Kalifat: Skandinavisk, politisk drama, når det er bedst

i TV/Politik & Samfund af
TV // ANMELDELSE – Jaume Castan Pinos, lektor ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet og gæsteforsker på Dansk institut for internationale studier anmelder den svenske tv-serie Kalifat, der portrætterer udfordringerne i et liv underlagt Islamisk Stat og tager fat på nogle af tidens mest aktuelle spørgsmål om radikalisering og hjemmeavlet terrorisme.

Persongalleriet i Kalifat, en tv-serie produceret af Sveriges offentlige tv-selskab SVT, er fiktivt, men deres historier er nært forbundne med en empirisk realitet. En undersøgelse fra King’s College skønner, at mere end 40.000 udlændinge, heraf 700 fra de nordiske lande, rejste ned til Islamisk Stat (IS) mellem 2014 og 2017 for at slutte sig til det ‘kalifat’, terrororganisationen havde udråbt.

Disse udlændinge spillede en afgørende rolle i udviklingen og udvidelsen af IS’ territoriale projekt i Irak og Syrien. På sit højdepunkt strakte Islamisk Stats territorium sig over mere end 100.000 km2, et areal, der er mere end dobbelt så stort som Danmark.

Kalifat er en fremragende udført serie, der bestemt ikke vil skuffe dem, der er interesseret i politisk drama. Det er dog værd at huske på, at organisationen, der er omdrejningspunkt for tv-serien – Islamisk Stat – langt fra er besejret

Kalifat kombinerer subtilt to indbyrdes forbundne plots, der skildrer den dobbelte strategi, som Islamisk Stat forfulgte indtil sit territoriale sammenbrud i begyndelsen af 2019. Kort sagt var gruppens strategi baseret på a) at opbygge et territorialt projekt med statslignende karakteristika, samtidig med at man b) gennemførte terrorangreb mod sine mange fjender uden for territoriets grænser.

Hvad det territoriale projekt angår, må gruppens ekstraordinære succes ikke undervurderes. I en af de første udgaver af gruppens propagandamagasin, Dabiq, hævdes det, at “denne stat […] er et historisk vidunder”. Og det er, til en vis grad, sandt. Islamisk Stat var i stand til at skabe en operationel stat fra bunden, eller snarere en såkaldt parastat, der bl.a. evnede at levere ydelser til sine borgere, oprette magtmekanismer, der sikrede voldsmonopolet, samt udvide sit område gennem militære sejre for derigennem at skabe en effektiv, national identitet. Alt sammen uden en klar, international sponsor.

Det er derfor ikke underligt, at Islamisk Stat har givet inspiration til et anseligt antal tv-produktioner som Kalifat, The State (Channel 4) og Black Crows (MBC), som skildrer livet under kalifatet. Som jeg vil forklare nedenfor, har det territoriale projekts sammenbrud ikke ført til gruppens endelige opløsning, idet gruppen fortsætter sine aktiviteter i en lang række lande over hele kloden.

To indbyrdes forbundne historier

En af Kalifats centrale fortællinger foregår i Raqqa (omend den faktisk er optaget i Jordan), gruppens de facto hovedstad indtil 2017. Her fokuserer historien på en ung, gift kvinde, Pervin, der bliver desillusioneret som følge af livet under Islamisk Stat og er ivrig efter at vende tilbage til Sverige med sit nyfødte barn.

Prisen for at komme hjem er for Pervin at blive informant for den svenske efterretningstjeneste, SÄPO. Pervins situation illustrerer virkeligheden og er meget mere end et filmisk virkemiddel: Desillusionerede krigere blev afgørende efterretningskilder for vestlige efterretningstjenester. Scenerne i Raqqa skildrer en lang række forskellige hverdagssituationer i byen, som f.eks. en drakonisk retsstat, dagligdags rutiner, hemmelige mobiltelefoner, paranoia og en konstant frygt for amerikanske droner.

Foto: Svt.

Samtidigt udvikler serien en parallelhistorie i Sverige med flere karakterer, der repræsenterer forskellige nøglefigurer inden for terrorisme og terrorbekæmpelse. Blandt andre møder vi Fatima, en bosniskfødt SÄPO-agent, der spiller rollen som den kompetente, men udisciplinerede efterretningsofficer, der vil gøre hvad som helst for at stoppe et formodet terrorangreb på svensk jord.

En karakter, det er værd at bruge nogle linjer på at analysere, er Ibbe – en venlig undervisningsassistent, der i virkeligheden i al hemmelighed arbejder for Islamisk Stat. På den ene side er han ansvarlig for at forberede det, der i amerikansk antiterror-jargon er kendt som et komplekst, koordineret terrorangreb (CCTA) i den svenske hovedstad. På den anden side er Ibbe også ansvarlig for at lokke unge teenagere (fra det gymnasium, han arbejder på) til Islamisk Stat.

