Kvinden på bænken er nogens mor – Maries historie

af i Essays/Liv & Mennesker

MENNESKER // INTERVIEW – På en bænk på Frederiksbjerg i Aarhus Centrum sidder en kvinde i en snavset blå jakke og et par sorte udtrådte støvler. Hendes hår er uredt og hun er de fleste dage uvasket. Engang imellem kan man høre hende råbe af de forbipasserende. Især piger og kvinder råber hun af. Jeg har aldrig overvejet, at kvinden på bænken kunne være nogens mor. Indtil jeg igennem et job møder Marie og finder ud af, at kvinden på bænken er hendes mor og hedder Gerd. 

Marie og jeg mødes en formiddag i Maries kolonihave i Aarhus V. Kolonihaven har tidligere været hendes mors. Marie har lovet at fortælle om hende og det hjem, hun er vokset op i. Forhåbentligt giver det et mere nuanceret billede af kvinden på bænken.

Kan du beskrive din mor, og hvordan hun er endt på bænken?

– Alkohol-demens har været medvirkende til, at hun har givet helt slip på sig selv. Hun startede med at drikke på værtshuse. Dengang var der ikke mange kvinder på værtshusene. Hun lignede Brigitte Bardot og var kendt for at vise sit højre bryst frem. I dag har hun fået karantæne fra alle værtshusene. Derfor sidder hun på bænken. Før gik hun altså i bad osv. Nu ser verden, at hun er alkoholiker, derfor er det lettere for mig at tale om. Før så verden det ikke.

Marie fortsætter:

– Hun var en meget smuk studine. Hun var meget intelligent og dygtig til matematik og fysik. Hvis hun havde taget sig lidt mere sammen dengang og ikke brugt ti år på sin uddannelse, fordi hun drak samtidig eller festede for meget, eller hvad hun nu gjorde, havde hun været den første kvinde, der var kommet igennem fysikstudiet i Danmark.

– Hun var en af de dygtigste lærere på VUC (Voksenuddannelsescenter) og fik det højeste gennemsnit med sine elever år efter år. Hun havde formiddagsvagter og drak om eftermiddagene. Til sidst begyndte det at smuldre for hende. Hun endte med at komme på tvungen efterløn, vidst fordi hun i en brandert havde ringet og hidset sig op overfor sine arbejdsgivere. På det tidspunkt havde jeg ikke kontakt med hende overhovedet.

– Min mor er svær at blive klog på, fordi hun har været mange andre ting i sit liv end alkoholiker. Nu synes jeg mest, hun er alkoholiker på en bænk.

Husker du perioder, hvor hun ikke drak?

– Jeg husker, hun var meget stolt, da hun på et tidspunkt stoppede med at drikke i en måned, fordi hun var blevet uvenner med sit stamsted – jazzværtshuset Bent J. Hun købte et dyrt B&O-fjernsyn for de penge, hun sparede ved ikke at drikke, holdt sig ædru og så TV i en måned.

Alkoholen som selvmedicinering

Hvorfor tror du, det er gået så galt, som det er gået?

– Min mor kæmper med noget psykisk. Det kan jeg se i dag. Der er en diagnose, der aldrig er blevet stillet. Det sociale er svært for hende. Hun kan kun slappe af i andre menneskers selskab, når hun har fået noget at drikke. Det er efter den tredje øl, at problemet opstår. Her bliver hun en anden og skifter personlighed.

– Jeg er sikker på, at min mor har haft et svigt i barndommen. Min mormor elsker hende ikke og har aldrig gjort det. Der er ingen kærlighed. Selv har jeg aldrig været i tvivl om, at min mor elsker mig. Jeg har fået kærlighed. Det har været en anden form for kærlighed, men den var der. Selvom jeg som barn forestillede mig, at min rigtige mor var fanget i kælderen, og at der var ting, jeg ikke måtte sige eller gøre, hvis hun skulle komme frem.

Marie fortæller, at hun har været bange for at få en datter i frygt for, at hun ville gentage det komplicerede mor/datter- forhold, som familien har haft.

