COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL // ANMELDELSE – Copenhagen Jazz Festival sluttede i går, søndag d. 10 juli. 130 arrangører fordelt over hele København og Frederiksberg har afviklet jazzkoncerter for mere end 200.000 mennesker. POV har naturligvis haft et par skribenter og en fotograf i marken for at lytte og se med – bl.a. på Frederiksberg, hvor musikeren Benjamin Koppel efterhånden er kendt for at arrangere koncerter med store danske og internationale navne. Denne gang på Aveny-T, hvor amerikanske Kate Schutt optrådte med sin landsmand, den legendariske trommelegende Bernard Purdie.
Foto: Eddie Michel / eddiemichel.com
Ankomsten på Aveny-T er en rodet fornøjelse. Nærmest som et forvarsel på den musikalske oplevelse, der ikke mange minutter senere venter os indenfor på scenen. De nylige renoveringer af teatret står halvfærdige med en facade dækket af byggeskrald, som min fotograf og jeg, efter et par minutters søgen, får snoet os omkring og ind til foyeren/billetlugen. Teatrets personale imødekommer os venligt, men kan ikke svare på, hvor vi skal sidde, hvor fotografen må stå, og om vi overhovedet må komme ind, fordi de ”Ikke lige har fået besked om noget med en anmelder og en fotograf”.
Vi griner alle lidt akavet af situationen og efter nogen tid med uforstående blikke frem og tilbage træder en af de unge ansatte bag disken lidt i karakter: “Gå bare ind. Der kommer alligevel ikke så mange, så det bliver nok ikke et problem.” Det lover godt.
Det første øjet møder i Aveny-T’s sal er tre enorme sorte tæpper, som hænger ned fra loftet og på den vis har skåret salen halvt over. De skal formentlig aflede opmærksomheden fra de mange tomme pladser. Et job, tæpperne ikke klarer så godt. Det får afdækningen til at fremstå lidt tarvelig. For vores ven i foyeren løj ikke: Der var rigeligt med plads på de omtrent 100 sæder, der ikke var skærmet af.
Vi bliver inviteret med på en rejse. En rejse alle 50-60 personer i salen gerne vil med på, men som skulle blive mere broget, end det lød til.
Kort efter, vi får sat os ned, kommer trommelegenden Mr Bernard Purdie ind – efterfulgt af aftenens hovednavn, sangeren og guitaristen Kate Schutt, vores egen Benjamin Koppel på saxofon (og arrangør af koncerten), hans danmarksberømte far Anders Koppel på hammondorgel og til sidst kontrabassisten Scott Colley, også fra USA (og kendt for bl.a. at have spillet med giganter som Herbie Hancock, Jim Hall, Michael Brecker, Pat Metheny og Carmen McRae).
Alle i en lidt kejtet koreografi. De smiler til os og til hinanden. Schutt, som den eneste, vælger at stå og stemme sin guitar, hvilket mere virker som en gimmick end noget praktisk.
Schutt begynder koncerten med at få fingrene i klemme i et usikkert, men dog funky riff fra sin 2009 ballade, “Take Everything”. Instrumenterne hopper et efter et ombord i et rart crescendo af både lyd og stemning, som desværre drukner lidt i Schutts klodsethed. Men koncertlyden i salen er rigtig god, og beatet er i gang.
Vi bliver inviteret med på en rejse. En rejse alle 50-60 personer i salen gerne vil med på, men som skulle blive mere broget, end det lød til.
Alle spiller, men det spiller bare ikke
Normalt og vokalt kan man møde Schutt på tre albums, hvor hun leverer en luftig, ren og nærmest Norah Jonesk lyd. Derfor er det en skuffende affære, da den lyd er blevet væk på flyveturen over Atlanten. Der er i hvert fald kun få møder med den ellers charmerende røst. Som desværre ikke er helt nok. Især ikke, når man står med det stærke hold af musikere og akkompagnerer det med Schutts urytmiske overgange og slatne guitarspil.
Men måske er det ikke kun Schutt, der er off? Koncerten er annonceret som “Kate Schutt featuring Bernard Purdie”, hvilket ikke bare er misvisende, men misforstået. Fordi det er væsentligt at sætte tryk på ordet ’featuring’. For Bernard Purdie, ham, som har spillet med næsten alt og alle fra Aretha Franklin over James Brown til Steely Dan, sidder lige der, men kan kun spille så og så godt og så og så meget, som han får lov til. Og det er ikke meget.
Hverken Schutts lange taler om sit liv og dets udfordringer, toner eller takter får ham til at shine på scenen. Det eneste, der shiner, er hans perlehvide smil, som tit titter frem bag trommesættet.
Anders Koppels hammondorgel har mere tyngde og tid, men virker også mere som en birolle i Kate Schutts kompositioner i forhold til Benjamin Koppel, der agerer som det supporterende act med soloer flettet ind i samtlige numre. Heldigvis formår kontrabassisten Scott Colley også at snige en lille og tiltrængt solo ind her og der, som giver et velfortjent afbræk til Schutts vokal.
Normalt og vokalt kan man møde Schutt på tre albums, hvor hun leverer en luftig, ren og nærmest Norah Jonesk lyd. Derfor er det en skuffende affære, da den lyd er blevet væk på flyveturen over atlanten.
Tre kvarters tid fattigere og cirka seks sange samt tre monologer fra Schutt om corona og hendes mor, der døde af kræft, rigere, har der været fine øjeblikke, grin og historier, men for mange skingre skævheder fra vores kvindelige hovednavn.
Og hun giver nu bandet frikvarter og står alene med sin guitar. For første gang er det, som om der er noget, som har lov at ånde. Den til tider karismatiske kvinde med guitaren tager et øjeblik for sig selv, og det dynamiske clash mellem hende og jazzmusikernes niveau fader lidt ud.
Desværre brister illusionen om situationsfornemmelse, da hun begiver sig ud i et cover af Tina Turners “The Best”. Her forlanger hun call and response fra det beskedne publikum med gentagelsen af lyrikken “simply the best”, hvilket jeg ikke med god samvittighed kunne synge med på i denne sammenhæng. Derfor forlod vi koncerten uden rigtigt at have hørt Bernard Purdie og med en lyst til at høre Tina Turner – desværre ikke så meget Kate Schutt.
Kate Schutt feat. Bernard Purdie (US/DK)
Lørdag 9. juli, Aveny-T, Frederiksberg
Line up:
Kate Schutt – vokal & guitar
Scott Colley – bas
Benjamin Koppel – saxofon
Anders Koppel – hammondorgel
Bernard Purdie – trommer
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her