Ulvesommer

Ny krimiserie: Hannah Wester – en kvinde man gerne vil lære at kende

i Bøger/Kultur af
KRIMI // ANMELDELSE – Hans Rosenfeldt har skabt en ny serie om kriminalbetjenten Hannah Wester og hendes kolleger i den lille svenske by Haparanda. En ulv findes død med dele af et menneskelig i maven. Som om det ikke var tilstrækkeligt med drama for det lille bysamfund, trækker fundet tillige tråde til en blodig massakre i Finland og en lejemorder på spring i Rusland. Det bliver en travl sommer for Hannah Wester og hendes kolleger. Og dermed er kimen lagt til en tempofyldt og godt fortalt krimi, der holder i både stil og plot hele vejen gennem bogen. Det er godt håndværk, og man er som læser underholdt på allerbedste vis.

5 POV stjerner

Hans Rosenfeldt er en særdeles erfaren herre ud i krimigenren. Han er manden bag tv-serierne Broen og Netflix hitserien Marcella. Han er tillige en del af forfatterduoen Hjorth og Rosenfeldt, der har lavet krimiserien om psykologen Sebastian Bergman.

Man er ikke i tvivl om, at manden kan sit håndværk, både i forhold til at bygge en historie op; med et højt tempo lige fra kapitel 1 og til bogens sidste side, men lige så vel i forhold til at skabe et troværdigt plot. Rosenfeldt har med andre ord formået at få skruet en rigtig god krimi sammen. At det så samtidig lykkes forfatteren at holde historien i stram snor, gør bogen til en imponerende tour de force ud i krimigenren.

Troværdige kvindeportrætter

Man er ikke i tvivl om, at Rosenfeldt er en forfatter, der er vant til at skabe troværdige kvindeportrætter fra sit arbejde med Broen og Marcella. Det er også lykkedes ham her med den klimakteriebelastede Hannah Wester, der ofte bliver ramt af hedeture og på sin særdeles fandenivoldske vis ikke holder sig tilbage med at lufte sine frustrationer herom overfor sin yngre, veltrænede chef, Gordon, som hun så samtidig har en affære med, alt imens Thomas – den godmodige ægtemand gennem 30 år, synes at trække sig mere og mere fra Hannah og deres udørk af et ægteskab. Det viser sig, at det er der en forklaring på, som får mange brikker til at falde på plads – ikke mindst for Hannah selv.

Man er i øvrigt ikke i tvivl om, at Rosenfeldt er vant til at skrive med tv og filmatisering for øje. Det ses tydeligt, at denne serie om Hannah Wester også har denne visuelle komponent i sig, således at den på sigt vil kunne blive filmatiseret

Fordi Rosenfeldt holder et højt tempo i historien, går det også stærkt med introduktionen af nye personer i det stadig voksende persongalleri i bogen. Det kræver, at man som læser en gang imellem må gå tilbage i bogen for at holde styr på endnu en figur og relation at forholde sig til. Det er nu ikke en svaghed i bogen, men blot en udfordring til og  – af læseren.

Man er i øvrigt ikke i tvivl om, at Rosenfeldt er vant til at skrive med tv og filmatisering for øje. Det ses tydeligt, at denne serie om Hannah Wester også har denne visuelle komponent i sig, således at den på sigt vil kunne blive filmatiseret.

Hannah Wester er i den grad en karakter, man som læser kommer til at holde af, og som man får lyst til at lære nærmere at kende. For udover at Hannah fremstår som en kvinde af kød og blod – med kødelige lyster ikke mindst – har Hannah tillige en dyster fortid, som bliver bragt frem i dagens lys til slut i bogen

Man kan som læser godt få fornemmelsen af, at man læser manuskriptet til endnu en tv-serie fra Rosenfeldts hånd. Det gør dog ikke bogen mindre læseværdig.

Eneste anke er forfatterens detaljerede beskrevne voldsscener. Det er ikke interessant. Heri ligger måske eneste akilleshæl for manuskriptforfatteren Hans Rosenfeldt, at sådanne scener gør sig bedre i en tv-serie end i bogform. Men det er måske mere et temperamentsspørgsmål hos den enkelte læser.

Hannah Wester – en kvinde man gerne vil lære at kende

Udover Hannah som bogens omdrejningspunkt, er tillige den kvindelige lejemorder, Katja, som har fået sin opdragelse og træning i sit gebet som lejemorder i Rusland af den mystiske mand, Onkel. Katjas barndom og fortid i det hele taget forestår hende noget uklar. Hermed er der lagt en tråd af forfatteren, der synes at forbinde Hannah og Katja på længere sigt. For udover at Hannah i kraft af sit arbejde i politiet har forsøgt at fange lejemorderen Katja, har de to måske tillige et andet bånd fra fortiden, der binder dem sammen. Et bånd, som vil blive udforsket nærmere i de kommende bind i bogserien.

Hannah Wester er i den grad en karakter, man som læser kommer til at holde af, og som man får lyst til at lære at kende nærmere. For udover at Hannah fremstår som en kvinde af kød og blod – og med kødelige lyster ikke mindst – har Hannah tillige en dyster fortid, som bliver bragt frem i dagens lys til slut i bogen.

Og dermed har Rosenfeldt lagt kimen til næste bind i denne nye serie om Hannah Wester. Det er gjort godt, og man har som læser bestemt lyst til at følge Hannah i de fremtidige bøger om hende.


Forlag: Hr. Ferdinand
Sideantal: 464
Udkom 20. november 2020
Oversat af: Helena Fjelstrup Brennum


Topfoto: Bogens forside.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Bøger

Kina drøm

Kinas stormagtsdrøm

BOGOMTALE // DEN KINESISKE DRØM – Præsident og generalsekretær Xi Jinping har