Peter-Christian Brøndum: Gymnasium har droppet karakterer i 1. g – med succes

af i Danmark/Digitalt/Featured/Kultur/Politik & Samfund

UDDANNELSE – Læring skabes ikke gennem karakterer men ved at lære sig fag, mener samfundsfags- og historielærer Peter-Christian Brøndum. Han deltog i 2015/16 i et forsøg på Øregård Gymnasium, hvor eleverne ikke fik karakterer, men gennemførte individuelle samtaler, hvor den enkelte elev modtog feedback på fremskridt og udfordringer. Der blev skabt et trygt rum i klassen med plads til at være nysgerrig og begå fejl uden bekymring for en dårlig karakter. Til den traditionelle årseksamen fik forsøgseleverne de bedste karakterer. Øregård har nu indført karakterfrihed i grundforløbet for alle 1.g-klasser. Se videoen fra Peter-Christian Brøndums TEDx-talk om forsøget under artiklen.

Vi har hørt det før, og vi kommer helt sikkert til at høre det igen: Den nuværende generation af unge er mere sløve, mere dovne, mindre faglige og mindre intelligente end de forrige; og oveni kommer, at de unge oftest betegnes som mindre nysgerrige med mindre mod til at prøve sig selv af og turde tage risici.

Konsekvenserne af dette er, ifølge den offentlige debat, dybt bekymrende for Danmarks fremtid.

De mange bekymringer resulterer i et voldsomt pres på politikerne om at udvise handlekraft i forhold til indretningen af uddannelsessystemet, så ’vores unge kan blive fagligt klædt på til morgendagens udfordringer’, som det ofte hedder.

Flere timer på skemaet, mere digitalisering samt flere test og karakterer er de redskaber, som politikerne mestendels ynder at tage i brug, dels fordi de er velkendte og derfor ikke bryder med de eksisterende uddannelsesrammer, dels fordi de er taknemlige at foretage slutevalueringer og kvalitetssikring ud fra. Man ender med nogle talmæssige værdier, der hurtigt og enkelt tydeliggør, hvorvidt de unge nu har forbedret sig eller det modsatte.

De unge oplever et stigende pres
Effekten af samfundets stigende kritik af de unge og politikernes ønske om at udvise rettidig omhu og handlekraft, når det gælder de unges uddannelsesmæssige kompetencer, har over de seneste 10 år resulteret i stigende krav og pres på de unge.

Presset har bl.a. manifesteret sig i øgede karakterkrav til de videregående uddannelser, nationale test i folkeskolerne, fremdriftsreform på de videregående uddannelser, SU-reform samt skærpede karakterkrav til folkeskoleelever for at kunne komme ind på de gymnasiale uddannelser.

Problemet er, at alle disse tiltag nok er velmente, men ikke nødvendigvis gavnlige for de unges personlige og faglige udvikling på langt sigt.

I stedet for at lave flere tiltag, som sigter mod bedømmelse og præstation, skal vi bevæge os i en retning, hvor vi styrker vores fokus på at adskille bedømmelses- og øvelsesrummet i undervisningen og dermed give de unge bedre muligheder og plads til at turde fejl, til at være nysgerrige og til at lære sig, hvad det vil sige at lære fag og faglighed

Vi er i disse år vidne til en uhyggelig stigning i depressioner, stress og angst blandt unge mennesker i ungdomsuddannelserne i Danmark, hvilket i høj grad kan forklares med omverdens stigende interesse og krav til de unge.

Og den udvikling er langt mere alvorlig og bekymrende end alt andet, fordi mistrivsel, angst, depression og stress alt sammen reducerer det uddannelsesmæssige læringsudbytte dramatisk.

Et nyt fokus vil give nye muligheder
I stedet for at lave flere tiltag, som sigter mod bedømmelse og præstation, skal vi bevæge os i en retning, hvor vi styrker vores fokus på at adskille bedømmelses- og øvelsesrummet i undervisningen og dermed give de unge bedre muligheder og plads til at turde fejl, til at være nysgerrige og til at lære sig, hvad det vil sige at lære fag og faglighed.

Og et sted, hvor vi kan starte, er ved at kigge kritisk på den eksisterende evalueringspraksis af de unge, som primært foregår ved karaktergivning.

Måske kunne vi overveje i perioder helt at fjerne de karaktermæssige bedømmelser og i stedet erstatte dem med progressions- og refleksionssamtaler mellem den unge og faglæreren.

