Kisser Paludan: Spænder din personlighedstype ben for dine børn?

i Featured/Liv & Mennesker af

LIV – Kisser Paludan møder mange voksne, der ikke føler sig mødt eller elsket af deres forældre. Voksne, der ikke har stor lyst til at se deres forældre, søskende eller udvidede familie, fordi de ikke kan finde mening, nærvær, fællesskab, støtte, reel interesse eller kærlighed i relationen med deres forældre. Hvis vi ønsker at udvikle eller bevare nære og kærlige forhold til vores børn, må vi være villige til at se på os selv.

Intet giver et dårligere selvværd, end hvis man ikke har følt sig elsket og set af sine forældre. Mange ellers voksne, kompetente og dejlige mennesker kæmper i deres relationer eller arbejdsliv, fordi de lider af lavt selvværd. Det lave selvværd gør, at de tiltrækker ukærlige relationer eller ikke formår at udnytte deres potentiale. Ikke fordi de ikke har potentiale og aldrig fordi de ikke er elskelige, men fordi de ikke selv tror på det. Det er mennesker, der lider under vægten af deres bagage og historie og tror, at der er noget galt med dem, når de ikke kan ”finde ud af deres liv”.

Psykologi og arven fra vores historie kommer med andre ord alt for ofte til at definere vores nu.

Mange af os mangler stadig at forstå vores egen psykologi som forældre, ud fra den måde, vi er blevet påvirket på af vores forældre. Selvindsigt er den største gave, du kan give dine børn

Der findes mange bøger på markedet, der beskriver børns psykologi og udvikling, og hvordan vi som forældre skal møde vores børn. Det er fantastisk, at vi er blevet så meget mere opmærksomme og bevidste om, hvad børn tænker og føler. Men mange af os mangler stadig at forstå vores egen psykologi som forældre, ud fra den måde, vi er blevet påvirket på af vores forældre. Selvindsigt er den største gave, du kan give dine børn.

Personlighedstyper
Vi ved godt, at søskende kan vokse op i samme hjem med de samme forældre og ikke blot opleve deres opvækst helt forskelligt men måske også reelt blive behandlet helt forskelligt. Det handler i høj grad om samspillet mellem de forskellige personlighedstyper i familien.

Jeg tror på, at vi alle sammen har en specifik personlighedstype og er optaget af det personlighedstypesystem, der hedder Enneagrammet.

Det er et dynamisk personlighedstypesystem, der er stort og komplekst (præcis som vi mennesker er) og som tilbyder en forståelse af, at vi kan befinde os på forskellige niveauer af indsigt i os selv og vores mønstre.

Vi kan befinde os på forskellige niveauer af selvforståelse og derved også nærvær og selvværd. Kort fortalt deler systemet mennesker op i 9 typer: Reformatoren, hjælperen, udretteren, individualisten, udforskeren, loyalisten, entusiasten, udfordreren og fredsskaberen.

Hvordan trigger andres personlighed dig?
Forståelsen af typerne giver mulighed for dels af se og forstå dig selv klart, dels at forstå den måde, du interagerer med dine medmennesker på. Det giver dig samtidig mulighed for en ny forståelse for eksempelvis dine børn. Da min datter blev pre-teen og jeg blev maksimalt udfordret som mor, begyndte jeg at fordybe mig i den visdom, jeg kunne hente fra Enneagrammets system.

Når vi kan have det nemt eller svært med vores børn, handler det ikke kun om dem – det handler i højeste grad om den dynamik, der naturligt udløses mellem vores personlighedstyper

Det gav mig indsigt i min datters personlighedstype og jeg forstod for alvor, hvad hun havde brug for for at føle sig mødt og set i den svære overgang som teenage-livet er. Hun har en anderledes måde at være i verden på, end min egen, og forståelsen af vores dynamikker i vores lille firkløver-familie betød, at det, der kunne have udviklet sig til svære teenageår sammen, i stedet landede tilbage i det nære, dybe og kærlige forhold, vi har til hinanden. Det var kun muligt, fordi vi, min mand og jeg, var villige til at se på og forstå os selv, villige til at sætte det til side, som vi troede var den rigtige vej, for at sætte os i hendes sted og holde os åbne og nysgerrige.

Når vi kan have det nemt eller svært med vores børn, handler det ikke kun om dem – det handler i højeste grad om den dynamik, der naturligt udløses mellem vores personlighedstyper. Du ved sikkert at nogle former for adfærd eller følelser kan trigge følelser i dig, mens andre former føles helt rigtige. Vi ser det tydeligt, når vi bliver trigget af andre mere perifere relationer, men vi trigges på fuldstændigt samme måde af vores børn. Det er blot tabubelagt at tale om, at vi reelt har skyggesider i froholdet til vores børn, som vi elsker så højt.