Imens ligger Maries 7 måneder gamle datter Lillie og sover i en barnevogn ikke langt derfra.

– Nu, hvor jeg selv har fået en datter, er mit mål at bryde vores familiemønster og det komplicerede mor/datter-forhold. Det skræmmer mig.

Hvordan vil du beskrive det forhold, du og din mor har?

– Mange af vores konflikter har bundet i, at jeg ville have noget af hende. Jeg vil have en mor, der hørte, så og støttede mig. Jeg ville have, at hun skulle være mor. Da jeg for tre år siden, hvor jeg ikke havde noget at gøre med min mor, fandt ud af, hvor slemt det stod til, opgav jeg.

– Følelsesmæssigt har jeg altid været den voksne. Min mors stamsætning var, jeg elsker dig højere end himlen. Hun elskede mig højere, end nogen andre mødre elskede deres børn. Det har givet hende et fripas til at behandle mig dårligt. Jeg har sagt tusind gange, at jeg gerne ville have, at hun respekterede mig. Hun behøvede ikke at elske mig, hvis bare hun ville respektere mig.

– Jeg tror, at hendes bedste tid var, da jeg var barn. Der var en umiddelbar kærlighed, og den kunne hun finde ud af at være i. En psykolog forklarede mig engang, at den kærlighed hun forstår, er som et barns. Det er den umiddelbare. En sort/hvid kærlighed, hvor man smider sig på gulvet, græder og giver efter for sine følelser. Vores forhold blev sværere, jo ældre jeg blev. Da jeg blev kvinde, gik det helt galt.

– Det blev en konkurrence. Hun ville jo gerne være i centrum. I gymnasiet begyndte det for alvor at gå rigtig galt. Hun har aldrig lært mig at kende som voksen kvinde. Hun ringede og svinede mig til. Jeg var skyld i alting. Jeg tror, at det var for komplekst, pludselig at skulle se mig som voksen.

– Der er nu sket det, at hun for første gang i mit liv ikke længere sviner mig til. Hun behandler mig ordentligt. Hun ved godt, jeg tager mig af hende, og at hun ikke kan klare sig selv mere. Da min kæreste – som har været en stor støtte – og jeg startede med at komme hos hende, var der lort i halvdelen af håndklæderne og det lugtede i hele opgangen. Stakkels naboer. Hun kan kontrollere sig selv, fordi hun ved, at hun er afhængig af mig. Og sommetider kan jeg se, at hun tager sig selv i ikke at blive for hidsig.

Er der sket noget i jeres relation, efter du og din kæreste har fået en datter?

– Jeg syntes, det var svært under graviditeten og i starten, da min datter kom til verden. Jeg kan mærke, at der er sket noget med mig. Jeg begynder at stille spørgsmål, og prøver at arbejde med mig selv på en anden måde. Altså tage mig selv alvorligt. Jeg prøver at rydde lidt op i nogle ting, men i forhold til min mor, er der ikke sket noget. For tiden tænker jeg meget over den opvækst, jeg har haft, og er begyndt at stille spørgsmål ved flere af de historier, min mor har fortalt.

– Jeg husker ikke ret meget fra min barndom, da min hukommelse er trænet til ikke at huske. Det bekymrer mig lidt.

Maries mor som ung. Ekstra-Bladet lavede et interview med hende med rubrikken ”Vi gider ikke mænd, der kysser som Anders And, hvor hun beskrev, hvordan de forskellige mandlige studenter kyssede.

Du sagde tidligere, du aldrig har været i tvivl om, at hun elsker dig. Har du været i tvivl om, at du elsker hende?

– Jeg har altid hadet ordet elsker. Det er et underligt ord, og jeg har altid haft svært ved at knytte følelsen til det. Hvad er det at elske? Det er bare et ord. Der skal jo være handling bag et ord, ellers er det et ligegyldigt ord. Det er så let at sige, jeg elsker dig højere end himlen. Jeg ved, at min mor elsker mig, fordi hun har passet mig og givet mig omsorg. Hun har givet mig den helt basale omsorg, som et lille barn skal have, og derfor er jeg blevet et normalt menneske følelsesmæssigt.

