NATUR // KRONIK – Mens vi venter på, at treparten realiseres, er det værd at tage et gensyn med en ældre, men stadig mere relevant dokumentarfilm. Den viser, hvordan fremtidens landbrugsdrift kan se ud. Hvis vi vil den. Naivt og urealistisk? Måske, men det harmoniske og selvopretholdende naturlandbrug er ikke så langt væk, som vi tror, skriver Niels Olsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For et par somre siden vandrede jeg med to af mine store børn på den del af Hærvejen, som går fra Viborg til Jelling. Det er en smuk strækning gennem Hovedlandet fra skovene rundt om Hald Sø over heden til den gamle vikingehøjborg.
Det er også en tur gennem produktionsdanmark, hvor den ene kornmark afløser den anden, og kvæg- og svinestalde ligger som perler på ruten. Monokultur dominerer. Landbrugene er gennemeffektiviserede og højt specialiserede industrianlæg. Den står på gylletanke, maskinparker og landbrugsarealer, hvor hver en kvadratcentimeter udnyttes.
Vi kan lade os inspirere af naturfotografen John og madbloggeren Molly, som i 2010 forlader Santa Monica for at realisere en gammel drøm om et liv på landet i pagt med naturen
Fra dyrefabrik til Dunkelskov
Den ene dag fører Hærvejen os gennem en sådan moderne landbrugsejendom med hovedhuset til den ene side og staldanlægget til den anden adskilt af en gårdsplads. Der er ingen mennesker at se, men staldporten står åben og giver frit udsyn til dyrene.
Jeg kommer fra landet og har set den slags mange gange. Men for to unge mennesker opvokset i ét af hovedstadens brokvarterer er det et sjældent syn: Brægende køer side om side i smalle jernbåse låst inde i en effektiv dyrefabrik. Det er her maden kommer fra, venner!
Turen fortsætter gennem plantagerne i det midtjyske. Selvom plante- og dyrelivet nogle steder rummer en vis diversitet, er der i mange plantageskove tyst som graven. Ikke en fugl. Ikke en frø. Ikke mange planter og blomster, hvis nogen overhovedet, i den sure jord. Nåletræer, mosser, svampe og den mest hårdføre vegetation dominerer. Stier er lagt som gader i en storby. Det er lyden af døden eller Dunkelskov i Ringenes Herre. Vi forlader plantagedelen af Hærvejen slukørede og triste. Det er som om livet her er produceret væk med vilje.
Landbrug og natur i symbiose
Hjemme på stenbroen falder jeg over ’Den største lille gård’, som er en amerikansk dokumentar fra 2019, der frem til 31/8-25 kan ses på DRTV. Det er fem år siden den kom frem, men det er som om lige præcis dén dokumentar taler stadig stærkere ind i tiden og den verserende politiske debat, hvor trepartsaftalen, som skal forene landbrugets og naturens interesser, i skrivende stund har fundet sit slutformat.
Hvad kan vi almindelige mennesker gøre, mens vi venter på, at treparten udfoldes i praksis? Vi kan lade os inspirere af naturfotografen John og madbloggeren Molly, som i 2010 forlader Santa Monica for at realisere en drøm om et liv på landet i pagt med naturen, hvor fortidens mere balancerede landbrugspraksis kan revitaliseres i en nutidig ramme.
Parret har ikke særlig mange penge, men de har idéer og gåpåmod og finder også idealistiske investorer, som er villige til at kaste penge i deres drøm. Et stærkt netværk af familie og venner hjælper også godt til, og så kan John og Molly erhverve sig et større jordareal i området Moorpark en times kørsel nord for Los Angeles.
Landbrug og natur balanceres konstant op mod hinanden, og man lever med, at nogle frugter hvert år må kasseres, og at dyr bliver spist af andre dyr. For det er også naturens orden
Her anlægger de – med deres rådgiver Alan, medarbejdere og frivillige – en gård med jord, der dyrkes og drives efter biodiverse og regenerative principper. Jorden er i begyndelsen stendød – tør og hård efter mange år med monoafgrøder. Men med anlæg af et vandreservoir, brug af dækplanter, kompostorme, husdyrgødning og milliarder af mikroorganismer, tilføres jorden ny energi, som gør den i stand til efter få år at producere 200 forskellige slags grøntsager og frugter, æg og kød mv.
