LGBT // DEBAT – Macho-mobning og skolegårdstaktik er betegnende for Dansk Regnbueråds kommunikation, og foreningen undlader også i sin offentlige dialog med mig at diskutere substansen: foreningens erklærede mål om at tilbyde omvendelsesterapi til transkønnede børn og unge. Rådgivning og rammer for behandling bør overlades til et samarbejde mellem faglige eksperter, transorganisationer og politikere, skriver Peter Edelberg fra Saxo-Instituttet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er forstemmende at følge Dansk Regnbueråds (DRR) kommunikationsstrategier. Formanden, Marcus Dib Jensen, har en karriere som youtuber på Instagram og YouTube, hvor han udstiller, latterliggør og håner andre transkønnede.
Efter at jeg selv kritiserede foreningen her på POV, latterliggjorde foreningen mig på deres Facebook-side (20/2) med insinuationer om, at jeg ikke ”tør” mødes med dem. De glemmer bare at nævne, at de aldrig har henvendt sig til mig, endsige inviteret mig til noget som helst. Det forhindrer dem dog ikke i at godte sig sammen med deres følgere på Facebook over, hvor fej jeg er over ikke at ville modtage deres ikke-eksisterende invitation.
For at være en LGBT-forening må du have som hovedformål at arbejde for LGBT-personers sociale, kulturelle og politiske velfærd og rettigheder
Denne form for macho-mobning og skolegårdstaktik er betegnende for al DRR’s kommunikation. Nu har de så svaret mig her i POV, hvor DRR beskylder mig for at være en del af ”et verbalt voldsparat mindretal”, der vil knægte deres ytringsfrihed og bestemme, hvad de skal sige, skrive og mene.
Det er selvfølgelig noget vås, men DRR er hårdtslående mimoser.
DRR er ikke en LGBT-forening
Min pointe er, at DRR ikke er en LGBT-forening. Det er meget muligt, de selv er LGBT-personer. Det er sådan set ligegyldigt. Det Konservative Folkeparti er ledet af en homoseksuel mand. Det gør ikke partiet til en LGBT-forening.
For at være en LGBT-forening må du have som hovedformål at arbejde for LGBT-personers sociale, kulturelle og politiske velfærd og rettigheder.
DRR arbejder for at begrænse nogle LGBT-personers rettigheder. Læs selv deres politiske program på deres hjemmeside. Der er intet andet.
Det er ikke bare en leg med ord. Der er en fare for, at politikere og organisationer i dette land tror, at DRR er LGBT-miljøets ”blå blok”, og at man bør høre dem i alle vigtige spørgsmål, ligesom man hører andre organisationer. Til det må vi stå fast på, at DRR ikke er en LGBT-forening og derfor ikke er en naturlig høringspartner i LGBT-spørgsmål. Hvis man derimod vil bekæmpe LGBT-personer, så skal man bare ringe til dem.
Vi må antage, at denne rådgivning tager udgangspunkt i foreningens erklærede holdning om, at ”man ikke kan skifte køn”
Nu afkræver de mig svar på, hvordan transpersoner skal behandles i Danmark. Det er ikke mit anliggende. Det mener jeg, vi bør overlade til et samarbejde mellem transorganisationer, faglige eksperter og så de politikere, der laver love og regler.
Selvfølgelig mener jeg, at transpersoner skal mødes med forståelse, anerkendelse og respekt, men de nærmere retningslinjer for behandling er ikke mit bord.
Omvendelsesterapi
I foreningens svar til mig taler DRR derimod helt uden om den sag, der gav anledning til, at jeg rejste kritikken, nemlig at DRR vil tilbyde omvendelsesterapi til transkønnede børn og unge.
Lige nu ”rådgiver” foreningen kun forældre med erklæret udgangspunkt i forældrenes behov, og det kan man mene om, hvad man vil. DRR skriver dog på sin hjemmeside, at foreningen snart vil tilbyde ”individuel rådgivning til børn og unge”.
Vi må antage, at denne rådgivning tager udgangspunkt i foreningens erklærede holdning om, at ”man ikke kan skifte køn”, som de skriver, og at man ikke bør kunne få hjælp, for eksempel hormoner eller juridisk kønsskifte, før man fylder 18 år.
Denne individuelle rådgivning kan jeg ikke betegne som andet end omvendelsesterapi, og det er både kvaksalveri og forkasteligt. DRR skriver, på deres Facebook-side 16. februar, at de ”hilser en debat om omvendelsesterapi meget velkommen”.
Det er tydeligt, at de og jeg står på hver vores side i den debat.
Men lad os diskutere, hvor grænserne skal gå for kvaksalveri og omvendelsesterapi. Måske er lovforbud ikke vejen, men som mindstemål bør fornuftige voksne mennesker uden for skolegården vende sig imod DRR’s intimideringstaktikker og forsøg på at lege eksperter på alle transpersoners vegne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