– Når man bliver ældre, er det det hele menneske, man skal tage hensyn til. Det kan hun ikke finde ud af. Da min første kæreste sagde, han elskede mig, kunne jeg slet ikke klare det, og jeg kunne slet ikke sige det tilbage. Det er blevet lidt lettere for mig, men sommetider kan jeg være i tvivl, om det er den rigtige følelse, jeg forbinder med det at elske. Man ved det jo ikke. Det er jo bare et ord. Jeg ved jo ikke, hvad andre føler.

– Jeg var ret voksen, før jeg overhovedet gav mig selv lov til at blive forelsket. Det var en kompliceret kærlighed, og forholdet og de udfordringer der lå i det var håbløst. Den kærlighed vi havde, gjorde ondt hele tiden. Det er det, jeg tror, jeg kunne forholde mig til. Kærlighed skulle gøre ondt.

Hvordan er dit forhold til kærlighed i dag, hvor du er i et langvarigt forhold og har et barn med din kæreste?

– I dag ved jeg mere om, hvad kærlighed er. Min kæreste er min bedste ven. Det havde jeg aldrig troet var muligt. Han er den første mand, jeg har lukket så meget ind, og det gør mig ekstremt sårbar. Jeg synes, det er sindssygt svært. Især nu hvor vi har fået et barn og et hus. Normalt er mit forsvar, at jeg kan skride. Og lige pludselig kan jeg ikke skride mere. Det er derfor, jeg er begyndt at rydde meget op i mig selv, efter vi har fået vores datter. Jeg er også begyndt at huske mange gode ting ved min barndom.

– Min mor var god til at skabe fantasier, og der var ingen grænser. Vi boede i en lille mærkelig lejlighed oppe under taget i ø-gaderne i Aarhus. Overfor vores lejlighed var der nogle flagstænger, hvor vi havde vores køer og tit spiste aftensmad. Det var noget, vi forestillede os. Jeg var en lille pige, og det var helt fantastisk. Jeg kan nærmest se køerne for mig. Vi skulle ikke passe på vores hjem og sådan. Det var ikke et særlig pænt hjem, jeg voksede op i, og det var ikke et særlig rent hjem, men der var heller ikke mange regler i det.

Hvad betyder det, når du siger, du er begyndt at rydde mere op i dig selv?

– Pludselig kan jeg jo se nogle mønstre, jeg er bange for. Jeg er jo et produkt af det, jeg er vokset op i. Min mor kan blive skrækkelig hidsig. Hendes billede har altid været, at hun er en prop, der ryger op, og hun kan ikke gøre noget ved det. Hun har aldrig taget ansvar og gjort noget ved det. Ifølge hendes selv, er det ikke noget, hun kan styre. Det er ude af hendes kontrol. Den hidsighed kan jeg desværre mærke i mig. Jeg kan se helt rødt. Det er min kæreste og min mor, der har kunnet få hidsigheden frem. Jeg synes også, den er blevet lidt mere fremtrædende. Jeg svor for mig selv, at jeg aldrig nogensinde skulle stå og råbe foran min datter, og det har jeg jo allerede gjort. Hun er syv måneder gammel. Og jeg er blevet hidsig. Det skal jeg have tøjret. Fundet ud af, hvordan fanden.

– I forhold til min udvikling er jeg på nogen måder blevet hurtigere voksen, men der er andre områder, hvor jeg er sat tilbage. Fx har jeg ikke været teenager. Det har jeg tit tænkt over.

– Jeg er 42 år og det er først nu, jeg har kunnet overskue at få et barn og en mand. Jeg ved ikke, om det er undskyldningen for, at jeg har været teenager og gået i byen i tyve år af mit liv.

Alkoholens skygge

Hvordan er dit eget forhold til alkohol i dag?

– Det synes jeg er meget kompliceret, og det skal jeg også have ryddet op i. Jeg er glad for alkohol, og samtidig er der en angst for det.

