Lykke Friis: ”2020’erne kan blive gode år” – EU, corona og samtidighedens forbandelse #2

i Historie/Politik & Samfund af
EU & CORONA // SERIE – At 2020 er et overgangsår, og at Europa – og verden – bliver forandret, er der ingen tvivl om, skriver Lykke Friis i en essayserie, hvor hun giver et overblik over, hvordan Europa reagerede på den første coronabølge. Serien er en slags ”månedsdagbog”, hvor de vigtigste begivenheder og perspektiver trækkes frem.

Januar: ”2020’erne kan blive gode år”

Efter et tumultarisk 2019, hvor Brexit-aftalen først faldt på plads i midten af december, er lettelsen stor, da det nye år oprinder. Sammenligningerne mellem 1920 og 2020 ligger lige for, og mange regeringschefer slår en optimistisk tone an.

Tag bare kansler Merkel: ”2020erne kan blive gode år. Lad os overraske hinanden med, hvad vi kan”. I Danmark er der kun ét indenrigspolitisk tema, der finder vej til statsminister Mette Frederiksens tale, nemlig tvangsfjernede børn. Derimod er talen kemisk renset for de vanlige referencer til verden uden for Danmark.

Allerede den 31. januar skal det britiske flag tages ned foran EU’s institutioner og derefter begynder de vanskelige forhandlinger om en mulig handelsaftale

I Bruxelles har den nytiltrådte kommissionsformand Ursula von der Leyen travlt med at vende blikket udad, vel at mærke mod Kina, USA osv. Ifølge hende skal Kommissionen være den første ”geopolitiske kommission”, der giver USA, Kina og andre stormagter med- og modspil i alt fra klima over menneskerettigheder til handel. At dømme efter hendes taler vil året derudover stå i digitaliseringens og ikke mindst Storbritanniens tegn.

Allerede den 31. januar skal det britiske flag tages ned foran EU’s institutioner og derefter begynder de vanskelige forhandlinger om en mulig handelsaftale.

En læge uden en receptblok

Samme dag som Merkel, Frederiksen osv. holder tale, advarer Kina WHO (verdens sundhedsorganisation) om et udbrud i Wuhan af, hvad der menes at være en lungebetændelse. Under alle omstændigheder er det ikke noget, der forventes at ramme resten af verden. Det er i hvert fald kammertonen i ECDC (EU’s center for forebyggelse af kontrol og sygdomme, der holder til i Stockholm) og de nationale Seruminstitutter.

Fra WHO lyder der også beroligende toner. Den 14. januar gentager WHO Kinas vurdering af, at der ikke er nogen risiko for, at virusset kan smitte fra menneske til menneske.

Trods det første dødsfald i Kina kan WHO ikke blive enige om, hvorvidt der er tale om en international sundhedskrise.

Få dage før har Kommissionen indkaldt den såkaldte sundhedssikkerhedskomite, som er blevet nedsat efter svinepest-krisen. Komiteen, som har Kommissionen for bordenden, kan primært koordinere og indsamle informationer fra medlemsstaterne.

I det omfang Europas politikere beskæftiger sig med virussen, er det for at sikre, at statsborgere kan vende hjem fra Wuhan. I en stor operation, hvor kommissionen spiller en stor koordinerede rolle, bliver europæiske turister og erhvervsfolk hentet hjem

Stærke medlemsstater med Tyskland i spidsen har nemlig aldrig ønsket sig, at Kommissionen skal blande sig i sundhedspolitik. Det er nationalstaternes kompetence. Og da von der Leyen udpeger sit nye hold af kommissærer, er der flere, som plæderer for, at posten som sundhedskommissær helt skal skrottes. ”EU er som en læge uden en receptblok” noterer Süddeutsche Zeitung spydigt.

Det første møde i sundhedskomiteen er da også et klart forvarsel om, at medlemsstaterne ikke ser Covid-19 som en virus, der kræver fælles svar.

