Jeg kan forstå at du har haft en rigtig grim oplevelse med en motionscyklist, der ringede med sin klokke af dig. Jeg ved heller ikke hvad det ligner, sådan at bruge en cykelklokke til det formål. Alle ved sgu da at ordentlige mennesker kun bruge ringeklokken som et godt sted at fæstne den blomsterkrans der skal sidde om cykelkurven!
Nu kender jeg jo ikke manden, der bimlede med klokken af dig, så jeg kan dårligt undskylde på hans vegne, men eftersom jeg selv er en af dem, der motionscykler, så føler jeg mig da lidt truffet af din kritik, og synes vi skal se, om vi ikke kan bearbejde din dårlige oplevelse sammen.
Jeg har ikke selv en ringeklokke på min racercykel. Jeg ved godt, det er lovpligtigt, men hva’ så, som I siger i Aarhus: Det er bare den type badass rock ’n roll rebel, jeg er. Og så også fordi jeg giver dig ret i at det er en superirriterende lyd. Jeg foretrækker en rent verbal klokke, så jeg bruger et venligt ”halløj”, et høfligt ”undskyld” eller hvis det skal gå stærkt, et skarpere ”hey”.
Stenen og 1980’ernes glashus
Men det kan jeg godt se er dumt, og jeg beklager. Det må være virkelig irriterende at blive revet ud af sine egne tanker eller sin telefonsamtale på den måde. Og så af en mand, der ser så idiotisk ud, som du også noterer dig. For ja, man ser ikke særlig godt ud i cykeltøj med mindre man er åleslank. Cykelbukser klæder faktisk ikke nogen, og nogle cykeltrøjer sidder sindssygt stramt og er designet i nogle bizarre farvesammensætninger. Det minder faktisk lidt om det tøj, fotomodeller promoverede i 80’erne. Men det er ikke fair at trække din fortid i modebranchen frem. Man kunne bare indskyde at det måske lidt er en sten/glashus problematik at beskylde mænd for at gå fjollet klædt, når man har været kæreste med en af dem fra Duran Duran. Og er gift med en mand, der går på scenen i lilla læderdragt.
Men cykeltøj ser virkelig dumt ud. Det har du helt ret i. Det tog mig over et års tilvænning før jeg turde hilse på mennesker jeg kendte, hvis jeg havde mast mig ned i den mundering.
Det er bare så sindssygt praktisk. Når man træder pedalerne rundt 25.000 – 30.000 gange på en træningstur, er det bare rigtig rart at der ikke er folder eller syninger i shortsene, der irriterer. Og det er rigtig rart med trøjernes ryglommer, hvor man kan fordele de nødvendige ting, så de let kan hives frem på turen. Det er lettere og hurtigere end at finde dem i – skal vi tage et helt tilfældigt eksempel – en dametaske.
Det er muligt, du er stødt på en fuldblods psykopatisk retardo. Det kan ikke udelukkes. Det kan også bare være en mand, der er offer for en effekt, de fleste motionscyklister kender: At uanset hvor glad og veloplagt, man sætter sig på cyklen, så tærer det på humøret at man for hver eller hver anden kilometer skal passere medcyklister, der fylder hele cykelstien.
Jeg kender som sagt ikke manden, der besudlede både dine øjne og øregange med henholdsvis sin fremtoning og klokkeringning. Men jeg har mødt en del motionscyklister, eller ”MAMIL’er”, som man også kalder os gamle tosser i lycratøjet. Og det kan godt være, du nægter at tro mig, men de allerfleste er helt afsindigt flinke og hjælpsomme. Tilbyder tips og råd og selskab på træningsture i en ubrudt strøm. Sidst, jeg var punkteret og stod og fumlede med et slangeskift, var der tre eller fire, der stoppede for at høre om jeg havde brug for hjælp. Og jeg er hverken køn eller blond. Det er bare et meget venligt miljø. ”Generøst”, ville Jørgen Leth nok kalde det.
Det er muligt, du er stødt på en fuldblods psykopatisk retardo. Det kan ikke udelukkes. Det kan også bare være en mand, der er offer for en effekt, de fleste motionscyklister kender: At uanset hvor glad og veloplagt, man sætter sig på cyklen, så tærer det på humøret at man for hver eller hver anden kilometer skal passere medcyklister, der fylder hele cykelstien. Nogle gange ved at køre to og to sammen, andre gange ved af uforklarlige årsager at foretrække stiens venstre side, eller bare en uforudsigelig zig-zag kurs på kryds og tværs af den.
Efter 30 gange ”Halløj” eller ”undskyld” så kan man godt blive lidt lang i masken, Renée. Ens tro på menneskeheden krakelerer . Hvordan kan folk varetage vigtige samfundsfunktioner, hvis de ikke er i stand til at køre i højre side af cykelstien? For man brokker sig jo ikke uden grund. Der er situationer hvor man ikke kan komme forbi og så venter man naturligvis. Men Færdselslovens §49 er relativt klar: Man skal holde til højre og sørge for ikke at være til fare eller unødig ulempe for dem, der gerne vil forbi. Så man kan sige at den ophidsede mand faktisk gjorde dit arbejde for dig, og her mener jeg ikke ved at han var fjollet klædt.
Efter 30 gange ”Halløj” eller ”undskyld” så kan man godt blive lidt lang i masken, Renée. Ens tro på menneskeheden krakelerer
Så hvis vi skal positivt ud af den her tragiske episode så lad os dele det her tip til hvordan man undgår at blive udsat for klokkeringing eller tilråb: Følg med i trafikken, hold til højre og giv tegn når du drejer eller stopper. Så kunne man faktisk afmontere ringeklokkerne og holde op med at producere dem. Men så ville den dér blomsterkrans selvfølgelig risikere at falde af.
Topfoto: Wikimedia, Creative Commons, Francis Franklin.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her