“Beklager, Mette Bock. Det er dig, der stikker kniven i KVINFO, det er dig, der begraver grundlægger Nynne Kocks drøm, det er dig, der svækker arbejdet for ligestilling i Danmark,” skriver centerets tidligere direktør Elisabeth Møller Jensen i en kommentar.
Hvad har en skrivemaskine mon med KVINFO at gøre, spurgte jeg mig selv efter kulturudvalgets samråd med Mette Bock 18. maj. For det var den metafor, kulturministeren måtte ty til for at forklare kulturudvalget, hvorfor hun vil flytte KVINFOs bibliotek. Gamle skrivemaskiner kan sagtens fungere, men ny teknologi giver helt andre muligheder, forklarede Mette Bock.
Kulturministeren præciserede, at det er KVINFOs biblioteksopgaver, hun vil flytte. Hun er selvfølgelig ikke “på tyvetogt”. KVINFO ejer bøgerne, men Mette Bock kan flytte opgaverne, og dermed en del af bevillingen over til Det Kongelige Bibliotek.
Der findes ikke et eneste notat i Kulturministeriet, som begrunder eller validerer beslutningen. Det er kulturministerens helt egen ide, og nu skal den gennemføres, selv om Mette Bock ikke er i stand til at forklare, hvorfor det er en god ide. Det er det bare. Og beslutninger skal føres ud i livet. Det er det, hun har embedsapparatet til. Men hvorfor er det en god ide? Jeg har lyttet og lyttet efter argumenter, men forgæves.
Mette Bock er ganske vist kulturminister for regeringen, men når hun benytter sin magt til at rive hjertet ud af KVINFO, er hun først og fremmest en Liberal Alliance-minister, der magtarrogant trumfer sin vilje igennem helt uden argumenter og faglig indsigt
Bock henviser abstrakt til biblioteksudvikling, modernisering og digitalisering, og så må hun til sidst ty til billedet af en skrivemaskine. Men hvis Mette Bock mener, at KVINFO er en gammel skrivemaskine, der har brug for et teknologisk løft, er metaforen fejlanbragt.
Som en af de første kulturinstitutioner satsede KVINFO på ny teknologi og on-line formidling. Allerede i 1995 fik KVINFO sin første hjemmeside, der mest af alt lignede et opslag i en telefonbog. Interessen for køn og ligestilling viste sig at være så stor, at hjemmesiden var den tredje mest søgte blandt Kulturministeriets institutioner, og mere behøvede jeg som direktør ikke at vide for at satse benhårdt på webformidling og ny teknologi.
Konspiration er en nærliggende tanke
Som det første kulturtidsskrift i Danmark gik Forum for Køn og Kultur fra papir til web, Ekspertdatabasen kom on line, og det samme gjorde KvIndebiografisk Leksikon og Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Integrationsprojekterne Den usynlige succes og Nye mænd i Danmark er som mange andre projekter skabt til nettet, og KVINFO var i den grad digital frontløber, at institutionen i en tre-årig periode fra 1998-2001 blev Kulturministeriets sekretariat for Kulturnet Danmark, et initiativ som skulle støtte og motivere webformidlingen i alle kulturinstitutioner.
Mette Bock har da evig ret i, at det er en kæmpe fordel, at studerende og forskere ikke længere skal opsøge arkiver i den anden ende af landet, men kan få dokumenterne på op på egen skærm. Netop derfor tog KVINFO initiativ til det årelange samarbejde med Statsbiblioteket om Kvindekilder, digital formidling af den kvindehistoriske kulturarv.
Statsbiblioteket, der indtil for nylig husede Kvindehistorisk Samling, er nu fusioneret med Det Kongelige Bibliotek, som KVINFO lige siden flytningen fra Nyhavn i 1987 har været bygningsmæssigt forbundet med. I årene på Christians Brygge har KVINFO nydt mange stordriftsfordele af det gode og velfungerende naboskab. Erling Kolding Nielsen har tit fortalt, at KVINFO stod øverst på hans liste over kulturinstitutioner, som han ville invitere med i det nye byggeri.
Fra en netadgang via to modem ud af huset, flyttede KVINFO ind i kontorer med stærke og hurtige netforbindelse, så flytningen var en helt afgørende forudsætning for KVINFOs digitale udvikling. Hvis Mette Bock ønsker et øget samarbejde mellem KVINFO og Det Kongelige Bibliotek, kræver det kun god vilje og ikke en flytning af KVINFOs biblioteksopgaver.
