Kereby er langt fra de eneste – Københavns hjerte er solgt til udlandet

i Liv & Mennesker/Danmark af

BOLIGPOLITIK //KOMMENTAR – Over halvdelen af de smukke gamle ejendomme på middelalderbyens gågade er blevet en aktie i en udenlandsk investeringsportefølje, skriver Karina Muriel Mimoun. Hvem der er de reelle investorer og nu ejer aktierne i vores kulturarv, er ikke noget, man sådan bare kan få indblik i. Hvis overhovedet? “For mig strandede min søgning ved selskabet i Luxembourg”.

Efter en længere tids kulegravning fra mediernes side er vi alle kommet på fornavn med den amerikanske investeringsfond Blackstone, som vi nu skal lære at kalde Kereby. Læs: Vi bekymrer os for din by.

Men det er langtfra det eneste udenlandske investeringsselskab, som jeg personligt er kommet på fornavn med, for i dag sad jeg og hyggede mig på ejendomsregistreret OIS.dk og erhvervsstyrelsens virksomhedsregister og det var lige før, jeg begyndte at tale fransk.

Min interesse for, hvem der ejer ejendommene i mit lokalområde, startede tilbage i februar måned 2019, hvor Berlingske breakede nyheden om, at det amerikanske investeringsselskab Hines havde købt tre af statens smukke gamle ejendomme på Købmagergade og ville bygge et stort hotel.

Amerikanske Hines havde købt ind for en af deres europæiske investeringsfonde, og et selskab stiftet i Luxembourg står nu registreret som ejer af denne del af den historiske middelalderby.

Gad vide om vi kan forvente et navneskift fra Hines til Hjerteby?

Det har vist sig, at Hines har været på storindkøb: Siden 2017 har de købt 12 ejendomme i indre by, 10 på Købmagergade og to på Strøget.

Til Finans udtalte direktøren i april 2017, at de også agtede at opkøbe boligejendomme i Storkøbenhavn. Gad vide, om vi kan forvente et navneskift fra Hines til Hjerteby?

Hines er dog langtfra de eneste.

Men hvem der er de reelle investorer og nu ejer aktierne i vores kulturarv, er ikke noget, man sådan bare kan få indblik i. Hvis overhovedet? For mig strandede min søgning ved selskabet i Luxembourg.

Middelalderbyen er blevet en aktie

Den 28. oktober 2019, skrev dr.dk, at udenlandske investorer på få år havde mangedoblet deres investeringer i København: “Mens danske investorer siden 2012 har investeret for 30,7 milliarder kroner i ejendomme i Københavns Kommune, har penge fra udlandet i de københavnske beboelsesejendomme siden 2012 rundet 50 milliarder kroner.”

Det, lejerne har vidst længe, mente forhenværende boligministre ikke var et problem, men Kaare Dybvad har nu flertal til at regulere markedet en smule den rette vej med en karensperiode på fem år, før en investeringsfond kan “lave en Blackstone “ og sætte huslejerne markant op efter en renovering.

Det er et skridt den rette vej, men hvorfor ikke gå skridtet videre?

Når selskabet bag opkøb er amerikansk og har et til formålet oprettet ApS, der er ejet af et nyoprettet selskab, der befinder sig i Luxembourg, så ryger gennemsigtigheden og viden om dem, der ejer en del af vores kulturarv

Nu er det ikke mig, du normalt ser hæve det danske flag og råbe Danmark kun for danskere, for jeg ser da intet problem i, at Danmark får et økonomisk tilskud udefra, så længe afkast geninvesteres i vores samfund.

Men når selskabet bag opkøb er amerikansk og har et til formålet oprettet ApS, der er ejet af et nyoprettet selskab, der befinder sig i Luxembourg, så ryger gennemsigtigheden og viden om dem, der ejer en del af vores kulturarv – og er med til at præge ikke kun økonomien men dagsordenen i vores lokalmiljø.

Min dag på OIS.dk blev interessant. For ud af de 86 husnumre på Købmagergade, jeg kunne finde frem til, kan 45 af dem føres videre ud af landet til Luxembourg, Schweiz, Tyskland, Finland og Cypern, hvoraf flere af købene er foranlediget af firmaer udenfor EU.

Det er over halvdelen af de smukke gamle ejendomme på middelalderbyens gågade, der er blevet en aktie i en udenlandsk investeringsportefølje.

Det ville være en smule naivt at tro, at det er kærlighed til vores gamle by og ikke til en mulig høj fortjeneste, der i disse år får de udenlandske investeringsselskaber til at købe stort ind i vores kulturarv, og det er da svært ikke at blive bare lidt bekymret for, hvor meget socialt og kulturelt ansvar, de ønsker at tage i vores smukke gamle by.

Selv med sit nye navn har Kereby sat sine skræmmende spor.


Foto: Creative Commons.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Karina Muriel Mimoun bekriver sig selv som en historiefortæller med et gravergen. Med en baggrund fra reklame- og kommunikationsbranchen, bruger Karina fortsat en del af sin tid med at formidle virksomheders brand, men mere og mere tid går med at grave sig ned i det digitale univers og trække det frem, andre ikke ønsker vi skal se. 

Hun skriver og pitcher, og er der ingen der køber, så ryger historierne ud på hendes egen blog. Da hun har en mappe med trusler og ip-adresser, og fortsat er på speeddial med den digitale efterforsker, der fortsat har en åben sag, på den chikane hun var udsat for, efter hun skrev om teenagegruppen Offensimentum i september 2017, så foretrækker hun at undlade et genkendeligt profilbillede.

HVIS DU VIL BIDRAGE TIL KARINAS OG MATS' ARBEJDE KAN DU STØTTE PÅ MOBILE PAY:
40409028

Seneste artikler om Liv & Mennesker