KONCERT // ANMELDELSE – Den franske mesterpianist Lise de la Salle førte os i Tivolis sidste koncert i serien Stjernepianister gennem et bredspektret klaverrepertoire. Hendes rige tekniske evner og store musikalske beherskelse udfoldede sig i fire vidt forskellige klangverdener.
Tivoli afsluttede i aftes sin koncertrække ”Stjernepianister” med manér, hvor musikken var lagt i franske Lise de la Salles både magtfulde og fintfølende hænder med et repertoire, der på én gang viste hendes tekniske spændvidde og samtidig blottede koncertflyglets enestående muligheder for at fremmane vidt forskellige klanguniverser.
Fra tre indledende værker af Mozart bevægede vi os ubesværet over i Maurice Ravels og Gabriel Faurés impressionistiske nodebilleder for til slut at blive omsluttet af Chopins brusende lyriske Ballader. Tilsammen viste de os en helt særlig tilgang til klavermusikken, hvor det i lige så høj grad er de stærke klanglige farveskalaer, noderne frembringer, som den tekniske bravur, der skal til, for at det hele kan udfolde sig frit og legende.
Allerede gennem Mozarts tre værker, først hans spinkle, men uhyre fint komponerede D-dur-rondo, dernæst hans improvisatoriske d-mol-fantasi og til sidst det forrygende variationsværk over en fransk børnesang fra midten af 1700-tallet, kom vi i klavermæssig forstand helt ind i koncertflyglets klanglige potentiale og hemmeligheder.
I sin klare og usentimentale fortolkning nåede Lise de la Salle ud i enhver krog af hver eneste af disse variationer
Især med variationerne over den franske børnesang Ah! vous dirai-je, Maman, hvor en pige betror sig til sin moder om sin forelskelse i en jævnaldrende dreng og sorgen ved at erkende, at hun ikke kan leve uden at blive genelsket af ham, førte Lise de la Salle sit publikum ind i et musikalsk forløb, hvor man følte sig i pagt med variationernes inderste mening. Man må tro, at Mozart i disse satser over den enkle, naive melodi har genoplevet den barndom, som havde formet ham selv på godt og ondt.
I den smukke musikalske beretning og hele det tekniske udrulningsforløb synes værket således at genspejle et fuldt udlevet barndomsliv fra yderpunkt til yderpunkt. Her høres alle barnesindets oplevelser af glæde, sorg, fryd, tragedie og stille ro, hvorunder komponisten samtidig kommer rundt om alle grundmelodiens iboende musikalske og tekniske muligheder, som om han her selv når frem til en personlig erkendelse af barndommens uafvendelige og endegyldige afslutning.
I sin klare og usentimentale fortolkning nåede Lise de la Salle ud i enhver krog af hver eneste af disse variationer med en naturlighed, der førte os videre til den følgende variationssats i en kontinuerlig og uafvendelig fortælling. Det var stort spil parret med en ligefremhed over for opgavens komplicerede forløb, hvor såvel det tekniske som det indholdsmæssige skal stå krystalklart, og det gjorde det. Min eneste lille anke er måske hendes lidt for udprægede pedalbrug, idet hverken variationsværket eller de to forudgående kompositioner egentlig har behov for yderligere at blive klangbehandlet gennem pedalerne for at synge sig igennem.
Koncertflyglets tre pedaler er der derimod brug for i allervideste udstrækning i såvel Ravels Sonatine som i hans suite af klaversatser under fællestitlen ”Spejlbilleder”, de såkaldte Miroirs, der begge er komponeret i 1905. Man kan i disse perlende lette, men spilleteknisk hundesvære værker næsten mistænke Ravel for at have været en art skabsharpenist, idet han kompositorisk og fysisk nærmest tilgår og behandler koncertflyglet, som var det en vandretliggende koncertharpe. Så uden det fulde pedaludtræk kommer disse satser derfor heller ikke til deres ret. Det kom de i Lise de la Salles flyvende lette anslag og brusende musikalske overskud.
Musikkens helbredende kraft
Efter pausen kom hendes fortolkninger af Faurés to Barcarolles nr. 4 og 5 ikke mindre til udfoldelse. Selvom de er skrevet mellem et og to årtier før Ravels Miroirs, virker de begge betydeligt tungere og vægtigere i såvel nodemæssig som teknisk forstand. Gondolerne ligger her noget tungere i vandet, og musikkens væld af noder er mere tætført end i Ravels luftige klaverværker.
Med det overskud, la Salle lagde for dagen, blev de derfor, omend lidt monotone i deres gentagne arpeggioer og akkordbrydninger, til meget dragende attraktioner. Dette skyldes vel sagtens mest de mange stærke melodiske understrømme, der konstant ligger neden under musikkens mange brusende op og nedture over klaviaturets tangenter.
At Chopins to Ballader nr. 1 og 4 også udnytter instrumentets fulde klangmuligheder og så at sige spiller på samtlige tangenter, nåede vi ligeledes at opleve som afslutning på koncerten. Med en usvækket energi kom også disse brusende nodedigtninger til live og stod funklende og vibrerende tilbage i rummet.
Egentlig består Chopins Ballader af et særligt koncentrat og en fusionering af hans mange Etuder, Præludier og Mazurkaer samt hans fire Scherzoer, der alle her ligesom bliver samlet i en musikalsk fissionsproces med kolossale energiudladninger til følge. At la Salle kender samtlige disse værker til bunds og derved forstår at dimensionere de mange bratte overgange i netop Balladerne til en samlet helhed, nåede derfor her sit måske mest overbevisende musikalske udtryk.
Som ekstranummer vendte hun efter det righoldige program tilbage til det helt enkle musikalske udtryk i form af sit personlige klaverarrangement af Schuberts berømte lied An die Musik, hvor komponisten hylder musikken for dens iboende helbredende kraft.
Netop behovet for denne kraft påpegede Lise de la Salle i sin lille og fint afmålte begrundelse for, hvorfor hun havde valgt netop denne lied som afslutning på sin koncert, og det i en tid, hvor omverdenen i mere end én forstand har brug for heling.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og