Alle kæmper med selvværdet
Hele hemmeligheden ligger i vores selvværd. Eftersom alle mennesker kæmper med større eller mindre grader af selvværd, vil vi alle have sider af os selv, som vi bestemt ikke er hverken glade for eller stolte af. Og fordi vi ikke kan rumme dem hos os selv, kan vi heller ikke rumme dem hos andre. Slet ikke hos vores egne børn.

Lad mig forklare; når vi fødes, fødes vi som hele, sunde individer med en stærk kontakt til vores essens. Som hvis du forestiller dig det smukkeste slot med lys i alle rum. Vi synes selv, at slottet er fantastisk og skinnende og alle må komme ind og se alle rum. Hvert rum repræsenterer menneskelige kvaliteter eller følelser, som vrede, karisma,  være sårbar, sjov, stærk, følsom, fjollet.

Hvis du har set et spædbarn i øjnene, er det det, du ser. Den rene uskyld, tillid, elskelighed. Instinktivt ved vi, at vi skal være elskede for at overleve. Babyer kan ikke klare sig uden en voksen

Hvis du har set et spædbarn i øjnene, er det det, du ser. Den rene uskyld, tillid, elskelighed. Instinktivt ved vi, at vi skal være elskede for at overleve. Babyer kan ikke klare sig uden en voksen. Fordi vores forældre også kom ind i deres forældreskab med bagage, en personlighedstype og et hav af ubevidste mønstre, påvirkes vi gennem disse. Vi lærer at spotte (ubevidst), hvad vi skal gemme lidt væk og hvad vi skal forstærke for at blive mødt med mest mulig kærlighed. På den måde lukker vi helt eller delvist af for nogle af rummene i vores smukke slotte. De kommer til at ligge gemte hen og samler støv gennem livet.

Det er den fordeling af åbne og lukkede rum, der definerer, hvem vi tror, vi er. Det er den fordeling, der gør, at vi siger ting som; jeg er sådan én, der godt kan lide orden og tryghed”, eller ”jeg er sådan én, der godt kan lide at opleve nyt og tage på eventyr”.

En del af det, vi kommer til at tro om os selv, kan være sandt og fint og et udtryk for vores sande essens, mens en anden del er et produkt af det, vi har med os. Det, at vi ikke bliver vist ubetinget kærlighed påvirker vores selvværd og vores rummelighed over for os selv, men også overfor vores børn. Det er det, der gør, at vi kan trígges af, at vores børn er vrede, eller klynkende, eller viljestærke, eller vage, dovne, larmende, hurtige, langsomme… alt afhængigt af de skygger, vi selv bærer med os.

Forældre mangler vigtig viden
Den del af forældreskabet taler vi ikke rigtig om. Min erfaring er, at de fleste forældre simpelthen ikke har den viden, der skal til. Det er på den måde, at vores børn ikke bare lærer af det, vi siger eller gør, men af det vi er. Måske du her tænker; ”hvad er nu det for noget?” Jeg elsker mine børn helt betingelsesløst”! Og jeg er enig. Jeg elsker også mine børn helt op til månen og tilbage igen og ville når som helst gå gennem ild og vand for dem.

Faktum er dog stadig, at vores psykologi spænder ben for at vise vores børn ubetinget kærlighed. Vores børns selvværdsfølelse (følelsen af at være værd at elske for de hele mennesker, de er) bliver påvirket, når de hører, ser eller mærker, at vi bedre kan rumme dem, når de udviser en bestemt form for adfærd.

Jeg husker en klient, der kom til mig fordi hendes ægteskab hang i en tynd tråd. Hendes mands datter fra et tidligere ægteskab gik hende så meget på nerverne, at ægteskabet led stærkt under det. Hun fortalte, hvordan datteren var doven, uengageret, lad, ligeglad… Da vi prøvede at udforske, hvorfor disse egenskaber generede hende, blev det tydeligt, at datteren triggede ”rum” i hende selv, som var lukket af.

Som et perfektionistisk og aktivt menneske, havde hun ikke tilladt sig (eller havde ikke haft den tilladelse fra barnsben) at være doven eller uengageret. Vi opdagede, at hun med fordel kunne øve sig og give sig selv tilladelse til også at kunne være sådan engang imellem. Mennesker – også børn – både vores egne og andres trigger de sider i os, som vi endnu ikke ejer helt i os selv. Derfor er børn også den største kilde til udvikling.

Mulighederne for skygger på vores børn er uendelige – de udadvendte forældre, der er bekymrede for, at der er noget galt med deres indadvendte søn, de pligtopfyldende forældre, der er bekymrede for deres mere frihedstrængende barn, de ”stærke” forældre, der er bekymrede for deres sensitive barn, de hårdtarbejdende, der bekymrer sig for deres ”dovne” børn…

Listen er uendelig, men det er den største kærlighedsgave at forstå, at det ikke handler om vores børn, men om det, de trigger i os.