– Problemet er virkningen. Min hjerne er på overarbejde. Jeg er altid i andres verden og skal afkode andres følelser, fordi jeg skulle afkode min mor og hendes sindstilstand, når hun kom ind ad døren. Alkohol gør, at jeg slapper af i hovedet, og hjælper til, at jeg bare kan være mig selv og ikke skal forholde mig til andres følelser. Hvis jeg er ædru og min kæreste er fuld, bliver jeg stadig ekstrem utryg, så vi har haft mange regler om, hvordan vi skulle gøre det, for han skal jo kunne drikke med sine kammerater, uden jeg bliver utryg. Men når jeg så selv får noget at drikke, er der ingen problemer.

– Jeg havde heller ingen problemer, da jeg var på barsel. Der var ingen drama i mit liv, for der var ingen alkohol i mit liv. Nu er jeg allerede begyndt at sætte lidt ind med et glas vin hist og pist, og så kan jeg også mærke, at det pludseligt kommer lidt tilbage igen, dramaet.

– Problemet er, jeg ved jo ikke, hvad normalen er.

– Jeg har store diskussioner i mit hoved. Hvordan endte min mor, som hun gjorde, og hvornår giver man slip på sig selv. Et af de temaer jeg bliver ved at vende tilbage til, handler om vilje og valg. Hvornår har du valget? Har min mor nogensinde været i stand til at vælge anderledes?

– Da jeg var yngre, mente jeg, hun havde. Hvorfor kunne hun ikke lade være at drikke. Hvorfor skulle hun vælge det, når hun havde en datter, der på grædende knæ bad hende om at lade være. Hun valgte jo altid at drikke. Selvom min mor har været syg, så har hun haft perioder med mere overskud eller flere muligheder, hvor hun kunne vælge at søge hjælp og indse, at der var noget galt. Jeg mener, hun har haft et valg, og jeg mener, hun truffet et egoistisk valg og har valgt alkoholen til. Men måske er hun så skadet af sin barndom, at hun reelt aldrig har haft valget…

Drak din far også?

– Min far var også tørstig, men han blev aldrig ondskabsfuld. Han blev bare træt og lidt mere bøvet. Jeg var fars pige. Men han vidste jo godt, det ikke var i orden, det der foregik. Han havde heller ikke overskuddet og orkede ikke at have ansvar for en lille pige. Han havde sit at kæmpe med, men det var ingen undskyldning. Samtidig gav han mig ansvaret for min mor ved at sige, at jeg skulle passe på hende. Det han sagt undskyld for, da han blev syg og vi fik snakket alt igennem, inden han døde. Det betød rigtig meget for mig.

Maries datter vågner og hun henter hende i barnevognen.

– Kan du forstå, hvorfor hun (min mor) kalder hende Winston Churchill. Det er ikke den mest yndige lille pige, jeg har, men den sejeste, lille pige!

Efter interviewet er Marie begyndt som frivillig chatrådgiver i TUBA. Her bruger hun sin erfaring til at hjælpe børn og unge, der også vokser op i hjem med misbrug.

Tuba chat er et tilbud for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- og/eller stofmisbrug, hvor man anonymt kan dele sine tanker og spørgsmål med en rådgiver.


Kontakt TUBA Chat.


Illustration: Privatfoto.

Født i 1986 og uddannet cand. mag. med en bachelor i Dansk fra Syddansk Universitet og en kandidat i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp primært som konsulent for unge flygtninge og indvandrere. Er nysgerrig på livet og de mennesker, der lever det. Tror på, at vi kan nuancere vores billeder af verden og hinanden ved at dele vores historier - vi har alle en! Udfyldte sit første kladdehæfte med fortællinger som 9-årig og har i dag altid en notesbog på sig, for man ved aldrig, hvornår man støder ind i en historie eller et menneske, der er klar og har lyst til at dele sin historie. Bruger mange timer på kultur og litteratur. Elsker desuden havet og farven blå. Blogger på www.rastloesetanker.blog

Seneste artikler om Essays