JULEPRÆDIKEN – “Uanset hvad vi har på bordet eller under træet, så er det lige her, Gud er. Det er helt magisk – og samtidig fortryllende almindeligt. Så vær den juleglæde, som han blev født for at tænde i os alle sammen. Så det både er jul til påske, pinse, sommerferie, regnvejrsdage, når vi griner og græder, når vi ser nyt liv og tager afsked, når vi er på toppen og når vi kæmper med at finde meningen. Så drømmeverden ikke forbliver en drøm.” Martin Bendixen Rønkilde deler dette års juleprædiken med POV’s læsere.
Butikkerne ved det. Producenterne af spil til både computer, tablets og telefoner ved det i høj grad også. Annoncørerne i endeløse rækker på Facebook, Google og de fleste internetsider har folk ansat med det ene formål at vide, hvordan de gør det bedst. Og de, der sidder og skal finde den røde tråd i en af årets vigtigste produktioner indenfor flow-tv, nemlig julekalenderen, ved det i høj grad også.
Vi elsker at lade os forføre af billeder fra en anden verden, en drømmeverden. Når de helt store butikker i verdens store byer bruger endeløse mængder af timer, ting og penge på at udsmykke facadevinduerne, er det for at vise os lige præcis, hvor fantastisk der er i den drømmeverden.
Det helt mirakuløse og magiske ved juleaftens tekst fra Lukasevangeliet er ikke, at den præsenterer et indblik i en magisk og svært tilgængelig verden. Tværtimod er det, der skiller lige præcis den historie ud fra så mange andre historier
Når reklamefolk skal sælge produkter, skal de helst ramme os, så vi sidder tilbage og tænker, at lige præcis sådan ville vi også gerne have, det var hos os, i vores hjem, i vores liv. Vi får lov at kigge ind i drømmenes verden, og de dygtige reklamefolk kan så få os til at tænke: sådan vil jeg også gerne have det – og vupti, så har vi bestilt det produkt, der præsenteres, og vi får pakkeudleveringssteder og hjem fyldt op med alt fra nye fladskærme over alarmsystemer til mærkværdige plastik-dimsedutter, vi aldrig havde drømt om, vi manglede.
Eller tænk på særligt de mange gratis spil til telefon og tablet. Ikke så snart er de installeret, før der kommer et fint pop-up ikon, der vil forsøge at sælge os den fulde pakke eller tilbehørsmoduler, så det hele bliver lidt sjovere, lidt mere actionfyldt, lidt mere spændende. Tanken er helt klar – du får en video smidt i hovedet som på 15, 20, 30 sekunder lader dig se ind i en drømmeverden, som får de nuværende muligheder i spillet til at virke som et spil ludo uden terning.
Når rigtig mange familier år efter år gør et stort nummer ud af juleindretning, juleudsmykning og julefejring, så er der også en slags drømmeverden over det. Den ene gang om året gør vi noget helt anderledes, lader os føre og forføre ind i et univers af nisser, engle, stjerner og hjerter, som skiller denne tid ud fra resten af året.
Men tydeligst bliver det nok i julekalenderens univers. Langt de fleste af slagsen bevæger sig lige på kanten mellem det helt almindelige liv og så den magiske juleverden, hvor alt er anderledes. Ofte er løsningen på hele problemet, der er på vej til at smadre både julen, kærligheden og til tider hele verden, at få den almindelige verden til at få lidt magisk stjernestøv af drømmeverden over sig.
Det kan være, at selveste julemanden skal blandes ind i det. Det kan være, at der er en magisk adgang til et parallelt univers, hvor kampen mellem godt og ondt udspilles i en tilspidset udgave med altafgørende konsekvenser for os alle sammen. Tilsæt det så en temasang af tidens hotte popsangere og man har alt det, drømme er lavet af. Porten til magien er lige der – fuldstændig som den er med næsen klistret til en decembervåd butiksfacade eller med tommelfingeren godt på vej til at trykke ”køb” til en endnu bedre version af Minecraft og Fortnite, til den fladskærm, der får Game of Thrones til at foregå i vores stue.
Det er en historie og en scene, der er et vinduesparti i et stormagasin værdigt. Der er masser af visuelle effekter at tage fat i. Den er også børnevenlig, for både flyvende engle og nuttede landbrugsdyr er sikre vindere
Der er også masser af magi og drømmeverden blandet ind i kirkens fejring af julen. Nærlæser man salmeteksterne er der masser af små, magiske øjeblikke – engle, der pludselig står på lyseblå stjernetæpper sammen med os og synger julesange, for nu bare at nævne et enkelt rimeligt velkendt eksempel. Mindre magisk bliver det bestemt ikke, når vi kaster os over julefortællingen om dengang, det blev jul for allerførste gang.
Alene det sammentræf, der fører de banebrydende begivenheder med sig, kunne gøre sig som manuskript i enhver god julekalender eller fantasyroman. Kejseren vil gerne have styr på undersåtterne. Sandsynligvis fordi han ville være sikker på, at de alle sammen betalte deres skat. Allerede dengang var der åbenbart mistanker, der relaterede sig mod hvidvask og skatteskandaler. Til trods for, at ingen i Rom vidste noget om hverken Estland, Cayman Islands eller andre fikse fiduser.
