Det fjerde Kulturmøde på Mors sluttede i weekenden. Omkring 20.000 mennesker deltog i debatter, samtaler og kulturarrangementer i de 48 timer, Kulturmødet varer. Det er skønt med et møde, der kun har kunst og kultur på dagsordenen, men der er brug for forbedringer, hvis Kulturmødet skal være den begivenhed for hele landet, som arrangørerne påstår, det er, skriver POV Internationals Ole Blegvad.
“Vil nu Deres høje kunst allernådigst behage at tage Deres nysgerrighed, empati og fornyelse af”, sagde bedragerne, “så skal vi give Dem de nye økonomiske rammer, kommunikationsstrategier og nytteværdier på, herhenne foran det store spejl!”
Kunsten lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, som gav de Kunsten hvert et stykke new public management på, der skulle være syet, og Kunsten vendte og drejede sig for spejlet.
“Gud, hvor de klæder godt! Hvor de sidder dejligt!”, sagde de alle sammen. “Hvilket mønster! Hvilke farver! Det er en kostbar dragt!”
“På Mors står de med tronhimlen, som skal bæres over Kunsten i processionen!”, sagde Bertel Haarder og Christian Have i munden på hinanden.
“Ja, jeg er jo i stand!” sagde Kunsten. “Sidder det ikke godt?” Og så vendte kunsten sig nok engang for spejlet! For det skulle nu lade som om den ret betragtede sin stads. Regionsrådsformanden og borgmesteren, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, som om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.
Så gik Kunsten i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: “Gud, hvor Kunstens nye klæder er mageløse! Hvilken dejlig folkelighed og management-tankegang kunsten har på! Hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af Kunstens klæder havde gjort sådan lykke.
“Men hvad vil vi med kunsten?,” sagde en ung kvinde fra Visuel HF, som så optoget fra Kulturfjorden. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde Hella Joof og Hassan Preisler; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.
“Hvad vil vi egentlig med Kunsten?, er der et lille barn, der siger, Kunsten har ikke noget på!”
“Kunsten har jo ikke noget på. Den har jo ikke nysgerrighed, empati og fornyelse på!” råbte til sidst hele folket. Og det krøb i Kunsten, thi den syntes, de havde ret, men den tænkte som så: “nu må jeg holde processionen ud”. Og så holdt Kunsten sig endnu stoltere, og regionsrådsformanden og borgmesteren gik og bar på slæbet, som slet ikke var.
Fineste silke og prægtigste guld
Denne lille omskrivning af H.C. Andersens Kejserens nye klæder er selvfølgelig ikke den fuldkomne sandhed eller beskrivelse af Kulturmødet på Mors, der efter 48 timer med debat, samtaler og underholdning sluttede lørdag eftermiddag. Byen sprutter af liv under Kulturmødet. På den måde er det en succes for kommunen og omegnen.
Men ligesom skrædderne i eventyret snyder kejseren og forlanger den fineste silke og det prægtigste guld, så de kan ’sy’ nye klæder, virker det som om, arrangørerne af Kulturmødet snyder kunsten. De mangler at tage kunsten helt alvorligt. Ligesom persongalleriet ligner et patchwork af venners venner. Der er en genganger-retorik og en uheldig økonomisk rollefordeling.
Der er – for at blive i en sy-metafor – brug for at kigge Kulturmødet efter i sømmene. Nedenunder er fem forslag til, hvordan Kulturmødet med tiden kan udvikle sig til at være hele Danmarks kulturmøde, og ikke blot et skvulp på Mors (og i medierne) en gang om året.
#1 – Forny debatterne
Det er fjerde år, Kulturmødet bliver afviklet. Der kommer hele tiden flere og nye debatter til – i år omkring 80 debatter og samtaler. Det er godt og vigtigt. Men de store hovedtemaer – dem der foregår i de store sale med mange tilhørere – har været lidt for ens i alle årene. Kulturmødet skal udvikle debatterne, så de bliver mere spændende. Der skal være flere vitaminer og flere reelle uenigheder.
Ligesom skrædderne i eventyret snyder kejseren og forlanger den fineste silke og det prægtigste guld, så de kan ’sy’ nye klæder, virker det som om, arrangørerne af Kulturmødet snyder kunsten. De mangler at tage kunsten helt alvorligt. Ligesom persongalleriet ligner et patchwork af venners venner. Der er en genganger-retorik og en uheldig økonomisk rollefordeling.
Jeg læste, at sangeren Simon Kvamm i en samtale på Kulturmødet har sagt: “Aldrig har politikerne været længere væk fra kulturen, end de er nu”. Det vrimler med politikere på Kulturmødet. Når man har en kunstner som Kvamm, der tør sige sin mening, hvorfor er han så ikke sat op imod et par politikere? Det ville gøre debatten klar og vedkommende. Som det er nu, foregår debatten i lidt for mange tilfælde mellem politikere (fra Christiansborg eller de kunstneriske interesseorganisationer) og journalister og meningsmagere. Der er for mange holdninger, meninger og standpunkter fra folk uden fingre i bolledejen, og for lidt fakta, viden og indhold fra aktive kunstnere.
