Katrine Axholm: Den klarer jeg skat!

Katrine Axholm 06.10.2017

Den klarer jeg, skat, er noget af det bedste, min mand kan sige til mig. Ih, jeg elsker, når han tager over, og jeg ikke behøver holde styr på, hvad børnene har for af lektier, hvornår der er forældremøde i klassen, og hvad tante Agathe skal have i fødselsdagsgave. Katrine Axholm fortæller om livet og hverdagen.

Problemet er bare, at han ikke tager over på min måde, altså hvis han siger, han vil støvsuge, så gør han det jo, når han synes, her trænger – og ikke når min nullermands-grænse er nået.

Så er det, jeg må spørge mig selv, hvad der er vigtigst: At jeg ikke behøver beskæftige mig med det, og han gør det, når det passer ham, eller om jeg hellere selv lige vil svinge støvsugeren, så der er rent, når jeg synes, der skal være det?

Jeg er nok nødt til at erkende, at jeg selv er rimelig langt fremme i bussen og gerne vil have en finger med i spillet i hvert fald på visse områder. Man kan vel sige, at jeg har mine ekspertise områder, som ligesom er mine domæner.

Altså jeg ved mest om børneopdragelse og anser det til enhver tid som min moderlige ret at irettesætte min mand, hvis jeg synes, han jokker i spinaten overfor børnene.

Kom til undsætning – når jeg kommer til kort

Modsat vil jeg mægtig gerne, at han kommer mig til undsætning, når jeg selv kommer til kort. Men det skal så ikke være med skældud, fordi det har jeg også eneretten på herhjemme. Jeg synes, jeg skælder ud på en mere konstruktiv og knap så vred måde. Ja, Jeg kan godt selv høre det, og det bliver værre endnu.

Vi er møgforkælede, synes jeg, og hvordan har vi egentlig forestillet os, at en tilværelse skulle se ud, hvis vi ikke er villige til at vige pladsen?

Min mand arbejder meget, og det er derfor mig, som tager sig af det meste huslige arbejde. Jeg gør det gerne og lægger tit vasketøj sammen om aftenen eller går og rydder op og gør klar til dagen, som kommer.

Jeg er dog ikke for fin til at sukke lidt, når jeg synes arbejdsbyrden bliver for tung, og jeg gerne vil have, at han gætter sig frem til, at nu er det tid til at tage over. Nogle gange er jeg så træt og udkørt, at jeg er klar til at betale prisen for ikke at få tingene på min måde, og så får vi en svinestærk og ikke særlig børnevenlig karryret til aftensmad.

Og jeg må vente tre uger på at få hængt et par hylder op i entreen, fordi ellers kunne jeg bare selv gøre det – på min måde!

Nu er jeg ikke alene om denne her problematik, og jeg tænker ofte på, hvad der dog får kvinder i min generation til at tro, vi kan klare det hele selv, og jo selvfølgelig ved mest om boligindretning, opdragelse, madlavning og farvekombinationer af børnetøj.

Vi vil have tingene på vores måde og samtidig gerne have en rigtig mand, som siger til og fra, som er nærværende, deltagende og tydelig. Man kan bare ikke blæse og have mel i munden siger det gamle ordsprog så rigtigt – alligevel virker det som om, at vi tror, det ikke gælder for os, for vi vil have det hele.

jeg har besluttet mig for at være langt mere åben og medgørlig overfor min mand og hans måde at gøre tingene på

Vi er møgforkælede, synes jeg, og hvordan har vi egentlig forestillet os, at en tilværelse skulle se ud, hvis vi ikke er villige til at vige pladsen? Tror vi, at det bliver moderne med 70’ernes tøffelhelte igen? Vil vi have mænd, som siger ja og amen og ikke har nogen mening om, hvor familiens sommerferie skal gå hen, eller hvor skabet skal stå?

Næ, ellers tak. Så jeg har besluttet mig for at være langt mere åben og medgørlig overfor min mand og hans måde at gøre tingene på. Ej OK, jeg vil øve mig i hvert fald. Jeg vil nemlig meget hellere have, at han er med som en del af familien, og at det netop er os to og vores forskellighed, som skaber dynamikken i lige præcis vores forhold.

Jeg tror, at den frihed, det vil give mig at slippe og lade ham komme til, vil bekomme mig vel, og den vil vel i virkeligheden også klæde mig som kvinde.

Topillustration: Pixabay.

Katrine Axholm

Jeg er uddannet terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København. Derefter har jeg taget en gestaltterapeutisk overbygning på Københavns Gestalt Institut. Jeg har også deltaget på flere sommerkurser arrangeret af GATLA (Gestalt Association Los Angeles). Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold. Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre mon synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger. Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul. Jeg er mest af alt optaget af parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv og jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive bedre mennesker med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre. Ud over at have sessioner med klienter i min praksis, bliver jeg jævnligt brugt som ekspert i radio, skrevne med. Lige nu er jeg ved at optage en programrække til TV3 om parforhold, som bliver vist til efteråret 2017. Meld dig til mit nyhedsbrev, så skriver hører nu nærmere, når jeg ved, hvornår programmerne bliver sendt. Læs mere på axholm.com