BØGER // ANMELDELSE – “En fagbog må gerne have tydelig holdning, men en holdbar fagbog skrives ikke primært på begejstring og (revolutionære) overtalelsesforsøg, som det er tilfældet med Lea Fløe Christensens bog om læselyst,” mener Niels Dichov. “Litteratur må gerne tages uhøjtideligt, men det kan sagtens gøres mere besindigt og balanceret, end her hvor projektet er løbet af med forfatteren.”
Er det ligegyldigt, hvad vi spiser, blot vi spiser? Spørg Bente Klarlund! Er det ligegyldigt, hvad vi bygger, blot vi bygger?Spørg Ane Cortzen fra DR2! Er det så ligegyldigt, hvad vi læser, blot vi læser?
Spørger man litteraturformidler Lea Fløe Christensen, er det ret ligegyldigt. For hun anser læsning som så givende en aktivitet, at den, uanset hvad, bør fremmes for flest muligt. Og helst med en anden bevidsthed og nye tilgange, gerne revolutionerende.
Men rammer alene Lea Fløe Christensen alle slags læsere, som hendes håb er? Litteraturkendere og fagfolk? Nej, dertil er bogen for umulig at diskutere med
Læselysten har Lea Fløe Christensen arbejdet med som formidler i både biblioteks- og boghandelsammenhænge. Og ud fra sin universitetsbaggrund, læseglæde og flerårige professionelle erfaring har hun nu skrevet en bog om, hvordan man kan blive en mere bevidst og glad læser og blive bedre til at vise sit engagement heri. Aktiviteten drives af lyst – med menneskelig gevinst, nok så meget som til egentlig litteraturindsigt. Bogen har fået titlen En mand med en ged på side 251. En bog om læsesmag, læseliv og læsesnak.
Litteraturkanon og litterær kunst
Andre litteratursammenhænge vægter anderledes. Danmarks gymnasiale uddannelser har netop fået en revideret litteraturkanon, som er en fælles referenceramme på tværs af miljøer og livsverdener ud fra den holdning, at noget er vigtigere end andet. Her mener fagfolk (og politikere), at det ikke er ligegyldigt eller ligegyldigt, hvad eleverne læser. Nuvel, det er uddannelse med en lang tradition om at forme mennesker via god litteratur, dansk kulturel dannelse og analysefærdighed.
I kulturpolitikken sikres den lovfæstede tradition for at vægte og sondre kvalitativt, fremhæve og fremelske god litteratur, således hvor fagfolk og erfarne forfattere fordeler kunstfondsmidler og uddeler priser.
Læsesmag, læseliv, læsesnak
Lea Fløe Christensen leverer på mange måder et sympatisk udspil, der i tre kapitler tager fat i væsentlige dele af lystlæsningen, som er bogens fokus. Det første angår læsesmag – hvad er det ved bøger, vi kan synes om? Hvad kan bøger gøre ved læseren? Er det humoren, plottet, en vegetativ stemning etc. der er krogen, og hvordan finder man sine personlige præferencer? Hovedkonklusionen, som næppe er overraskende og efter en ikke helt gennemskuelig systematik, er, at bøger kan være og rumme mange ting, og give indtryk og oplevelser lige så mangfoldige som mennesker er.
I det andet kapitel om læseliv handler det om forskellige tilgange og motivationer. Er man til eskapisme eller fordybelse, eller skal have noget at falde i søvn på? Hvad er man vokset op med, hvor er man i livet, og læser man forskelligt i s-tog og i sommerhus? Bestemmer ens momentane humør eller er man en bestemt læsertype?
Og endelig gælder det i det noget kortere tredje kapitel, der handler om læsesnakken, om at komme ud over den tavse reception og sætte ord på både læsebehov, -oplevelser og -udbytte, evt. genfortælle, tale med børnene eller vennerne, eller måske i en læsekreds. I disse to kapitler er der mere gods at hente.
Alfa og omega er at finde matchet mellem denne bogs ’oplæg’, ens smag og behov lige når det påkræves. “Rette bog til rette læser til rette tid” er formidlingens mantra, som kan finde sted via en heldig og tydelig kommunikation – i et bibliotek, en boghandel, måske en skole – eller under en bogbloggers indflydelse. Falder det hele i hak til alles tilfredshed, er det ikke afgørende, hvad det er, der læses. I mine øjne kan denne matchtænkning dog også lukke mere i selvindfrielse end åbne mod verden.
