Festival i Helsingør udforsker det nordiske, oplevet i litteraturen

i Kultur/Bøger af

LITTERATUR // ANBEFALING – Det er vanskeligt at finde argumenter for at have noget fornuftigere at foretage sig end at tage til Helsingør fredag eller lørdag, hvis man interesserer sig det mindste for litteratur. Der afholdes Nord – Nordisk Litteraturfestival 2019. Der er flere, nærmest spektakulære, litterære begivenheder på programmet, skriver POV’s litteraturredaktør Jakob Brønnum. 

Nord-festivalen afholdes for fjerde år i træk, med det eksplicitte formål gennem litteraturen at sætte fokus på de mange fællesnordiske sammenhænge. Festivalen har tydeligvis ikke alene en høj kunstnerisk selvbevidsthed, men også en samfunds- og social bevidsthed, der er velgørende. Det handler ikke om litteraturen som underholdning, men som sammenhængskraft på mange niveauer i tilværelsen.

Festivalens leder Gro Frank Rasmussen formulerer det sådan på festivalens hjemmeside:

”Noget af det, der især karakteriserer de nordiske lande, er, at vi er højt udviklede velfærdsstater, der vægter værdier som social lighed, tryghed og ligestilling højt. Og så har vi som noget helt enestående en nabosprogsforståelse – man regner med at mere end tre fjerdedele af den nordiske befolkning kan tale deres modersmål og faktisk regne med at blive forstået. Men Norden rummer selvfølgelig ikke kun ligheder, og på NORD forsøger vi … netop at give plads til mangfoldigheden og nuancerigdommen.”

En af arrangementets pressemeddelelser leger med #MeToo-bevægelsen og spørger, om Nora mon er en forløber for bevægelsen. Svaret er et klart og entydigt nej

Blandt programpunkterne er forfattermøder og samtaler, både med skønlitterære og fagforfattere, og festivalen spænder fra sci-fi til Henrik Ibsen. Der optræder mange af landets og nordens dygtigste forfattere, fra Christina Hesselholt, Jens Chr. Grøndal og Søren Ulrik Thomsen til de blændende gode norske romanforfattere Thorvald Steen og Lars Saabye Christensen. Åbningsarrangementet fredag eftermiddag er: ”Fremtiden lige nu – sci-fi-greb og fremtidsscenarier i den nordiske samtidslitteratur – Kaspar Colling Nielsen (DK) og Cathrine Knudsen (NO)”.

Senere kan man møde to af den nordiske litteraturs mest internationalt aktuelle navne, Dorthe Nors og svenske Jonas Hassen Khemiri, som meget overbevisende skildrer indvandringens kulturelle problemstillinger i sine romaner, senest Farklausulen.

Tre nye Ibsen-romaner

Det mest opsigtsvækkende er måske, at der lanceres tre romaner på festivalen. Det er ikke tre tilfældige romaner, men romaner fra nordiske forfattere fra tre lande, som alle tager udgangspunkt i Henrik Ibsens persongalleri.

Det er den svenske forfatter Klas Østergrens Hilde, Merete Pryds Helles Nora og den norske forfatter Vigdis Hjorths Henrik. Bøgerne udkommer samtidig i de tre nordiske lande.

For de fleste læsere vil Merete Pryds Helles bog om den mest berømte af Ibsens kvindeskikkelser, Nora have en speciel interesse, ikke mindst af den grund, at hun er den man kender bedst.

Nora Helmer forlod sin mand i slutningen af skuespillet Et dukkehjem (1879), med den cliffhanger, at hun ikke vidste, hvordan hendes liv senere skulle forme sig, ikke mindst materielt og økonomisk. Hun var som kvinde næsten uden rettigheder og havde desuden begået en forbrydelse, nemlig forfalsket en underskrift for at hjælpe sin mand til at stifte gæld i en svær situation.

Merete Pryds Helles prosa er som helhed meget stærk. Den er klar og lysende og har et åndedrag af klassisk dansk (og nordisk) litteratur over sig

En af arrangementets pressemeddelelser leger med #MeToo-bevægelsen og spørger, om Nora mon er en forløber for bevægelsen. Svaret er et klart og entydigt nej. Nora bliver ikke behandlet som en seksuelt undertrykt kvinde, hun bliver behandlet som en pyntegenstand.

Nora er en forløber for en begyndende bevidsthed om kvindens rettigheder, som først 30-40 år senere, og efter store stridigheder kulminerede med f. eks. kvindelig stemmeret. Nora er en forløber for bevidstheden om det fællesmenneskelige. Derfor bliver jeg også provokeret af en af romanens åbningsscener, der er, hvad man kunne kalde, ikke en cliff-hanger, men en clit-hanger, nemlig en sexscene under dynen med den unge Nora og to lidt ældre tjenestepiger. Det bliver spændende at se, om der bliver talt om det rimelige i at have en lesbisk scene i denne sammenhæng.

Merete Pryds Helles prosa er som helhed meget stærk. Den er klar og lysende og har et åndedrag af klassisk dansk (og nordisk) litteratur over sig. Prøv at læse med her:

I dag er det Kristines fødselsdag, hun bliver sytten her kun tyve dage efter, at Nora fyldte sytten. De er voksne kvinder nu, Nora kan mærke det, hofter og barm spænder mod kjolestoffet, hun er klemt inde af tøjet, som gården er klemt inde mellem fjeld og fjeld, klemt mellem formiddagsrøde flager af sol og blå vinterhimmel. Bertha, som selv fylder sytten i næste uge, tager den sidste vaffel af jernet, og Nora drysser et tykt lag sukker over den. En hest kommer galopperende ude på stien.
– Hvem kommer? spørger hun Bertha, der stiller sig bag Nora og ser med ud ad vinduet.
– Måske er det Djævelen, siger Bertha og lægger to fingre over sit hjerte.
Nora åbner den blå køkkendør og går ud. Kulden stikker issyle i hendes næsebor, så hun knap kan få vejret. Hesten kommer galopperende mod huset oppe på vejen.”

