KULTURLISTEN – I denne uge premierefilm med Millie Bobby Brown, Maria Torps udstilling på Kunstmuseum Trapholt, Cæcilie Lassens nye bog, britisk pandemi-TV-serie, dokumentarfilm om firserduoen WHAM og sjette sæson prima datingfjernsyn i Love is Blind. Kulturlisten er i nærværende udgave begået af Steen Blendstrup, Anders Stubkjær, Connie Bork og Niels Olsen.
Damsel: Jomfruen og dragen
Hvis Askepot i den nye danske musical smækker med døren, når hun går, så tager prinsesse Elodie mere probate midler i brug i Damsel på Netflix. “Damsel in distress” svarer til en “jomfru i nød” på dansk. Sådan en, som skal reddes fra en drage af en tapper ridder.
Med Millie Bobby Brown, der allerede har handlekraftige kvinderoller i Stranger Things og Enola Holmes på creditlisten, som titlens Damsel får vi dog snarere Liam Neeson-versionen af sådan en jomfru. Hun har ben i næsen, og man skal altså ikke true hendes familie.
I første omgang lader Elodie sig imidlertid lokke til et politisk ægteskab med smuk prins og det halve kongerige. Robin Wright, hvis royale akkreditiver går tilbage til kulteventyret The Princess Bride (1987), spiller hans mor, den usympatiske og naturligvis onde dronning Isabelle, der ikke har fortalt, at Elodie kun blander blod med den rige slægt, for at hun kan ofres til dragen.
Production value er i top med riddere, eventyrslotte, flotte kostumer og en overbevisende drage. En af den slags, der også kan tale. Den vil vide, hvem den æder. Men Elodie er en “damsel”, der kan selv. Og det serveres stærkt underholdende (om end ikke overraskende), hvis man holder af fantasy.
Kraftpræstation om ligestilling og ildsjæle på Trapholt
Maria Torps udstilling Shaping A Pattern, der lige nu vises på Trapholt Museum, er en kraftfuld fortælling om 12 mennesker, der hver fra deres forskellige position i samfundet udgør en del af en global kamp for at forbedre pigers og kvinders chance for ligestilling.
Udstillingens omdrejningspunkt er enorme og farverige portrætter af de tolv mennesker. Der er portrætter både af kvinder og af mænd. Hvert billede er fulgt af en letlæst fortælling om, hvordan de forskellige personer søger at gøre en forskel.
Maria Torps notater fra arbejdet med, hvordan udstillingen skulle bygges op, og hvad der skulle fokuseres på af temaer og budskaber, udgør også en del af udstillingen. Det er informativt og giver et skarpt overblik over billedernes temaer og budskaber.
Enhver samfundsfagslærer, der skal undervise i globalisering og ligestilling, burde få mulighed for at hive sine elever på museum og få en anderledes og vedkommende oplevelse af samfund og ligestilling og ildsjæle.
Forsvindingsroman anbefalet!
Cæcilie Lassens Indre Ø er en forsvindingsroman med Indre Østerbro som ramme og miljø. Fra besættelses- til coronatiden følger vi fire generationer af kvinder i lige slægtled: Elly, gift med kommunisten og modstandsmanden Kai, deres datter Sonja, hendes datter Ditte og Dittes datter Dora.
Lassen har bedrevet en fremragende roman, hvis fortælletråde strækker sig smukt undersøgende i tid og rum: fra besættelsestidens Østerbro, hvor de kommunistiske modstandsfolk i BOPA er nationens helte, over koldkrigsperioden, hvor samme BOPA-folk mistænkeliggøres, til perioden efter murens fald gennem 00’erne og 10’erne, indtil verden med coronapandemien lukker ned i sin egen globale besættelsesboble.
Fortællingens plot og motor er Kais pludselige forsvinden den 4. marts 1957. Muligvis er han hoppet af til DDR for at udleve sin kommunistiske drøm. Muligvis er han flygtet med lidt for mange lig fra besættelsestiden i lasten. Muligvis har han søgt sin eneste, sande kærlighed. Måske er det en blanding af det hele … Men hvad skete der med Kai?
Romanen udfolder på fornem vis de spændinger og konflikter, besættelsestidens aktører tager med sig videre ind i livet og deres familier. I Kai og Ellys tilfælde: hvordan deres børn, børnebørn og oldebørn viderefører deres sår og sorger, forpligtelser og idealisme med store personlige konsekvenser. Det er også en roman, som elegant formår at knytte livet på Indre Østerbro til de store fortællinger ude i verden: kommunisme vs. kapitalisme, demokrati vs. diktatur, retsopgør og koldkrigsspionage, loyalitet, kærlighed og tillidsbrud fra verdenskrigens kølvand til i dag.
Herfra lyder opfordringen: Få fat på Indre Ø! Køb den før din nabo! Det er en kvalitetsroman fuld af vid, nerve og fortælleglæde.
