Hvem der i tidernes morgen fandt på den sindssyge ide at plukke alle citronerne og appelsinerne ned fra træerne i februar måned, lave gigantiske figurer af dem og køre dem rundt i byen, ved jeg ikke. Sandt er det dog, at man har gjort det i den lille middelhavsby Menton siden 1935. I år var ingen undtagelse, da 140 tons citrusfrugter måtte lade livet for at leve op til de 160.000 besøgendes sitrende forventninger.
Af Thomas Milsted. Nice. Frankrig
De har godt nok mange citron- og appelsintræer i Menton. Det må man sige. At citronerne og appelsinerne må hyldes, da de i mange årtier var den væsentligste indtægtskilde i byen, er kun på sin plads. Godt nok er der lige præcis for få solskinsdage til, at de kan modnes og dermed spises. Men hvad gør det, når man kan lave sæbe, parfume, olier og likør af dem i stedet? Selvom citrusfrugterne ikke er den væsentligste indtægtskilde længere, er den nok så betydningsfuld.
La Fête du Citron, citron festivalen, er en årligt tilbagevendende begivenhed i den lille middelhavsby, Menton, som ligger ved foden af de franske alper. Det er en provinsby, der sover sig gennem det meste at vinteren, men vokser sig fire gange sin størrelse om sommeren med solhungrende og vintørstige turister.
Små tre uger i den stille vinter vågner byen dog op til dåd og er på den anden ende. Her forvandles den til et inferno af orange og gule farver.
Allerede så langt tilbage som fra slutningen af det nittende århundrede, var turismen en betydelig faktor i Menton, ikke mindst på grund af sin beliggenhed og sit milde klima. Temperaturen sniger sig sjælden ned under de ti grader gennem den korte vinter og om sommeren, når den tit op på over de 30.
Byen var også den gang populær og fyldt med engelske og russiske aristokrater, der byggede mange af de luksuriøse hoteller, villaer og paladser, som stadig, i deres arkitektoniske pragt, skiller sig ud fra de mere nymodens og tarvelige betonbygninger i byen.
Eventyrlige bygninger med kupler og farvestrålende skodder, den frodige flora, med citron- og appelsintræer overalt, gør stadig i dag, Menton til Frankrigs lille perle.
Citronfestivalen kan dateres helt tilbage til 1882. Den gang dog væsentlig mere beskedent, med en lille blomster- og citrusudstilling afsluttende med et festfyrværkeri om aften. Men med fornemt besøg af selveste dronning Victoria.
I 1895 gik en gruppe hotelejere og butiksindehavere dog i aktion for at udvide den lille tilbagevenden udstilling til en egentlig festival. Der skulle skabes mere liv i den ellers så vinterstille og søvnige by. Selvom byen gennem den milde vinter husede royale fra hele Europa, kunstnere og berømtheder af enhver tænkelig art, der primært var kommet for at rekreere fra deres hårde liv, kunne der altså blive for stille.
Man trængte til lidt fest i gaden og ud af stilheden voksede ideen med en stor parade gennem byen.
Vi skal dog først helt frem til 1934, hvor paraden fik sit nuværende navn ”Citron Festivalen”.
Meget er anderledes nu og Menton er i dag et banal turistmål. Aristokratiet holder sig på behørig afstand, forskanset bag gitter og hegn, mens billige flybilletter har omdannet byen til et tivoli, med pizza, is- og souvenirboder på ethvert gadehjørne. Der er ikke den genstand, lige fra beklædning til dimser, man ikke aner anvendelsen til, hvor navnet ”Menton” eller ” Côte d’Azur” ikke er påtrykt.
Selvom alle de gamle huse og hele den gamle bydel flere gange har været gennem gennemgribende restaureringer, afskallet maling er blevet erstattet af friske nye farver, er den oprindelige charme krakeleret med sin gøren sig til overfor turister.
Citronfestivalen har altid et tema, som er en velbevaret hemmelighed frem til åbningsceremonien. Temaer, som de mange appelsiner og citroner kan formes efter. Det kan være alt fra fabeldyr til kendte bygningsværker.
I flere omgange har temaet været eventyrforfatteren Jules Vernes oplagte og forunderlige verden, men også Kina og det undersøiske med finurlige vand-skabninger har været veludvalgte og fantasifulde temaer.
I år er det så meget overraskende nostalgien i de italienske film fra 50’erne og 60’erne, der er valgt som tema. Et lidt spøjst og forunderligt valg.
Godt nok er Menton den sidste by i Frankrig inden Italien, og godt nok bor og arbejder der mange italienere i Menton og de nærliggende byer, men alligevel. Italiensk film?
Paraden gennem byen blev i år en skøn blanding af mastodontfigurer lavet af citrusfrugter, franske skindbeklædte vikinger, der slår insisterende på deres små sambatrommer og meget letpåklædte salsadansende kvinder, der vel egentlig mere hører hjemme i Rio de Janeiro. Musiktæppet er det lokale orkester i blå jakkesæt og hvide bukser, der spiller fransk militær marchmusik. Man kan næsten helt glemme, at vi er her for at hylde citronen i en sydfransk provinsby.
Det er nu de seks små Fiat biler, hvoraf en af dem også pryder festivalens plakat, der virker mest besynderlig i denne citronparade. Hvad laver de der? Det er måske det, man kalder ”product placement” ?
Det er måske Fiat, der i virkeligheden har haft en forsigtigt indflydelse på årets tema og igen viser, hvordan gamle og sunde traditioner ødelægges af kommercielle interesser? Det er grimt og afskyeligt.
Det får dog ikke det massive antal publikummer, der gladelig har betalt de omkring 100 kr. det koster at komme inden for den høje træpladeindhegning, til at holde sig væk.
Det er også spektakulært og anderledes, det må man sige. Man sitrer med over alle de glade og smilende ansigter i og uden for optoget. Det er tydeligt, at denne fest er med til at skabe en sammenhængskraft uden sidestykke i byen. Alle har en fest. De små børn kaster konfetti på de voksne, som havde de aldrig bestilt andet. Man gør plads, så de ældre kan komme i forreste række og se bedst muligt. Selv om visse elementer klinger lidt hult, så er Citron Festivalen stadig en livgivende oplevelse, som jeg kun kan anbefale en hver der er her på det her tidspunkt. Festivalen lyser op midt i den ellers stille februar måned. Og ældgamle traditioner skal man ikke kimse af, selvom de forsøger at klinge med samtiden.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her