kritiserede den israelske besættelse, som han sammenlignede med det apartheidstyre, han selv havde været offer for. I 1997 sagde han på FN’s internationale dag for solidaritet med det palæstinensiske folk de berømte ord:
“Vores frihed er ikke fuldendt, før palæstinenserne er frie.”
I 2016 forærede byen Johannesburg en statue af Mandela som symbol på hans og Sydafrikas støtte til den palæstinensiske sag. Statuen er en kopi af en statue i Johannesburg og står i dag på Mandela Square i Ramallah, men har stort set været usynlig i vestlige medier.
Situationen på Vestbredden er i dag præget af stigende vold, især under krigen i Gaza. Siden begyndelsen af 2024 er næsten 600 palæstinensere blevet dræbt, hovedsageligt af israelsk militær og i nogle tilfælde af voldelige bosættere. EU og USA har sanktioneret flere af disse bosættere, og EU overvejer yderligere sanktioner mod israelske ministre, der åbent støtter en annektering af Vestbredden.
Krigens konsekvenser rammer især civile palæstinensere, mens Hamas – en organisation klassificeret som en terrororganisation af bl.a. EU og USA – ikke har beskyttet civilbefolkningen effektivt. Organisationen får økonomisk støtte fra det islamistiske præstestyre i Iran. Fredsforhandlinger mellem en yderligtgående israelsk regering og Hamas fremstår på nuværende tidspunkt urealistiske. På begge sider lider civile under ekstremisme og vold.
Destruktionen af Gaza og den udbredte lidelse blandt den palæstinensiske befolkning har aktualiseret begrebet Nakba – arabisk for “katastrofen”. Den første Nakba fandt sted i 1948, hvor over 700.000 (ikke 300.000) palæstinensere blev fordrevet i forbindelse med oprettelsen af staten Israel. Mange endte i flygtningelejre i bl.a. Libanon, og flere generationer lever stadig der som statsløse. Landsbyer blev tømt og omdøbt, hvilket forstærkede fordrivelsen.
Man kan spørge sig selv: Kunne en menneskerettighedsforkæmper som Nelson Mandela – med sin erfaring i forsoning og kamp for frihed – have spillet en mæglerrolle i det, som nogle nu kalder den anden Nakba?
Mandela nåede aldrig selv at se statuen i Ramallah. Men hans budskab om solidaritet og menneskerettigheder lever videre – og kalder til eftertanke.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og