Lort er det nye californiske guld på farmen, der også huser grise, køer, får, ænder, høns, hunde, katte og fisk i dammen. Millioner af vilde bier slår sig ned i den stadig større frugthave, bestøver blomsterne og befordrer biologisk mangfoldighed. Også rovfugle, slanger og gnavere indfinder sig. Naturen indtager gården og kræver sin ret. Landbrugsmiraklet – i form af høj biodiversitet og et cirkulært habitat, hvor alle dyr og planter giver til helheden og sameksisterer – er en realitet.
Problemer føder muligheder
Trods udfordringer med storme, regnskyl og skovbrande, med coyoter (der æder hønsene), stære (der æder fersknerne) og snegle (der æder frugttræernes blade) vender man på gården hele tiden problemer til muligheder og løsninger. For ænder spiser snegle. Coyoter og slanger spiser jordegern. Høns spiser fluer og maddiker. Skadedyr gøres til nyttedyr, naturen regenererer, jordens frugtbarhed og kvalitet øges konstant, og produktiviteten stiger. Naturen er en gratis teknologi.
Det er bevægelsen væk fra naturen forstået som en fjende, der skal besejres og kontrolleres
Landbrug og natur balanceres konstant op mod hinanden, og man lever med, at nogle frugter hvert år må kasseres, og at dyr bliver spist af andre dyr. For det er også naturens orden. Mennesket kan ikke kontrollere alt, men ved at iagttage naturens processer finder John, Molly og medarbejderne nye måder at hjælpe deres lokale økosystem på vej: Alt dødt materiale nedbrydes og genopstår i nyt liv af næsten bibelske dimensioner.
Håbet lever
“Den største lille gård” er en smuk og håbefuld fortælling om, hvordan vi som menneskehed i praksis kan vende tilbage til principperne for afbalancerede og ikke for store landbrugssystemer. Hvor jorden holdes fertil og ikke udpines. Hvor der hersker en vibrerende korrespondance mellem dyr, mennesker og planters behov. Den lille farm i den store verden viser os, at man kan få succes med den tilgang; at fastholde et kvalitativt højt produktivitetsniveau, tjene penge og sikre biologisk mangfoldighed i et sundt produktionssystem, der giver mere til naturen, end det tager.
Jeg sidder tilbage med et brændende ønske om, at en ny form for biologisk afbalanceret minilandbrug må skylle hen over kloden fra nord til syd og øst til vest; at vi som menneskehed reducerer industritænkningen i landbruget og forstørrer landbrug forstået som fødevareproduktion integreret i natur, hvor produktionsmetoderne åbner for, at fugle, orme, gnavere, insekter – ja, selv rovdyr, der spiser søde små lam – kan finde en plads i økosystemet.
Da dokumentaren kom frem, modtog den både ris og ros fra kritikerne
Det er bevægelsen væk fra naturen forstået som en fjende, der skal besejres og kontrolleres, og hen mod naturen som en ven og allieret i en grundlæggende accept af, at det gode liv er for alle, at naturen er besjælet og alle levende væsner har ret til at være her – ikke kun som midler, men også som mål i sig selv.
Da dokumentaren kom frem, modtog den både ris og ros fra kritikerne. Ris, fordi der er meget sukkersød landbrugsromantik på spil, og fordi vi ikke får at vide, om projektet reelt balancerer økonomisk og bliver selvbærende udover den kapital, risikovillige investorer har kastet ind. Ros, fordi der her – lidt nord for en amerikansk storby – findes idealistiske mennesker, der tager et globalt ansvar på sig og lokalt udfordrer vanetænkningen i traditionelt landbrug.
Der er al mulig grund til et gensyn med John, Molly, deres største lille gård og en idé, der forhåbentlig kan sprede sig mangfoldigt og energisk ud i verden, så vi får mange flere, mindre, biodiverse og selvregulerende landbrugsøkosystemer. Andelsgårde – Danmarks Nye Bæredygtige Andelsbevægelse – er allerede i fuld gang.
Klik dig videre til meget mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
