MEDIER // KOMMENTAR – Deltager man i festen, når kunsten går over sine grænser og bliver forsidestof, bør man også deltage i samtalen ved voksenbordet efterfølgende. Specielt når politikerne reflekterer over, hvordan kunsten styres i et demokrati, skriver Christian Tangø. Han mener, medierne har sovet i timen ved ikke at dække den afsluttende politiske behandling af bustesagen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der har været skrevet og diskuteret en del om nedskæringer på kulturjournalistikken. Men måske skyldes den dårlige kulturjournalistik også almindelig inkompetence blandt kulturjournalisterne.
Den 12. december sidste år fandt der en ret bemærkelsesværdig debat sted i Folketinget. Bemærkelsesværdig, hvis man ellers har fulgt med i de seneste års kunstdebat om to tomme rammer i Aalborg, Firoozehs korankunst, Ibi-Pippis hærværk på Museum Jorn samt ikke mindst busten, som institutlederen Katrine Dirckinck-Holmfeld fra Det Kongelige Danske Kunstakademi kastede i havnen.
Alle disse historier har som enkeltsager trukket så store overskrifter, som billedkunst kan. Også internationalt.
Vi kan ikke bedrive journalistik, der bare sidder og venter på, at kulturministeriet udsender en pressemeddelelse
Man skulle derfor tro, at når politikerne i Folketinget begynder at diskutere disse sager, og ikke mindst når kulturministeren begynder at kommentere og kritisere, ja, så burde journalisterne da i det mindste referere. Og spørge nærmere ind. Specielt når kulturministeren udtaler det, der kun kan opfattes som kritik af Akademiraadets magtmisbrug i bustesagen.
Her burde P1’s Kulturen da bestemt hive ministeren i studiet sammen med Akademiraadets formand. Ekstra Bladets lederskribent burde fare i blækhuset, Informations og Politikens kulturkommentatorer kunne passende tale om, hvordan ministeren prøver at knægte armslængdeprincippet, og Berlingske, hvis journalister har søgt aktindsigt hos Akademiraadet, havde endelig fået kød til suppebenet.
Måske undrer det mest, at Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen, der har interesseret sig indgående for bustesagen og virkelig gravet i mudderet på bunden af Københavns Havn – og ovenikøbet er nævnt i Folketingets debat – slet ikke reagerer.
Alle burde vide, at forespørgselsdebatten ville komme. Jeg har selv omtalt den her på POV International, men rigtigt er det da, at den falder lige før jul, hvor de fleste nok gerne vil på juleferie. Også jeg må til en vis grad erklære, at jeg selv har sovet i timen, fordi jeg ikke stramt nok har fulgt med i Folketingets arbejde.
Derfor er der gået mere end en måned, fra forespørgselsdebatten blev afholdt, til jeg selv skriver om sagen som “en nyhed”. En nyhed, der altså har sovet Tornerose-søvn siden 12. december.
Men andre journalister har deres daglige gang på Christiansborg. Nogle journalister, der måske ikke er kunstnere eller trommeslagere ved siden af journalistikken, men arbejder på store kulturredaktioner med høje lønninger, burde måske lige tænke over det her. Hvad med Berlingskes Holger Dahl, der har status af kunstredaktør? Følger han ikke med i Folketingets arbejde?
Nu kunne man frækt spørge: Det har vel ikke noget at gøre med, at det netop er Mikkel Bjørn fra (DF), der som en ung politiker stiller det indlysende spørgsmål fra Kejserens Nye Klæder: Har de tøj på? Lyver Akademiraadet?
DF er jo kendt for at være meget upopulære blandt kunstnerne, så måske nogle journalister har tænkt: Nå, men det er bare forargelsesmaskinen fra DF, der kører igen. Men skal man ikke som journalist undersøge fakta?
Samtalen ved voksenbordet
Jeg må tilstå, at jeg er lettere himmelfalden. Både over pressens ageren, men delvist også over politikernes og kulturministerens ageren. For hvorfor har Kulturministeriet egentlig ikke udsendt en pressemeddelelse, hvor ministerens kritik fremsættes, sådan at vi kan få taget debatten op til næste niveau?
Her må jeg, selv om jeg måske er uenig med DF på mange punkter, sige: Mikkel Bjørn har måske en pointe, når han i dag kalder ministerens ageren i sagen for “vattet”. Måske er ministeren faktisk bange for at lægge sig ud med det Akademiraad, som alle – inklusive ministeren selv – er rygende uenige med.
Deltager man i festen, når kunsten går over sine grænser og bliver forsidestof, bør man også deltage i samtalen ved voksenbordet efterfølgende
Under alle omstændigheder: Vi kan ikke bedrive journalistik, der bare sidder og venter på, at kulturministeriet udsender en pressemeddelelse.
Så hvad blev der af disciplinen “referat”? At referere fra en folketingsdebat burde være en grunddisciplin for journalister. Selvom debatten er sovset ind i forskellige undskyldninger om armslængde og kunstnerisk frihed, ændrer det ikke ved, at kritikken står i referatet, sort på hvidt. Det er bare at referere og så vinkle uden om alt det politiske tågesnak.
Videre skal man på baggrund af referatet kunne “videretænke” og vinkle, herunder finde konfliktstof og bringe dette videre til en kvalificeret debat. Dvs. forholde de forskellige parter – her ministeren over for Akademiraadet – til konflikten. Skabe debat, og ikke bare en tom debat om tomme rammer eller forargelsesklik på en buste i havnen, men diskutere magtmisbrug hos statslige institutioner samt kunstens frihed eller mangel på samme.
Hvis vi således har et demokrati og mener, at demokratiet skal omfatte f.eks. diskussionen om kunstens politiske grænser, så er det vel pressens fornemste opgave at medvirke til en sådan debat. At skabe dialog og konfrontation mellem forskellige meninger.
Deltager man i festen, når kunsten går over sine grænser og bliver forsidestof, bør man også deltage i samtalen ved voksenbordet efterfølgende, specielt når politikerne reflekterer over, hvordan kunsten styres i et demokrati.
30. maj 2024 var René Fredensborg og Ekstra Bladet var friske på at dække min aktion, hvor Den lille fløjtespiller i H.C. Ørstedparken blev udsat for et fingeret attentat (med kalkvand) som en kunstpolitisk happening-kommentar til Akademiraadets pressemeddelelse og tiltalefrafaldet mod bustevandalerne.
Aktionisme og spektatulære events vil medierne gerne dække, men hvad med det tungere kunstpolitiske stof?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