Så Mette Bock kan selv være en gammel skrivemaskine, og hun skylder stadigvæk en forklaring på, hvorfor i alverden KVINFOs biblioteksopgaver skal flyttes til Det Kongelige Bibliotek. “Der er ikke tale om en konspiration”, beroligede hun en kritisk opposition. En tanke, der ellers kunne være ret nærliggende, fordi pressemeddelelsen 20. marts straks blev fulgt op af partifællen Laura Lindahl, der sagde, at flytningen af KVINFOs bibliotek kun var første skridt. Planen var, at institutionen skulle lukkes. Senere præciserede hun, at det var hele KVINFOs bevilling, der skulle fjernes.
Skylder en forklaring
Ifølge Laura Lindahl er KVINFO nemlig “venstreorienteret propaganda”, hvad både Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard straks gav hende ret i. Men “vi har ikke nogen KVINFO-politik i Liberal Alliances program”, følte Mette Bock sig nødsaget til at forsikre kulturudvalget. Men kan det nu passe? Og siger Bock sandheden? Kønsforskningen producerer stribevis af “kønspolitiske budskaber”, og KVINFO finansieres som den eneste institution med en særlig forpligtelse til at formidle kønsforskningens resultater.
Indrømmet, jeg kan være påvirket af KVINFO-kampagnen fra Liberal Alliances bagland fra 2010-12, men i mine øjne står der med store usynlige bogstaver KVINFO hen over det kapitel i L A`s arbejdsprogram, der handler om ligestilling: “…alle offentlige midler fratages organisationer, hvis formål primært er at sprede særlige kønspolitiske budskabet. Det må stå for den enkeltes egen regning”, s. 19. Hvis det ikke er KVINFO, arbejdsprogrammet sigter til, hvem er det så? Også det skylder Mette Bock såvel kulturudvalget som offentligheden et svar på.
Bock er tilsyneladende højt hævet over den hævdvundne demokratiske forståelse, at det, der ikke kan forklares, heller ikke kan forsvares. Det eneste, der åbenbart bekymrer hende i angrebet på KVINFO, er hendes eget image
Og mon dog ikke Laura Lindahl følte sig på sikker grund, da hun straks bakkede kulturministerens beslutning op? I følge Laura Lindahl var kulturministerens angreb mod KVINFO i sig selv så vigtig, at det for Liberal Alliance var grund nok til at gå i regering. “Kvinfo, for pokker! Flytningen af Kvinfos bibliotek”, udbrød da også den unge Alex Vanopslagh helt lettet, da Arne Hardis i et interview i Weekendavisen bad ham nævne de store gevinster ved at gå i regering. Liberal Alliance fik ram på KVINFO, så noget kom der da i følge Vanopslagh ud af det.
Facebook-opslag forsvandt
Kritikken for at svække kampen for ligestilling, generer tydeligvis Mette Bock. I sin iver efter at fjerne den anklage, understreger hun igen og igen sin egen rødstrømpefortid, ja, hun er så besat af sit eget ego og sit image som feminist, at hun få timer før mødet med Kulturudvalget valgte at flashe sin familie på facebook for at fortælle, hvor meget hun glædede sig til samrådet.
På billedet sidder familiens kvinder i fire generationer foran et bord med rødt stof og et stort hvidt kvindetegn i midten. Hele flokken sidder med den knyttede hånd i vejret parate til at kæmpe for kvinders rettigheder.
Det gør man ikke ved at gå efter KVINFO, så billedet fik flere kritiske kommentarer med på vejen end likes i LA-segmentet. Næste dag var opslaget pist forsvundet.
Rødstrømpe-ministeren beroliger os med, at KVINFO skam fortsætter som videnscenter. Det er “kun” biblioteket, der nedlægges. Men KVINFOs styrke er den unikke kombination af bibliotek og videnscenter, de to funktioner fungerer som forbundne kar. Mette Bock er ganske vist kulturminister for regeringen, men når hun benytter sin magt til at rive hjertet ud af KVINFO, er hun først og fremmest en Liberal Alliance-minister, der magtarrogant trumfer sin vilje igennem helt uden argumenter og faglig indsigt.
Bock er tilsyneladende højt hævet over den hævdvundne demokratiske forståelse, at det, der ikke kan forklares, heller ikke kan forsvares. Det eneste, der åbenbart bekymrer hende i angrebet på KVINFO, er hendes eget image. Men beklager, Mette Bock. Det er dig, der stikker kniven i KVINFO, det er dig, der begraver grundlægger Nynne Kocks drøm, det er dig, der svækker arbejdet for ligestilling i Danmark.
Og tag endelig ikke fejl. Modstanden er massiv. Det er ikke bare mig, der er vred.
Alle Elisabeth Møller Jensens artikler om KVINFO kan findes i en samlet oversigt på: elisabethmoellerjensen.com
Topfoto: Kritisk Pynt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