Enten er den lesbiske åbningsscene, der vitterlig ikke er nødvendig for at få læseren til at blive hængende, anakronistisk eller også er bemærkningen om Djævelen det. Romanen er tydeligvis meget velresearchet, og der findes sikkert en forklaring på det hele, jeg endnu ikke har fået øje på.

I slutningen af romanen, når Nora forlader sit hjem, får hun at vide af en anden kvinde, at hun ”gør det for mange”, underforstået for kvinders rettigheder:

Børnene viser hende deres småkager, de laver engle, kameler og duer. Nora bliver stående midt i køkkenet.
Torvald hulker inde i stuen.
– Du gør det for mange, siger Anne-Marie.
Hun åbner skuffen i køkkenbordet og trækker en tyk kuvert frem.
– Det er din arv, siger hun.
– Jeg tog lidt til dig fra spillebordet, hver gang jeg ryddede af.
Nora kysser Anne-Maries varme hånd. Så går hun ud ad døren og ned ad trappen.

Også her forlader Merete Pryds Helle sin tekst og ser den udefra. For lige præcis det, det kunne Nora ikke vide noget om i 1879.

Angstanfald

Klas Östergrens roman om en af Ibsens bipersoner, der optræder i flere skuespil, har en lignende leg med moderne eller senere problemstillinger. Det er Hilde Wangel, som optræder i dramaerne Fruen fra Havet (1888) og Bygmester Solness (1892). Han flytter fortællingen et par årtier ind i det 20. århundrede og fortæller om en kvinde, der gennem at opdage sine angstanfald får gravet en fortid ud af skyggerne.

Festivalen afsluttes lørdag med et ”Nordisk mesterskab i Poetry Slam”. Altså den disciplin, hvor digtere improviserer mere eller mindre mundtlige tekster på scenen. De får point af publikum

Den minder mig om Kjell Westös Luftspejling 38 (2013), der fik Nordisk Råds Litteraturpris og er internationalt oversat, fortællingen om en enlig og også ensom kvinde, hvis fortid med undertrykkelse og overgreb kommer op til overfladen. Et twist under besættelsestiden, som jeg ikke skal røbe her, adskiller Östergrens hovedperson klart fra Westös.

Angstanfald, særligt hos kvinder, og særligt som Freuds tidlige(re) ”hysteri-studier”, er ikke anakronistiske i 1920’erne, hvor Östergren befinder sig som en fisk i vandet, efter mindst to filmatiserede romaner de senere år, som han selv har arbejdet med filmanuskriptet til, Gentlemen (1980) og Gangsters (2005)

De tre nordiske forfattere mødes ved et halvanden time langt arrangement fredag aften.

Den bittersøde engel

Blandt de mange interessante indslag lørdag er et ufrivilligt bittersødt, ”Fodbold og fiktion –  40 år med Fodboldenglen”, hvor Peter Christensen (DK) og Morten Pape (DK), Asker Hedegaard Boye og fodboldkommentatoren Henrik Liniger som oplæser, diskuterer Hans-Jørgen Nielsens berømte roman, der blandt andet tager udgangspunkt i Frank Arnesens og Søren Lerbys ungdomstid i Fremad Amager.

Billedresultat for fodboldenglen henning jensenDet bittersøde består naturligvis i, at det oprindelige omslag på Fodboldenglen (1979) har et fotografisk bearbejdet billede af det enestående flotte mål, som Henning Jensen lavede efter en mesterlig aflevering af Bobby Charlton ved fodboldkampen i 1972 mellem de nye medlemmer af EU, Danmark, England og Irland, og de gamle EU-lande.

Festivalen afsluttes lørdag med et ”Nordisk mesterskab i Poetry Slam”. Altså den disciplin, hvor digtere improviserer mere eller mindre mundtlige tekster på scenen. De får point af publikum.

Blandt deltagerne er den finske digter Nihkee Akka, der kan kalde sig finsk mester i poetry slam 2018. Hun havnede lige uden for medaljerækken ved en tilsvarende europæiske konkurrence samme år og er kendt som ”grumpy bitch poet”, feministisk facilitator og queer-agitator og én af grundlæggerne af det feministiske tidsskrift Pesä Publishing.

En anden deltager er Andra Anna, der i juni vandt det svenske mesterskab ved en konkurrence i Malmö, hvor vinderen blev udpeget til at repræsentere Sverige ved denne lejlighed.

På linket her opfører hun digtet ‘Klas klarar sig selv’.

For mig er det mest spektakulære imidlertid, at det nordiske overhovedet tematiseres. Alene det er en vigtig modkulturel bevægelse, en rejse i et glemt barndomsland, en eksotisk virkelighed, der ligger lige udenfor døren, geografisk lige så omfattende som resten af Europa. Og med langt dybere rødder i hver enkelt af os.


Nord – Nordisk Litteraturfestival 2019, 13.-14. september
Kulturværftet, Helsingør.
Se hele programmet her


Foto: Thorvald Steen (Wikimedia Commons)

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Kultur

Merete Riisager skole

Forfriskende altmodisch

NY BOG // ANMELDELSE- Merete Riisager leverer et skolepolitisk kampskrift, hvor hun