I hvert fald er det kun 12 lande, inklusive Storbritannien, der finder det umagen værd at deltage. Italien skal siden hævde, at deres embedsmænd ikke fik mødeindkaldelse i deres indboks. Symptomatisk for det manglende fælles beredskab har ECDC ikke formået at indfri målsætningen om at udarbejde et nyt fælles forslag til pandemiberedskab med alt, hvad det indebærer i form af lagre og grænsekontrol siden udbruddet af svinepest. Arbejdet har været i gang siden 2018, men der foreligger altså kun et udkast.

Hele verdens problem?

Da Italien den 27. januar beder om et ekstraordinært sundhedsministermøde, går der intet mindre end tre uger, før det endelig kan blive en realitet. Én af forklaringerne er, at den kroatiske sundhedsminister bliver fyret dagen efter. Det er nemlig Kroatien, der netop har overtaget EU’s roterende formandskab. Kort tid efter rejser von der Leyen til det årlige Davos-møde i Schweiz med klima og digitalisering i rejsetasken. Pandemien kommer hun derimod ikke ind på.

Én af Obamas tidligere pandemi-rådgivere, Richard Hatchett, slår en anderledes tone an: “Det var uheldigt for Kina, at pandemien startede lige der, men nu er det et globalt problem… Det er ikke Kinas problem. Det er hele verdens problem”.

Samme nat beslutter myndighederne sig for at lukke Wuhan helt ned, men i Geneve kan man i WHO fortsat ikke blive enige om, hvorvidt verden er ramt af en international sundhedskrise.

Dagen efter at WHO har ophøjet covid-19 til en international sundhedskrise, spørger kommissionen dog medlemsstaterne, om de er sikre på, at de har nok værnemidler, altså masker, beskyttelsesdragter osv. Kun fire lande, og vel at mærke heller ikke Danmark, svarer, at de kan få problemer

Den 24. januar melder Frankrig om patient nul, der er rejst ind fra Kina, men ECDC fastholder, at Europa er godt forberedt til at håndtere krisen. Som et tegn på, at det også er holdningen i medlemsstaterne, melder chefen for Tysklands Robert Koch-institut ud, at der kun er en ”beskeden fare” for, at covid-19 vil få alvorlige konsekvenser for Europa.

Dagen efter at WHO har ophøjet covid-19 til en international sundhedskrise, spørger kommissionen dog medlemsstaterne, om de er sikre på, at de har nok værnemidler, altså masker, beskyttelsesdragter osv. Kun fire lande, og vel at mærke heller ikke Danmark, svarer, at de kan få problemer.

I det omfang Europas politikere beskæftiger sig med virussen, er det for at sikre, at statsborgere kan vende hjem fra Wuhan. I en stor operation, hvor kommissionen spiller en stor koordinerede rolle, bliver europæiske turister og erhvervsfolk hentet hjem. Også pressekorpset i Bruxelles er stærkt optaget af andre emner, ikke mindst Brexit.

Da Kommissionen efter at have aktiveret sin egen krisestyringsmekanisme holder pressekonference den 29. januar, har kommisærerne næsten pressesalen for sig selv. Alle er draget over i Europa-Parlamentet, hvor de britiske medlemmer for sidste gang deltager.

”Selvfølgelig forstår jeg dem… det var et følelsesladet øjeblik. Det var et historisk øjeblik, men vi følte en mangel på interesse for, hvad vi havde at sige [om pandemien]”, har EU’s krisestyringskommissær Lenarcic, siden udtalt.


LÆS 1. DEL AF LYKKE FRIIS’ ESSAYSERIE OM EU OG CORONA HER.


Hovedillustration: Collage af POV International efter fotos fra Wikimedia Commons, Flickr og Pixabay.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lykke Friis, f. 1969, er direktør for Tænketanken Europa og næstformand for tænketanken European Council on Foreign Relations. Hun er blandt andet tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister samt tidligere udenrigskorrespondent og prorektor for Københavns Universitet. Hun er også forfatter til en række bøger om europæisk politik med særligt fokus på EU og Tyskland.

Seneste artikler om Historie