Uhyggeligt godt husket
Hvordan var det nu lige, da pandemien ramte i 2020?
Det ligger lige under bevidsthedens overflade og hentes frem i den britiske tv-serie Åndenød. Serien foregår på et fiktivt hospital, men er baseret på interviews med sundhedspersonale og patienter. Så covid opleves med deres øjne. Vi følger lægen Abbey og hendes familie – mut søn, entusiastisk datter og rar mand – men især kollegerne på jobbet. Sygeplejersker, sygehjælpere, ambulancefolk osv. En nøgtern, men også gribende serie, ikke mindst i kraft af dens travle, ihærdige stemning, men også en viden om de meget farlige begrænsninger, der er for personalets indsats.
Serien starter i marts 2020, 20 dage før lockdown. Politikerne holder peptalks, bl.a. premierminister Boris Johnson. Samtidig ser vi, hvordan patienter med lav iltmætning ankommer på akutmedicinsk. En 45-årig mand spiller på sin mobil og har opnået en høj score. Lægen, som tilser ham, har scoret 10.000. – Elendigt, siger den syge.
Snart vælter det ind med patienter. Der er ingen værnemidler til personalet, patienter over 65 bliver ikke lagt i respirator. Almindeligt syge risikerer ingen hjælp, fordi alle pladser på intensiv allerede er taget. Det er kaos, og yngre mennesker risikerer at dø før tid. Serien tegner et portræt, hvor Storbritannien ligesom andre lande var rigtigt dårligt forberedt på covid – og ikke var opmærksomme på personalets vilkår. Tallene taler for sig selv, 414 hospitalsansatte døde i 2020, og 60.000 var i 2021 i behandling for PTSD.
Tak for turen, gamle ven
Indrømmet: Nogen stor WHAM-fan blev Deres udsendte aldrig dengang i firserne. Andre bands var federe. Omvendt er der ingen tvivl om, at d’herrer George Michael og Andrew Ridgeley i årene 1982-86 som sublime popsnedkere og performere styrede denne verdens hitlister og erobrede både pigehjerter, musikmagasiner og ungdomsværelser på stribe. De var på mange måder inkarnationen af firserne – et boblende lykkeligt soundtrack til et ubekymrethedens årti med fester, farver, lyserøde benvarmere, mærketøj, sejlersko, sjove drinks, skulderpuder, højt hår og (set retrospektivt) ret dårlig smag.
Netflix’ godt halvanden time lange dokumentarfilm WHAM! fortæller sobert og stilrent om makkerparrets første møde som store skoledrenge i midten af halvfjerdserne og deres fælles rejse mod stjernerne til lyden af hits som “Wham Rap!”, “Careless Whisper”, “Wake Me Up Before You Go-Go”, “Club Tropicana” og den ultimative julehymne “Last Christmas”. Vi følger kampen for gennembruddet, de første singler, pladeindspilningerne og de kreative arbejdsprocesser, stjernestøvet og de udsolgte koncerter.
Filmen går dog et spadestik dybere. Fortællingens poetiske motor er venskabet og den kærlige respekt, der fra Andrew Ridgeleys side lå i at agere beskytter og bagstopper for den usikre George Michael i de unge år – blot for at se ham distancere sig som sangskriver og kunstner. Til sidst trækker Andrew sig fra pengene og berømmelsen og sender vennen videre ind i den rolle som verdens største popstjerne, der blev hans skæbne.
Ingen smålig misundelse her, blot gedigen selverkendelse, loyal anerkendelse og et varmt klap mellem skulderbladene: Tak for turen, gamle ven. Pas godt på dig selv.
Love Is Blind – sæson 6
Mange er trætte af dating-scenen. Især mange kvinder efterlyser, at mænd går efter andet end udseendet. Men passer det, at Love Is Blind, eller snarere, at kærlighed gør blind?
Konceptet er besnærende: En gruppe kvinder og mænd lærer hinanden at kende uden at vurdere hinanden på udseendet, så kan vi forelske os i mennesket. Det er nu blevet til 6. sæson af den amerikanske Love Is Blind på Netflix – plus adskillige versioner andre steder.
Danske Gift ved første blik lader eksperter vurdere, hvem der passer sammen. I Love Is Blind får deltagerne lov til selv at “researche” i samtaler uden syn for sagn. Først når et par er klar til at blive forlovet, får de lov til at se hinanden. Og se, om kærligheden holder.
Samtalerne, kemien og intrigerne i båsene, hvor deltagerne taler med deres blind dates, er effektfuldt redigeret for maksimalt drama. Ofte viser det sig, at de i Love Is Blind i lige så høj grad forelsker sig i deres egne projektioner som i den, der sidder skjult bag skærmen. Det er en spejling.
Det kan vi som tilskuere godt blive lidt klogere af, for det er nemlig et spejl, der bliver holdt op for os selv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