Herved giver vi plads for, at der skabes en tryggere og mere tillidsfuld dialog omkring det at lære sig fag. Og det muliggør dels, at den unge i stigende grad vil erkende sine faglige udfordringer dels vil lære sig evnen til, i samarbejde med faglæreren, at arbejde fokuseret med de områder som udfordrer den unge – empowerment som de siger på engelsk.

Ved at skrue ned for karaktererne og dermed nedtone bedømmelsesrummet til fordel for at styrke øvelsesrummet øges mulighederne for, at de unge i ungdomsuddannelserne vil turde prøve sig selv mere af i en faglig sammenhæng. Det indebærer f.eks. at de tør stå frem og fejle i forsøget på at lære sig fagets faglige mål

Desuden gives der i progressions- og refleksionssamtalerne betydelig plads til dialog mellem den unge og faglæreren om, hvad der vil være mest optimalt i forhold til at styrke den unges mulighed for at lære sig fag, herunder plads til at den unge konstruktivt kan kommentere på den undervisning, som faglæreren præsenterer for den unge.

Det gælder fremtiden
Ved at skrue ned for karaktererne og dermed nedtone bedømmelsesrummet til fordel for at styrke øvelsesrummet øges mulighederne for, at de unge i ungdomsuddannelserne vil turde prøve sig selv mere af i en faglig sammenhæng.

Det indebærer f.eks. at de tør stå frem og fejle i forsøget på at lære sig fagets faglige mål.

Og det er betydningsfuldt ikke blot for den unge, men også for Danmarks fremtid, for her er der brug for unge mennesker, der med betydelig faglighed i baggagen også besidder de personlige og sociale kompetencer, det vil kræve for at turde begive sig i kast med at finde løsningerne på de udfordringer, som vi endnu ikke kender løsningerne på og som fremtidens velstand i Danmark skal bygge på.

Jeg har været en del af et forsøg på Øregaard gymnasium, der bl.a. bygger på disse overvejelser. Og tænk engang. Da vi sidste sommer evaluerede vores 1. g’ere fik de unge, der havde gået på den ’karakterfri linje’ højere karakterer end dem, der havde gået på den traditionelle gymnasiale uddannelse.

Se en uddybende præsentation af projektet i denne Tedx Talk med Peter Brøndum:

Topfoto: Pexels.com

Hvis du vil vide mere om Øregårds forsøg:

I skoleåret 2015/2016 gennemgik en af Øregårds 1.g-klasser et forløb uden standpunktskarakterer eller karakterer for skriftlige opgaver i ikke-afsluttende fag. Derimod modtog de masser af evaluering og feedback.

Eleverne arbejdede med klart opstillede mål for hvad de skulle kunne. Mål som de løbende blev evalueret på af deres faglærere i bl.a. samfundsfag, engelsk, historie, dansk og matematik.

Til slut fik de, ligesom alle andre elever på skolen, en årskarakter. Men på vejen dertil havde de været i et rum hvor de kunne koncentrere sig om lysten til at lære – og mindre om et tal på et papir.

Forløbet var et forsøg der tog udgangspunkt i forskeren John Hatties pædagogiske teori om ”Synlig Læring” og blev afviklet i tæt samarbejde med to læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet. Forsøget med karakterfrihed gav utrolig gode resultater for klassens trivsel, motivation og lyst til at lære og sluttelig gode resultater for årskarakterer og årsprøver. På den baggrund har Øregård nu indført karakterfrihed i grundforløbet for alle 1.g-klasser.

I 2017 modtog Øregård Undervisningsministeriets Undervisningsmiljøpris for arbejdet med karakterfrihed i 1t. Det er vi meget stolte af!

Læs om principperne bag ”Synlig Læring”, det nuværende karakterfri grundforløb og Øregårds forsøg med en karakterfri klasse i 15/16. Om Visible Learning/Synlig Læring:

Peter-Christian Brøndum (1976) er uddannet cand.mag. fra Roskilde Universitetscenter, lektor i samfundsfag og historie ved Øregaard Gymnasium. og forfatter til flere bøger herunder "Breve fra Østfronten - Den tyske Værnemagt og krigen mod Sovjetunionen 1941-45" (med Bo Odgaard Rasmussen), Historie-nu.dk, "Luk samfundet op!" (med Thor Banke Hansen) samt "USA's Udfordringer" (med Annegrethe Rasmussen) og "USA Now" (med Birgitte Prytz Clausen og Annegrethe Rasmussen) - begge  er udkommet på forlaget Columbus. Gift og far til tre børn. Bor i København.

Seneste artikler om Danmark