BT svigtede alle principper om kildekritik, da bladet viderebragte Ninka-Bernadette Mauritsons påstand om, at man kan helbrede autisme gennem en kostomlægning. Bjarke Larsen gennemgår den nyeste viden på området, og ser på sagen der er begyndt at få negative følger for familier, der har børn med autisme.
Som forlægger, der har udgivet adskillige bøger om autisme, er der ikke noget, jeg heller vil, end at udgive en bog om, hvordan man kan helbrede autisme ved at spise på en bestemt måde. Bogen vil blive revet ned af hylderne af familier og mennesker med autisme, som for langt de fleste vedkommende hellere end gerne vil slippe af med denne ofte ret omfattende udviklingsforstyrrelse.
Der er bare ét problem: Der er ikke nogen form for bevis på, at det kan lade sig gøre.
Læs mere om sagen i videnskab.dk her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/ninka-sagen-kan-sund-kost-slukke-autisme-gener
Alligevel var det, hvad den yderst kontroversielle forfatter og livsstilsvejleder Ninka-Bernadette Mauritson sidste weekend fik lov til at påstå over et par sider i BT. Uden at journalisten stillede et eneste kritisk spørgsmål eller afkrævede hende nogen form for dokumentation.
Hvordan kan det lade sig gøre i en tid med så meget fokus på fake news, og hvor mediernes troværdighed generelt er helt i bund? Og i en situation, hvor Ninka-Bernadette Mauritson i forvejen har vist sig at være så kontroversiel, at Sundhedsstyrelsen måtte advare mod de kostråd, hun gav i sin storsælgende bog ”Kernesund Familie”? Noget styrelsen hverken har gjort før eller siden.
Det vender jeg tilbage til, men først en status om hvad vi i dag ved om autisme. (Nederst i denne blogpost er der en disclaimer om mine egne interesser i sagen).
Hvad ved vi om autisme?
”Autisme” er et hverdagsudtryk for en diagnose, der mere korrekt hedder autismespektrumforstyrrelse, ofte forkortet til ASF. Og alle led i det knudrede ord er vigtige:
Forstyrrelse fordi der ikke er tale om en sygdom som kræft eller forhøjet blodtryk, der måske/måske ikke kan helbredes, men om en udviklingsforstyrrelse, der ikke kan kureres. At det er en forstyrrelse, betyder ikke, at barnets udvikling går i stå – kun at den er blevet forstyrret. Den standser ikke.
”Barnet kan ofte nå rigtig langt, hvis det bliver mødt med en pædagogik, der matcher dets ressourcer og udfordringer – og barnet generelt oplever at blive anerkendt og elsket,” som det hedder i Jeanette Ringkøbing og Michael Rothenborgs bog Vejen videre – når dit barn har autisme. (Bogen er udgivet på mit forlag – se disclaimer nederst).
Vi ved ikke præcis, hvorfor autisme opstår, eller hvorfor antallet af tilfælde er tidoblet inden for nogle få årtier. Der forskes på livet løs overalt i verden, og mange forskere tror i dag, at der i virkeligheden findes en bred vifte af afarter af autisme.
Spektrum fordi der er tale om en række forskellige former for forstyrrelse af barnets udvikling, der kan give meget forskellige symptomer fra person til person. Der er ikke tale om en skala, hvor man kan have ”en meget mild form” for autisme i den ene ende og en meget svær variant i den anden. Der kan være tale om store udsving overalt på spektret.
Vi ved ikke præcis, hvorfor autisme opstår, eller hvorfor antallet af tilfælde er tidoblet inden for nogle få årtier. Der forskes på livet løs overalt i verden, og mange forskere tror i dag, at der i virkeligheden findes en bred vifte af afarter af autisme, og at mange derfor i fremtiden måske vil få en anden og mere nuanceret autismediagnose i takt med, at vores viden øges.
Du kan i denne PDF læse en journalistisk opsummering af, hvad forskerne ved i dag: Hvad ved vi om autisme. Der er tale om et kapitel fra ”Vejen videre – når dit barn har autisme”.
Hvad med kosten?
Kosten spiller også en rolle, når man skal hjælpe børn og unge med autisme. En kost uden gluten og kasein kan tilsyneladende dæmpe (ikke kurere) visse problemer for nogle børn med autisme. Det konkluderede et dansk-ledet forskningsprojekt fra 2010.
Du kan læse mere om dette i førnævnte PDF – og du kan læse den videnskabelige artikel i Frontiers in Human Neuroscience her. Og helt generelt er det en rigtig god idé at give børn og unge med autisme en sund kost, der bl.a. sørger for at holde blodsukkeret stabilt.
De to organisationer er bare ikke ”internationale eksperter”. Den ene er Walsh research Institute, der består af lægen William Walsh selv og muligvis en sekretær (og altså ikke nogen ”organisation”). Han har udgivet én enkelt bog Nutrient Power, han har ikke publiceret noget som helst peer-reviewed om sin ”forskning”.
I 20 år har det i USA været standard at give børn og unge med autisme en gluten- og kaseinfri kost, uden at de af den grund er blevet helbredt/kureret.
Alligevel fremturer Ninka-Bernadette Mauritson med sin påstand. Efter en far med en autistisk søn i et debatindlæg i Politiken havde beskrevet, hvordan det føltes at læse hendes BT-artikel, da han selv var på McDonalds med sit barn, gav hun igen i et voldsomt og aggressivt debatindlæg på politiken.dk.
