Forleden havde jeg en længere debat på Facebook om, hvorvidt man skulle kigge på sit eget bidrag i sit parforhold eller om det var nemmere at skride, hvis det blev for besværligt eller man ikke fik, hvad man havde brug for.
Jeg synes, vi tager for nemt på kærligheden.
Langt de fleste mennesker tror, at det handler om at finde den rigtige partner, som kan give dem det, de har brug for.
Og hvis der så er for mange konflikter, han eller hun ikke lever op til forventningerne eller man efter 25 års samliv ikke længere hænger og hujer i gardinerne, så kunne det jo godt være, at man skulle kigge sig om efter en anden mage, eller man kunne jo også knalde hende nede fra marketing til julefrokosten og så se, hvordan det udviklede sig.
Måske lyder jeg som om, jeg netop er blevet skyllet ud med badevandet til fordel for en yngre model. Det er faktisk ikke tilfældet, men jeg er lidt sur, for jeg synes, mange er forkælede, gør for lidt, skrider for nemt, fordi de kan.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de som bryder med deres parforhold synes, de har gjort alt, hvad de kunne. Det er bare sjældent, at de efter min mening har brugt krudtet på det rigtige.
Måske vidste de ikke, at den nemme løsning er at gå, det svære er at blive og lære alt det, de kunne lære om sig selv i det forhold
Måske vidste de ikke, hvad de ellers kunne gøre. Måske var der ikke nogen, som fortalte dem, at deres parforhold handlede rigtig meget om dem selv og ikke om den, de var gift med.
Måske var der ikke nogen, som hviskede i deres øre, at deres parforhold var præget af de briller, de kiggede på det med. Måske vidste de ikke, at den nemme løsning er at gå, det svære er at blive og lære alt det, de kunne lære om sig selv i det forhold.
Jeg ved godt, at der findes utroskab, svigt, fravær og mangel på respekt og alt mulig andet, og jeg synes absolut heller ikke, at man skal blive uanset hvad. Da slet ikke for børnenes skyld, for de er meget bedre tjent med en glad far og mor, som bor hver for sig end ulykkelige og sammen.
Spørgsmålet er bare, om far og mor var villige til at se sig selv og deres egne dæmoner i øjnene, eller om de hellere vil fortsætte med at lede efter lykken udenfor sig selv.
Der er jo desværre også bare rigtig mange, som vågner op en morgen i ægteskab nr. 2 eller 3 og opdager, at det meste til forveksling ligner det, de gik fra. For tro mig – kærligheden har ikke nemmere vilkår med dine og mine børn og ekser og nye svigerfamilier. Derudover er du jo dig, uanset om du er gift med Marianne eller Mette eller kæreste med Charlotte eller Pernille.
Så hvad synes jeg, du skal gøre, hvis du står i lort til halsen i dit parforhold og det eneste, du har lyst til, er at løbe skrigende bort?
Lad være med at tro, at det er din partner, som skal gøre dig lykkelig. Jeg synes, du skal se og blive voksen. Hvis du ikke føler dig værdsat, så handler det om dig
Hvis du synes, du har prøvet alt, og det alligevel ikke gør nogen forskel? Hvis du stadig ikke føler dig set og hørt og respekteret?
Så synes jeg, du skal tage skeen i den anden hånd. Jeg synes, du skal kigge på dig selv. Jeg synes du skal forholde dig til dit eget bidrag til det, som ikke fungerer.
Jeg synes, du skal lade være med at tro, at det er din partner, som skal gøre dig lykkelig. Jeg synes, du skal se og blive voksen. Hvis du ikke føler dig værdsat, så handler det om dig.
Hvis du ikke føler dig set, så handler det om dig.
Hvis du ikke føler dig forstået og elsket, så handler det om dig.
Det er dit eget ansvar.
Topillustration: https://aqeenyi.wordpress.com/2017/02/28/%F0%9F%8C%B7so-much-for-a-happy-ending-%F0%9F%8C%B7/
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