#2 – Nye ordstyrere og deltagerne
Når man bladrer i programmerne fra det første Kulturmøde i 2013 til nu, er der et personsammenfald, som ikke gavner den nysgerrige og fornyende debat. For eksempel har DR’s Clement Kjersgaard været moderator alle fire år. I år står den iltre ordstyrer for ti arrangementer. Det, synes jeg, er for meget. Clement er bare et eksempel, der er flere andre eksempler i moderatorskuffen.
Det samme gælder deltagerne i debatterne. Der er et sammenrend af folk, som i forvejen deltager i kulturdebatten ved Folkemødet på Bornholm og ved kulturministerens sammenkomst på Rødding højskole. Dette gælder sådan set både blandt politikere, mediefolk og de aktive kunstnere. Det bliver derfor en påstand, når arrangørerne siger, at debatten og samtalen er vigtig, for derefter år efter år, at invitere de samme mennesker. Hvis man helhjertet ønsker dialog og nye synspunkter i kulturdebatten, virker det uambitiøst, når man benytter de samme personer til at styre debatterne og til at sidde i panelerne (nogle i øvrigt både som ordstyrere og debattører).
Med det samme persongalleri år efter år bliver fraværet af mangfoldighed, nye ideer og meninger lidt for iøjefaldende. Der må og skal udskiftning til, hvis kulturmødet skal taget alvorligt af andre end dem som deltager på mødet.
#3 – Undgå kasketforvirring
Når man taler om personer på Kulturmødet med flere kasketter, flakker øjnene uvilkårligt mod idémand og kreativ direktør i Have Kommunikation, Christian Have.
Der er ingen tvivl om, at Christian Have i mange tilfælde har været en god motor for dansk kultur, men i forbindelse med Kulturmødet er hattestativet lige lovligt fyldt. Christian Have er blandt arrangørerne, han er moderator – i år ved 14 arrangementer – og Have PR står også for kommunikationen ved kulturmødet. Kender man lidt til dansk kulturliv, vil man også hurtigt bemærke, at kunder hos Have PR år efter år deltager på kulturmødet i den ene eller den anden rolle. Og siden 2013 har der været en tendens til, at Have PR har fået flere opgaver i de kommuner, som støtter Kulturmødet på Mors.
Christian Have bør selv vælge, hvilken kasket han ønsker at have på, men tre er for meget. De offentlige bidragydere – primært Morsø Kommune og Region Nordjylland – bør sørge for, at der på ingen måde kan stilles spørgsmål ved inhabilitet i forhold til de enkelte deltageres roller på Kulturmødet.
Med offentlige penge i Kulturmødets millionbudget, er det en yderst uheldig sammenblanding af indflydelse, af egen rolle og af muligheder for økonomisk vinding. Christian Have bør selv vælge, hvilken kasket han ønsker at have på, men tre er for meget. De offentlige bidragydere – primært Morsø Kommune og Region Nordjylland – bør sørge for, at der på ingen måde kan stilles spørgsmål ved inhabilitet i forhold til de enkelte deltageres roller på Kulturmødet.
#4 – Hele landet skal med
Efter weekendens Kulturmøde på Mors tog jeg videre til en anden ø – nemlig Fyn. Jeg bladrede Fyns Stiftstidende fra de seneste dage igennem, men så intet om Kulturmødet. Jeg bladrede – atter engang – programmet til Kulturmødet igennem, og kunne konstatere, at der da heller ikke var mange fynboer repræsenteret på Mors.
Det er et kæmpeproblem, at Kulturmødet ikke inkluderer hele Danmark. Sønderjylland er heller ikke specielt godt repræsenteret. Sjælland, Bornholm og Østjylland heller ikke. Det skal blive bedre, hvis Kulturmødet skal være hele landets kulturmøde, som Amtsborgmesteren for Nordjylland og borgmesteren fra Morsø antyder i årets program. Hvis ikke Kulturmødet får en landsdækkende appel, giver det ingen mening at så mange landspolitikere valfarter til Mors.
#5 – Kunst på dagsordnen
”Kunst og kultur er stedet, hvor man kan glemme sig selv og forglemme sig. Stedet hvor man får empati for andre.
Vi lever i en tid, hvor vi ikke giver plads til at fordybe os. Det skal der laves om på,” sagde skuespiller Thure Lindhardt ved et af de arrangementer, han deltog i.
Det er et kæmpeproblem, at Kulturmødet ikke inkluderer hele Danmark. Sønderjylland er heller ikke specielt godt repræsenteret. Sjælland, Bornholm og Østjylland heller ikke.
Der er debatter om dannelse og kunst, men jeg savnede, som pigen fra Visuel HF, endnu flere diskussioner om kunsten, som motor i det moderne samfund. Hvad er det, vi vil med kunsten? Hvad skal vi med teater, musik, kunst, film, litteratur og computerspil i 2016? Og hvordan kommer vi hen til målet? Det bør være en ambition for Kulturmødet at komme ud med et eller to debatskabende og dagsordenssættende temaer, som kan præge medierne, kulturinstitutionerne og uddannelserne i tiden efter Kulturmødet. En mere markant og visionær debat om kunstens rolle ville klæde Kulturmødet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her