”Jeg er den ubehagelige sandhed, som mange ikke vil høre,” skrev hun bl.a. Og fortsatte: ”Og de internationale eksperter bakker mig op”.
Nej – eksperter i autisme bakker ikke op
Hun henviste derefter til to non-profit organisationer, der ”igennem 50 år har hjulpet tusinder af børn med reversal of autism. Gå ind og læs, hør og lyt til, hvordan tusindvis af mødre gør det samme, som jeg har gjort for mit barn. Hjulpet af læger, der ikke er så bagud på viden som herhjemme.”
De to organisationer er bare ikke ”internationale eksperter”.
Den ene er Walsh research Institute, der består af lægen William Walsh selv og muligvis en sekretær (og altså ikke nogen ”organisation”). Han har udgivet én enkelt bog Nutrient Power, han har ikke publiceret noget som helst peer-reviewed om sin ”forskning”, og der er stort set ikke andre, der bruger hans metode. På sin hjemmeside har han et verdenskort med knappenåle de steder, hvor der er practitioners, som han henviser til. Der er tre i Norge og nogle enkelte i USA. Det er alt.
Heller ikke Autism Research Institute, som hun henviser til, kan fremvise peer-reviewed forskning.
“Der er tale om klassisk mirakellæsning,” siger neuropsykolog Anne Vibeke Fleischer til Politiken. Hun er specialiseret i neuropsykologisk forskning og autisme og fortsætter:
“Det hurtige svar på, hvorvidt autisme kan helbredes er nej og absolut nej. Det lidt længere svar vil være, at kunne man helbrede autisme med et fingerknips, enten ved at lægge kosten om, lave øvelser eller indtage en bestemt medicin, der kan ændre på kroppens funktionelle og kemiske sammensætning, så havde man gjort det for længst.”
Nu oplever familierne de negative følger
Det er ubegribeligt, at selv et medie som BT kan finde på at bringe den slags udokumenteret nonsens til torvs, og det er lige så ærgerligt, at f.eks. Politiken ikke kritisk gennemgår de ”internationale eksperter”, hun henviser til. Især når man tænker på, hvor meget kritik, Ninka-Bernadette Mauritson tidligere har fået.
Den kyniske, professionelle plattenslager Ninka-Bernadette Mauritson har endnu en gang fået de 15 minutters berømmelse, hun åbenbart har så stort behov for, og hun vil med garanti få nye kunder trods de massive, negative reaktioner.
Og nu begynder forældre til børn og unge med autisme at mærke de negative konsekvenser.
Formanden for Landsforeningen Autisme fik således i den forgangne uge de første henvendelser fra mennesker, der kunne fortælle, at deres sagsbehandler hos kommunen har opfordret dem til i stedet at ændre kosten, når de f.eks. har været til møde for at bede om penge til at komme på et af landsforeningens kurser.
Det fik formanden til at udsende en vred og fortvivlet pressemeddelelse om sagen.
Heldigvis har formanden for Socialrådgiverforeningen, Majbritt Berlau, været ude og tage afstand fra dette: ”Socialrådgivere skal trække viden fra det psykiatriske system og ikke fra artikler i dagspressen,” understreger hun.
”Det her er alene dårlig dømmekraft at lave en sådan overskrift. Og det er naturligvis vores ansvar ikke at gøre det.”
Men skaden er sket. Den kyniske, professionelle plattenslager Ninka-Bernadette Mauritson har endnu en gang fået de 15 minutters berømmelse, hun åbenbart har så stort behov for, og hun vil med garanti få nye kunder trods de massive, negative reaktioner.
Og BT? Chefredaktør Jens Grund skriver i en mail til undertegnede: ”Jeg kan kun beklage” overskriften. Han kalder den ”en fejl” og fortsætter:
”Det her er alene dårlig dømmekraft at lave en sådan overskrift. Og det er naturligvis vores ansvar ikke at gøre det.”
På nettet er overskriften ændret, og fokus flyttet væk. Nu hedder artiklen i stedet: ”Kernesunde Ninka: Opvæksten gjorde mig til en hård banan”. Men i databasen Infomedia, der er et arkiv over alle artikler fra danske dagblade, ligger de originale artikler fra både print og online stadig uden nogen form for redaktionel note om, at der er tale om udokumenterede påstande.
Et mere end kulørt liv
Du kan på Kommunikationsforum læse en sarkastisk gennemgang af Ninka-Bernadette Mauritsons mange forsøg på at score kassen på sine plattenslager-råd og hendes generelt mere end almindeligt kulørte liv.
Disclaimer
Jeg har som nævnt et mindre forlag, hvor jeg fokuserer på at udgive bøger om børn og unge med diagnoser og andre udfordringer i livet. Herunder ikke mindst ADHD og autisme, som er de to ”store” diagnoser der berører mange mennesker.
Der er ingen med autisme i min nærmeste familie, men der er flere i min venne- og omgangskreds, og jeg er i kraft af forlagets aktiviteter løbende i kontakt med mennesker med en autisme-diagnose eller deres familier samt professionelle, der arbejder indenfor dette område.
Jeg har i det ovenstående brugt informationer fra en af de bøger, der er udgivet på mit forlag, men der er – selvfølgelig og heldigvis – mange andre gode bøger på dansk om denne diagnose.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her