Læserevolution
Det er tid til en læserevolution er hovedbudskabet – og håbet. Omvæltningen skal: “flytte fokus fra bogen til læseoplevelsen”, og med Lea Fløes kampråb: ”Alle har ret til at læse det, de elsker” bliver det noget helt andet end diskussionen om, hvad der er god litteratur. Det kobles fornuftigvis til en diskussion om bogmediets eventuelle nedgang og læsekrise (i 1980’erne hed det bogdroppere), og hvordan fordybelse og koncentrationsevne overlever i det zappende skærmsamfund. Fx over for børn og unge bør der oplagt appelleres til lyst frem for at piske. Men er kvantitet et primært svar?
Blinde vinkler
Fokusflytningen bringer meget med sig, og bogens utallige underafsnit rummer kalejdoskopisk gode iagttagelser og forslag. Men desværre også blinde vinkler, forhold der bliver lemfældigt behandlet, og faglige diskussioner der lades ligge. Således fx bogmarkedets indretning og styring, forskelle i socialgruppers læsning, perception via lydbøger, højtlæsning, biblioterapi, online chat-fællesskaber samt bl.a. kritikeres autoritetstab og den nye fortællende faglitteratur. Der er anført relevante referencer, men kun lidt ny dansk faglitteratur inddraget. Fløe foretrækker typisk ’belæg’ fra romaner, der taler om at læse og opleve litteratur!
Mest af alt savner jeg som læser en diskussion af, hvad den lyst og motivation, der skal drive læsningen, egentlig grundes på? Findes den ’ren’ indeni alle og i et socialt, historisk og økonomisk tomrum, eller formes den også af, hvorledes bogen trives som det kommercielle markedsprodukt den er? Med litteratur kan det være lidt anderledes, og i den forskel synes Fløe mere bogformidler end den litteraturformidler, hun benævner sig selv som.
Individualiseringen – læseren i egen ret
Min hovedanke angår dyrkelsen af det enkelte menneskes lyst og øjebliksstemning. Javel, man bestemmer selv over sin frie tid, men når både udgangspunkt og endemål er det samme – jeg’ets behov og ønsker plus opfyldelse, så bliver der ikke noget større! Så toner mig-mig-kulturen frem, her og nu med lunens magt og hedonismen, en individualisme og lurende solipsisme – som mange andre dagsordener for samfund og fællesskab (også for unge) søger at modgå. Selv når Fløe taler om læsefællesskaber, er udgangspunktet den enkelte. Den egen ret læseren indsættes i, underordnes litteraturens egen ret. Ønsket om horisontal demokratisering og opgøret med både analyse og autoriteter oppefra afløses af individet som absolut midtpunkt.
Har Lea Fløe Christensen skrevet en god fagbog?
Bogen falder ind i en lang tradition for bred vejledning og appel til voksnes frie læseliv, omend titlen skurrer lidt, står bogen med et imødekommende format og tryk. Der er omhyggeligt brugbare henvisninger, og illustrationer savnes ikke.
Men rammer alene Lea Fløe Christensen alle slags læsere, som hendes håb er? Litteraturkendere og fagfolk? Nej, dertil er bogen for umulig at diskutere med. Og omfatter det heriblandt hendes mange nye formidlerkolleger? Måske , men nok med mere bekræftende opsamling end egentlig nyt – og alt for langt formuleret.
Det er en erfaringsbog. Og den er tilforladelig, hvis man er med på, at forfatteren fylder meget, men knap så betryggende men gennemgående udsagn som: “ jeg tror, jeg mener, er overbevist om, elsker og der er ingen tvivl om.”
Sproget er meget mundtligt – titte frem, sparke i gang, reolflirt, læsemuskel – og med sin inkluderende ’vi-form’ kækt (en betegnelse Lea Fløe Christensen selv bruger), hvortil kan føjes de joviale afsnitsoverskrifter, frie associationer og impressionistiske småerindringer – ofte ret pludrende og af og til skråsikre.
En fagbog må gerne have tydelig holdning, men en holdbar fagbog skrives ikke primært på begejstring og (revolutionære) overtalelsesforsøg. Litteratur må gerne tages uhøjtideligt, men det kan sagtens gøres mere besindigt og balanceret, end her hvor projektet er løbet af med forfatteren.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og