EU I PUTINS SKYGGE #26 // BALKAN – En bombe ved kritisk infrastruktur i Kosovo udløser rituel politisk beskyldningsdans mellem Kosovo og Serbien. Vesten synes mere interesseret i at lægge låg på konflikten end at løse den. Og ingen ved endnu, hvad den kommende Trump-administration kan komme til at betyde.
60 kilometer nordvest for Kosovos hovedstad, Pristina, løber en kanal, der sørger for vandforsyning til en betydelig del af befolkningen samt køling af landets to kraftværker.
Fredag den 29. november fandt der en eksplosion sted ved kanalen. Alt tyder på, at det var en bombe, der blev bragt til sprængning.
Der var ingen personskade, men eksplosionen forstyrrede en central del af landets vandforsyning. Rapporter siger, at en mere effektivt placeret bombe havde gjort betydeligt større skade.
Den rituelle politiske beskyldningsdans gik i gang, nærmest inden støvet fra eksplosionen havde lagt sig.
Vučić opmuntrer til uro
Kosovos premierminister, Albin Kurti, gjorde det hurtigt klart, at det i hans optik var serbiske aktører, der havde udført handlingen, og at Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, var ansvarlig – i hvert fald for at have givet grønt lys til udåden.
Kosovos politi anholdt kort tid efter et dusin mistænkte, og ved anholdelserne fandt de flere lagre med militære uniformer og våben.
Vučić returnerede beskyldningerne ved at signalere, at det var ingen anden end Kurti selv, der havde plantet bomben for at udnytte situationen til at chikanere serbere i den nordlige del af landet og positionere sig selv til det kommende parlamentsvalg, som finder sted i februar 2025.
Den hovedmistænkte for det terrorangreb, der fandt sted i byen Banjska i 2023 i det nordlige Kosovo, Milan Radoicic, flygtede til Serbien, hvor han, så vidt vides, ikke er underlagt nogen former for begrænsninger eller kontrol.
Over for den internationale presse har Albin Kurti netop pointeret, at ved at tillade, at Radoicic går fri i Serbien, opmuntrer Vučić til, at andre kan skabe uro i Kosovo, fordi det bliver tydeligt, at der ikke er konsekvenser, og at dette ansporer hændelser som sprængningen.
I den aktuelle situation må Kurtis argument umiddelbart siges at have nogen vægt. Selv om ingen endnu ved præcis, hvad der er sket, så er det svært at forestille sig, at centrale aktører i det politiske Serbien er fuldstændig uvidende om, hvad der sker i den nordlige del af Kosovo.
Der er ikke noget nyt i, at relationen mellem Kosovo og Serbien er anspændt i øjeblikket. For godt en uge siden blev Kosovos politi udsat for et angreb, hvor der blev kastet håndgranater mod en station, og med detoneringen af en bombe ved kritisk infrastruktur synes der at være en form for optrapning i gang.
Grus i maskinen
Uden for regionen har den såkaldte Kvint, som består af USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien samt EU taget afstand fra hændelsen, som de beskriver som et terrorangreb, og argumenterer nok ikke så overraskende for, at sagen skal undersøges, og de skyldige retsforfølges.
Med det formodede angreb laver flere parallellen til Ruslands strategi med at angribe tilsvarende kritisk infrastruktur i Ukraine. Der er dog ikke den mindste antydning i medierne af russisk involvering.
Det være sagt, så peger det hollandske institut Clingendael i en analyse på, at et af Ruslands strategiske mål er at smide så meget grus i det politiske maskineri som muligt, når det drejer sig om euro-atlantisk integration med Balkan-området – og vice versa.
Man må derfor formode, at Rusland næppe ville gøre andet end at bifalde en form for eskalering af Kosovo-Serbien-konflikten, fordi det i nogen grad vil kunne trække euro-atlantiske ressourcer og fokus væk fra Ukraine.
Mange ser i denne tid også mod USA og afventer med form for bekymret spænding, hvordan den kommende Trump-administration vil forholde sig til blandt andet Balkan-regionen, og ikke mindst konflikten mellem Kosovo og Serbien.
Et af de spørgsmål, der trænger sig på er, hvem Donald Trump vil udpege som udsending til regionen. Flere nævner USA’s tidligere udsending til forhandlingerne mellem Kosovo og Serbien, Richard Grenell, som en mulig kandidat til posten.
Skulle det ske, ville det dog nok overraske, hvis han fik skabt en bæredygtig fredsaftale mellem de to lande.
Ilirana Gjoni fra Carnegie Europe giver i artiklen ”New Winds from Washington? The Western Balkans at a Crossroad” udtryk for, at Grenell er kendt for fredsaftaler, der ofte er drevet af økonomiske incitamenter, men ignorerer kulturhistoriske konflikter og kun i begrænset grad ser styrkelse af retssamfundet som centralt.
Nogle ser sågar et scenarie, hvor et USA under Trump kunne ende med at tvinge Kosovo til at afgive den nordlige del af landet, hvor der er serbisk befolkningsflertal, som betaling for en aftale. Dette ville alt andet lige være en fordel for Ruslands allierede, Serbien, men som sagt er vi ude i spekulationer.
Lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen gav ved et foredrag for nylig udtryk for, at et vestligt succeskriterium i forhold til bl.a. Balkan er, at der bare ikke skal være krig.
Alle ved, ifølge Jakobsen, at selv om nationalister på Balkan – stort set uanset hvem – gør noget decideret uhensigtsmæssigt, så vil USA og Europa gøre deres yderste for at dæmpe gemytterne og få smækket låget på trykkogeren hurtigst muligt. Det langsigtede problem er, ifølge Jakobsen, at der generelt ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at løse bl.a. konflikterne på Balkan.
Indtil videre er forventningen, at Vesten får lagt låg på de aktuelle politiske spændinger mellem Kosovo og Serbien, men også at det kun er et spørgsmål om tid, før det låg ryger af igen, og så fortsætter de fleste desværre nok bare fra, hvor de slap.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