Det er underminerende at blive mødt med bekymring eller dom, og det er understøttende og kærligt at blive mødt med tillid og åbenhed. Hvis vi gerne vil skabe hele børn, der hviler i sig selv, er vi nødt til at kigge ærligt på de rum i os, som vi har lukket ned for. De rum i os, som ligger hen i mørke.

Havde jeg ikke set på, hvad min datters personlighed udløste i min personlighed, ville jeg helt sikkert have gjort hende forkert. Jeg opdagede også, at hver gang hun gik igennem svære ting, så blev det samme vækket til live i mig

Igennem de sidste mere end 30 år har jeg kigget på min egen udvikling og gået på alverdens kurser og forskellig terapi, men det er igennem mine 20 års forældreskab for to børn, at jeg har oplevet den største personlige udvikling.

Min førstefødte, min datter, der nu er 20 år, er et menneske med adgang til hele følelsesspektret og så er hun ekstremt selvbestemmende og stædig. Tidligt mærkede jeg, hvordan hendes store følelser triggede noget i mig og prøvede at finde ud af, hvad det var. Jeg så, at jeg selv som barn ikke havde haft (eller følt, at jeg havde) tilladelsen til store følelser og havde det bedst i et mere kontrolleret rum.

I min personlighedstype ligger også en frygt for sårbarhed, som jeg også blev opmærksom på at arbejde med at integrere mere i mig. Jeg opdagede også, at hendes store selvbestemmelse udfordrede mit eget behov for at bestemme. Havde jeg ikke set på, hvad min datters personlighed udløste i min personlighed, ville jeg helt sikkert have såret hende. Jeg opdagede også, at hver gang hun gik igennem svære ting, så blev det samme vækket til live i mig. Og det er helt almindeligt når man er forældre, ofte er vi bare ikke bevidste om at det sker.

Øvelse:
Derfor vil jeg invitere dig til at gå på opdagelse i:
1. Din Enneagramtype (der findes mange fine beskrivelser på nettet)
2. Dine børn/families Enneagramtyper
3. Dit niveau af selvværd – hvis du er i tvivl, kan du se en kort video på min hjemmeside her.
4. Gå på opdagelse i dit slot

Vær helt ærlig over for dig selv: Hvad, synes du, er nemt og dejligt ved dine børn, og hvad er svært? Skriv det ned. Overvej nu, hvordan du selv har det med det, du synes er svært. I hvor høj grad er det noget, du tillader dig selv?

Det kan både være ting, som vi som voksne ikke tillader os selv at være (fx at være doven eller ego-centreret) eller det kan være ting, som du selv gør, men har det dårligt med (fx bliver meget vred, ikke færdiggør ting, afventer, bliver usikker)

Når vi bliver trigget over noget i andre, handler det altid om os selv, så arbejd lidt med at blive gode venner med de sider i dig selv, som du ikke kan lide hos dit barn.

Jeg tror på, at alt i verden er kærlighed eller et kald på kærlighed. Det gælder også i forholdet til os selv og vores børn. Så når vi dømmer os selv eller vores børn, er det et kald til at åbne døren ind til de “rum” (de følelser), vi har lukket af for gennem årene – til at tænde lyset, få støvet af derinde og lade lysekronen skinne. Når vi kigger indad og gør, det der skal til for at lære os selv bedre at kende, støtter vi vores børn på en kærlig måde.

I podcasten Soultalk her, kan du høre en ærlig samtale med min datter, hvor vi taler om, hvordan vi kan udvikle os sammen i familien. På Soultalk ligger også tre andre episoder om bevidst forældreskab med eksempler fra en stor familie, der bruger Enneagrammet i deres liv sammen og en Enneagramekspert, der beskriver hvordan vi kan snuble i vores typer i vores forældreskab. Soultalk er gratis og du kan lytte til det på Itunes eller Spotify under KisserPaludan/Soultalk.

I næste blogpost, som kommer om to uger, deler jeg lidt mere om Enneagramtyperne og forældreskab og tanker om, hvordan vi kan rette op på forhold, der allerede er gået skævt.

Foto: Skribentens eget

Spirituel psykolog, forfatter og specialist i selvværd, nærvær, mod og personligt lederskab. Jeg er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Jeg fungerer som mentor, kursusleder, foredragsholder og forfatter. Har podcasten, Soultalk. Jeg er født i 1969, er gift og har to børn. Læs mere om min virksomhed på: www.kisserpaludan.dk

Seneste artikler om Featured