FODBOLD – Som alle andre fodboldelskere glæder jeg mig til VM. Også selvom vi er blevet fladskærmsfodret til bristepunktet året igennem og nu har overstået kulminationen på de europæiske ligaer, ikke mindst Champions League samt herhjemme et månedslangt knald eller fald-finaleorgie om mesterskab, ned- og oprykninger.
Jeg glæder mig naturligvis også, fordi der igen er danske ansigter i Panini-kortene, en VM-sang, der står derude og banker på med selveste Helmig på landsholdsvokal, supermarkeder med fuldt blus på VM-marketinggrillen. Som det skal være.
Og ud af det blå dukkede Thomas Gravesen pludselig op igen.
Ham har jeg i al for lang tid savnet. Det måtte jo ende med, at Thomas Gravesens første offentlige optræden, udover sporadiske appearances på oldboys-landsholdet, blev i spændetrøjen af et betting-firmas forårs- og VM-reklamekampagne på alle platforme.
https://www.facebook.com/Husetmarkedsforing/photos/basw.Abo0ErWspWDJqTsqKjMcUi-0bblEV8zswtH1hXMDglKB-1VG4r1weaR8i5tlMZp2Hm5qu__DH4Ld5WzethADcm4xmp_8dJx1eNNAgPTkSKyfc2IbbqThQDHORODIFTo3f7M2Vj1bqxsMdMmEim4yhNh24omqe4hnq5hqySJ9OpadIQ.1584203961627126.1439941389386718.10157588094268747/10157588094268747/?type=1&opaqueCursor=AboQH3A-jJw6ZBD_ALQE2NHKOkM2LiQc8Zkur6FC4T5LVnnrQ2DkvhB3y2VPmH6IMy35I4SiZ6Xlxvnu4lh4LQuyS5PWIHrgQvybsC7cZ-d40zcIvJnLluKMRjQoTrOsss6CqbR1ol-3CLsfjYT_Dr3J3dpAwFxn9uywvKn1-fl5WN38P7neTVqzjrUhjUB8kD7kS3UOgGj7ja4IyCXl_8dY1VsoztCnQe1bXews-P2VxQYAPc1abmZse3W_kLGQU3tGbSNzaSsHIoDQyL5E3IcscRejhA8JAJ_yrWroo8Wu-n843qlCeIcRci_ar0Ofpl3NrOrcfA8TH97PTLCG1-3c4GN9aWrX3gFv028AKZubgtLEwEatjgy3GJ45UGLmN6feqPnpbNEXZHsxHafrZhZSVKx4EJRgYCVeck-T4wMPNaYfpnBUqXA5m0i8I70TR7FVGTf7eRtPHJLhQffWH2K7uVNgLFRfNvasxH4ciETccwhTJ-OSa8zENqOS9kfJhtK1iTAPe963wMG8B_UzzHf_9Q40iA7qgaws3XWpfqHj-iip4hsR47vwTEnKhlIobd92sVJv1oKOgT6vLa2voSVkSpkss_7Jn7EKCt9BcNQERckZutudjIBcFmZ04iwoodPTrjHRk9AgRl8Kc_YyQHqOS3aq7mdrLFJpevYJv-7kv0kNWV23C1PrfnQxJS05Qu8Az0hd_NmjdhRmHeM69cHwxGld9h3KNImXPQtpRN7jx7c8D-OfLMTqiVF5JvGsn1fw0XJw0s2G6w30IP3pB6tXv_kQOeAvxO6IYdw8G30bnA&theater
Jo dér, pengene ligger i dag for en skikkelse af hans kaliber, også for en Nadia Nadim, der på trods af Manchester City-tilværelsen ikke kan trille de millioner ind på lønkontoen, som lukrative betting-kampagner kan generere. Hun flankerer så fornemt Thomas Gravesen som respektive bad boy- og bad girl-karakterer, om end Gravesen i overlegen og hoverende stil i TV-reklamen lammetæver Nadim og lige napper overliggeren fire gange på stribe i træningsøvelses-konkurrencen.
Man kan se videoen her:
— Kurt Lassen (@sportsblokken) May 31, 2018
Det er den sidste del, jeg savner. Hans afleveringer og afslutninger. Boldbehandlingen. Ikke så meget den del af et image, der gik så overdrevent på hans 6’er-evner, intimiderende facon og rullende vanvidsøjne. Alt sammen en del af hans væsen og spil. Men jeg elskede hans afleveringer mest af alt. Blikket for dem, eksekveringen af dem. Den intuitive boldomgang, og jeg skal nok undlade at bringe Laudrup ind i ligningen, men alligevel.
Jeg savner ham også som landsholdsspiller. Ikke som decideret erstatning for nogle af dem, vi har i dag, for jeg synes, vi har et godt landshold. Sympatiske, kompetente spillere på de fleste positioner. Ej at forglemme en overordentlig slagkraftig slutspurt på VM-kampagnen med landslide-sejren på Lansdowne Road i Dublin i den sidste playoff-kamp som et af de højdepunkter, der sagtens kan blande sig i min Youtube-samling tilbage fra 86 og frem.