Den på overfladen ganske hverdagsagtige beslutning, at der skulle inddrives skatter med en effektivitet, som visse instanser måske kunne lære noget af i dag, faldt lige præcis sammen med noget mindst lige så hverdagsagtigt. En gravid kvinde – eller pige nok nærmere, for teenagegraviditeter var langt fra forbeholdt ”de unge mødre” og andet reality-tv – nærmede sig de berømte 40 uger og stod foran både udvidelsesfase, pressefase og ikke mindst den længerevarende fase uden regelmæssig nattesøvn.
Men da de to begivenheder smeltede sammen, blev det en helt anden historie. For nu blev hun nødt til at føde med dyr som nærmeste tilskuere – den var altså ikke gået i det danske sundhedsvæsen.
Allerede her skiller historien sig ud fra hverdagen, men når der så kommer både engle, hyrder og vise mænd ind over, så mister den helt jordforbindelsen og bliver fuld af eventyr og magi. Eller gør den?
Det er en historie og en scene, der er et vinduesparti i et stormagasin værdigt. Der er masser af visuelle effekter at tage fat i. Den er også børnevenlig, for både flyvende engle og nuttede landbrugsdyr er sikre vindere. Så har vi fået pladsen uden for vinduet, hvor vi kan stå og kigge ind i drømmelandets idylliske scene. Ikke fordi den vil have os til at købe noget nyt plastik – men bare for at skabe stemning i gadebilledet.
Til gengæld har vi så ikke rigtig hørt efter, hvad historien faktisk fortæller.
Det helt mirakuløse og magiske ved juleaftens tekst fra Lukasevangeliet er ikke, at den præsenterer et indblik i en magisk og svært tilgængelig verden. Tværtimod er det, der skiller lige præcis den historie ud fra så mange andre historier med mere eller mindre uforklarlige og magiske elementer, at drømmeverdenen på den anden side af vinduet bryder rammerne.
Heldigvis er der masser af juleglæde i den verden, Jesus blev født ind i. Der er mennesker, der søger julehjælp for at få det hele til at hænge sammen, men også rigtig mange, der gerne vil give en håndsrækning
Når Jesus bliver født i en krybbe, omgivet af en muligvis velkendt men ikke særlig idyllisk stank af husdyrenes afføring, er det ikke for at vise os vinduet ind til en verden af magi. Nej, bevægelsen går den anden vej. Når Gud bliver født under mildest talt håbløse forhold, så er det samtidig Gud, der smadrer det vindue, der holder os og drømmeverdenen adskilt.
Hvor det i de fleste andre tilfælde handler om, at vi skal lokkes eller forføres til at se drømmenes verden som det ultimative mål for, hvordan vi bruger vores tid og penge, er julefortællingen den modsatte bevægelse. Et barn blev født i Betlehem, ikke i Tinkas univers, i en fjern Star Wars- galakse eller Diors udstillingsvindue i Paris – som i år vist mere består af gitter end glitter af frygt for demonstrationer – men det er en helt anden historie.
Når barnet fødes i en krybbe, kommer han helt ind i det almindelige liv, det, der er så hverdagsagtigt uinteressant, at det aldrig ville blive brugt i hverken reklamer for ting eller tilkøb. Til gengæld er det derfor, vi år efter år, uge efter uge, i kirken kan høre det omtalt som Evangelium – et glædeligt budskab. Det skete lige her, hvor alt ikke altid lykkes, hvor alt ikke er en perfekt juleudsmykning, hvor der er ekstra brug for et drys stjernestøv af kærlighed.
Heldigvis er der masser af juleglæde i den verden, Jesus blev født ind i. Der er mennesker, der søger julehjælp for at få det hele til at hænge sammen, men også rigtig mange, der gerne vil give en håndsrækning. Der er frygtelige katastrofer og krige, der ødelægger menneskers liv, men der er rigtig mange, der åbner både hjerter og grænsebomme for andre på flugt.
Der er bøvl med klimaet og forandringerne er også begyndt at stå tydelige for os her i landet, men der er også mange, der gerne vil yde en indsats for at begrænse konsekvenserne. Der er familier, der brydes ned af meningsløse handlinger, men der er også mange, der står klar med en endeløs række af hjælpende hænder og opbakning. Men ligesom barnet i krybben meget hurtigt oplevede resultaterne af både magtliderlighed, grådighed, egoisme og enstrenget nationalisme, er der stadig nok at kaste sig over.
For som barnet i krybben virkede i mødet med mennesker, sådan er det juleaftens glade budskab til os alle, at vi har meget at byde ind med, også selv om vi ikke synes vores liv er værdigt til udstillingsvinduerne. Det er lige her, vi kan lade englesangen få krop gennem det, vi siger og gør.
Uanset hvad vi har på bordet eller under træet, så er det lige her, Gud er. Det er helt magisk – og samtidig fortryllende almindeligt. Så vær den juleglæde, som han blev født for at tænde i os alle sammen. Så det både er jul til påske, pinse, sommerferie, regnvejrsdage, når vi griner og græder, når vi ser nyt liv og tager afsked, når vi er på toppen og når vi kæmper med at finde meningen. Så drømmeverden ikke forbliver en drøm. Glædelig jul.
Topillustration: PxHere
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