Inspireret af virkelige hændelser

Skildringen af tre unge pigers radikalisering er måske et af de allermest spændende momenter i serien. Processen, som er skræmmende hurtig og ligetil, gennemføres effektivt takket være Ibbes karisma, men også gennem brug og misbrug af udsendt propaganda.

Radikaliseringen af de tre teenagere får dem til at tillægge sig en ny politisk/religiøs identitet, som minder om virkelige hændelser som f.eks. Bethnal Green-pigerne: Tre teenagere fra det østlige London, der rejste til Islamisk Stat i 2015. Man mener, at blot én af dem, Shamima Begum, som i øjeblikket sidder fængslet i det nordlige Syrien, stadig er i live.

Teenagerne fra London er muligvis de mest berømte tilfælde, men de var ikke de eneste. Islamisk Stat bruger enorme ressourcer på propagandamateriale, hvoraf noget af det er rettet specifikt mod unge, f.eks. i form af videoer, magasiner og digital underholdning. Med tanke på det store antal mennesker, der sluttede sig til kalifatet, er det ikke alt for langt ude at konkludere, at det var investeringen værd.

Ubesejret

Alt i alt er Kalifat en fremragende udført serie, der bestemt ikke vil skuffe dem, der er interesseret i politisk drama. Det er dog værd at huske på, at organisationen, der er omdrejningspunkt for tv-serien – Islamisk Stat – langt fra er besejret på trods af triumferende påstande fra forskellige verdensledere.

Organisationens territoriale nederlag i begyndelsen af 2019 rejste et fundamentalt spørgsmål: Ville gruppen kunne overleve uden sin ultimative eksistensberettigelse – dvs. uden kalifatet?

Mit personlige bud er ja, helt sikkert. For det første er den ideologi, gruppen baserede sig på (et sammenkog af wahhabisme, salafisme og takfirisme) fortsat meget populær på tværs af forskellige generationer, sociale klasser og nationale oprindelser. For det andet har Islamisk Stat skabt en politisk præcedens, som viser, at det er fuldt ud muligt for en jihadist-inspireret milits både at besejre forskellige statslige aktører og etablere en stat baseret på radikale postulater. Dette er af afgørende betydning, idet IS-propagandister nu kan bruge en stærk fortælling om sejr, baseret på nyere heroiske, politisk-militære resultater, til at inspirere nye generationer af krigere.

Covid-19-pandemien udgør en enestående mulighed for gruppen. Til sine kommende sæsoner vil Kalifat desværre kunne få yderligere inspiration fra virkelige hændelser

Sidst, men ikke mindst, fortsætter gruppen med at agere, i hemmelighed, i flere regioner, herunder Sahel, Mozambique, Afghanistan, Sydøstasien m.fl.

Islamisk Stat er desuden aktiv i de områder, den tidligere kontrollerede i Irak og Syrien, hvor gruppens aktiviteter bliver stadigt mere sofistikerede, mere dødbringende og hyppigere, hvilket tyder på, at vi ikke blot har at gøre med sporadiske angreb, men med et fuldbyrdet oprør. Med andre ord er Islamisk Stat alt andet end væk.

Faktisk udgør Covid-19-pandemien en enestående mulighed for gruppen. Kombinationen af faktorer såsom økonomisk afmatning, social uro og politisk ustabilitet er den ideelle opskrift på, at IS og andre ekstremistiske grupper kan få støtte og til sidst komme tilbage. Forgængerne for Islamisk Stat opstod trods alt som følge af magttomrum skabt af den amerikanskledede invasion af Irak i 2003.

Til sine kommende sæsoner vil Kalifat desværre kunne få yderligere inspiration fra virkelige hændelser.


Jaume Castan Pinos – er lektor ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet og gæsteforsker på Dansk institut for internationale studier. Han har en Ph.D i international politik fra Queen’s University Belfast og fokuserer i sin forskning på etniske og territoriale konflikter og politisk vold.

Anmeldelsen er bragt i samarbejde med Danish Institute for International Studies (DIIS).


Kalifat SVT. Foto: Crosby

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Ph.d, Jaume Castan Pinos er associate professor ved Department of Political Science and Public Management på SDU. Han forsker bl.a. i international politik, politisk geografi og grænsestudier. Mere specifikt interesserer han sig for den rolle, staten spiller i aktuelle politiske diskussioner, i dybdegående undersøgelser af territoriale stridigheder, konfliktaspektet ved grænsedragninger samt styrkelse af grænsekontrollen. Hans forskning inkluderer også studiet af europæiske enklaver. Aktuelt forsker han i begrebet om territorier i Balkan-området, mere specifikt i en analyse af de socio-politiske udfordringer af serbiske enklaver i Kosovo. og hvordan disse er påvirket af (og selv påvirker) de bilaterale relationer mellem Beograd og Pristina. Herudover retter hans forskning sig mod en kritisk undersøgelse af de dominerende narrativer i relation til den rolle, "det internationale samfund" spiller i Kosovo.

Seneste artikler om TV