Naturligvis med den disclaimer, at jeg fulgte Thomas Gravesens spektakulære skifte fra Everton til Real Madrid på tætteste hold til en præmatur biografi med hans egen entusiastiske deltagelse og samtidige selvpålagte censur, fordi han midt i sin mest glorificerede del af karrieren ikke kunne tale frit fra leveren.
Eller det gjorde han, men naturligvis ikke til fuldt citat, og sådan er det nu engang med personlige biografier. Altså, for at sige, at jeg godt kan lide ham. Og at det fremdeles ærgrer mig, at det skulle ende på den måde i Real Madrid. I Celtic. På landsholdet.
Hvis Madrid-pressen blot ikke havde fokuseret så meget på El Ogro- eller uhyre-delen, på de manglende 6’er-evner, den evindelige sammenligning med Makalele og i stedet havde dyrket det andet: Afleveringerne, spilfordelingen, blikket, touchet, kreativiteten. Havde løsnet tøjlerne lidt på Bernabeu – på træningsbanen var de uomtvisteligt nødvendige. Hvis bare han havde spillet mange flere end de 66 kampe i rødt og hvidt, han fik på generaliebladet. Hvis bare han ikke havde forladt det hele på den måde. I Real Madrid, Celtic og landsholdet.
Jeg har længe syntes, at Eriksen er den nye Inesta. Ja, ja, den elegante tiki-taka-playmakers titler og meritter taler for sig selv. Men Eriksen er den nye Iniesta. I Tottenham. Og kan blive det i Barcelona. Den nye Modric i Real Madrid for den sags skyld. Med endnu flere mål i støvlerne
At sammenligne Gravesen med Christian Eriksen? Nej, alligevel ikke rigtigt. Jeg har længe syntes, at Eriksen er den nye Inesta. Ja, ja, den elegante tiki-taka-playmakers titler og meritter taler for sig selv. Men Eriksen er den nye Iniesta. I Tottenham. Og kan blive det i Barcelona. Den nye Modric i Real Madrid for den sags skyld. Med endnu flere mål i støvlerne. Man kan skrive klummer om den slags, og det gjorde jeg også for et par år siden, som man kan læse, hvis man klikker her:
Man skal stå ved, hvad man mener.
I sammenhængen kan jeg sagtens leve med den sædvanlige lettere latterliggørelse fra lægternes lægmænd, mandagstrænerne og semiprof-scouting-segmentet, der ved alt om fodbold, åbenbart også om journalistisk, og som per definition hader enhver forherligelse af danske fodboldspillere i international kontekst, fordi nationale medier for let falder for clickbait-fristelsen på transferhistorier og melder middelmådige danske fodboldspillere op til langt større klubber, end de kan bære.
Fodboldens natur er, at vi alle taler højlydt med. Og hver især har mandatet, fordi vi både på omsiggribende betting-aktivitet og i TV-pakker spæder til sponsor- og TV-pengenes finansiering af vanvidslønningerne i verdensfodbolden
Christian Eriksen kan bære click-bait herfra og til Barcelona og Madrid og tilbage igen. Synes jeg. Ingen og alle har jo ret i det game. Fodboldens natur er, at vi alle taler højlydt med. Og hver især har mandatet, fordi vi både på omsiggribende betting-aktivitet og i TV-pakker spæder til sponsor- og TV-pengenes finansiering af vanvidslønningerne i verdensfodbolden.
Og når det nu ikke Thomas Gravesen katapulterede sig selv højt op på Real Madrid-himlen, ville det da være befriende med et nyt dansk islæt oppe i øverste spanske luftlag igen. Eriksen som Simonsen- eller Laudrup-stjernestøv under spanske himmelstrøg. Tænk, det håber jeg, kommer til at ske, fordi den fortælling har vi brug for. Til en ny generation, for vi ikke kan ikke klamre os til den om Simonsen og Laudrup forever. Ej heller den om Gravesen.
Gravesens gavflabede grin i Leo Vegas-bettingforklædning kan man så langt fra klandre et væddemålsfirma for at benytte som løftestang i et marked, som efterhånden må sætte skriftetypen ned i lupstørrelse på lovkravets ludomani-advarsler i bunden, hvis branchen skal gøre sig håb om at blive ved med at løbe rundt.
Også nu hvor Bendtner velsagtens har løbet Paddy Power-hornene af sig, og holder både underbukser og bælte indenbords, hvis han skulle komme til en scoring eller to i Rusland.
Det håber jeg inderligt, at han gør. På en Eriksen-assist. Ak og ve, ikke fra Thomas Gravesen…
POV kan endnu ikke lønne sine skribenter. Hvis du nyder Kurt Lassens pen, kan du imidlertid støtte ham på Mobile Pay: 40848567 Du kan også vælge at støtte POV ved at tegne et abonnement via PayPal.
Topfoto: Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her