SATIRE // JULEFØLJETON 10. DECEMBER – Petrine Vermouth, formanden for De Ultraborgerlige, det nye succes-parti i Danmark, er et fund for højrefløjen i Danmark og et scoop for Folkerup og den lokale iværksætter, Birger Bentzen. Han har ansat hende som forstander for Folkerup Familiehøjskole. Det var hende, der fik tilføjet det med ”højskolen for de ægte danskere” til skolens navn. Egentlig er han lidt ligeglad med de fremmede, så længe de passer deres arbejde og ikke kræver for meget i løn. Men hun ved, at folk frygter pandemier, halalkød, mundbind, burkaer og terrorister. Og skal du vinde i politik, må du kende frygten blandt vælgerne. Nu indkalder højskolen til det første store folkelige foredrag, hvor æresgæsten godt nok er hendes politiske konkurrent på højrefløjen – en nydelig, evigt ung mand, der sælger billetter: Marcus Stuka fra Folkepartiet.
”Kære Borgere i Folkerup – og mon ikke vore røde venner i Hipstrup også har vovet sig ind i kredsen her?”
Der bliver grinet, da den evigt smilende og velklædte Vermouth byder velkommen. Ingen kan som hende forene erotisk udstråling med politisk autoritet. Selv Birger Bentzen, skaberen af Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere – kan ikke frigøre sig for en vis jalousi, når hun giver dagens foredragsholder, Marcus Stuka fra Folkepartiet, en tæt krammer ved ankomsten.
Petrine Vermouth var ligeglad, for hun drømte mere om lav skat og solide fyringer af offentligt ansatte
Det er jo latterligt med den følelse. Stuka ligner som altid den sidstansatte lærer på gymnasiet og har alene sine udfordringer med straffelovens bestemmelser om svig og dokumentfalsk. Men i krænkelsestider er han ren som håndsprit.
De få gæster fra Hipsted slår blikket ned under Vermouths diskrete drilleri. Kun boghandleren, Ditte Roma fra Hipsteds mest radikale inderkreds og indehaver af bog- og papirhandlen – som ligger i en del af den gamle stationsbygning, hvor hun har lejet sin ind – kigger skarpt og direkte på forstanderen, som lægger mærke til det, men ikke aner, hvem den stærkt rødhårede provokatør var.
Lyt med her:
Marcus Stuka er højrefløjens elegantier. Ikke en tyklåret vægtløfter – snarere en frontkæmper på fleuret med statur som en balletdanser. Hans opvækst i beskedne kår har langt fra gjort ham til underklassens repræsentant. Men det er noget en anden del af partiet måtte tage sig af. For han henter sine stemmer helt andre steder end fra den skuffede arbejderklasse. Det er den begavede, nationalkonservative højrefløj, som er vokset i partiet i takt med uddannelsesniveauet blandt de unge
Stuka var først og sidst stræberen. Og når andre i Folkepartiet har primært fokus på islam og de farlige fremmede, ynder han at tale om kultur og dannelse.
Det blev hovedbudskabet i hans foredrag. Den kulturelle dannelse.
Petrine Vermouth var ligeglad, for hun drømte mere om lav skat og solide fyringer af offentligt ansatte. Hun forberedte sig på hans partis sammenbrud, og med lidt held en fodlænke i hans verserende straffesag, så hun kunne lokke den fremragende retoriker ind i sit parti.
Stuka får spørgsmålet ved hvert eneste foredrag og bruger det til at brillere med sin alment historiske viden
Og Bentzen? Han var ved at falde i søvn. Han venter bare på større frihed for erhvervslivet, så hans evige kampe mod økosocialisternes regeltyranni en dag ville resultere i en lettere gang på den jord, han selv ejer og har betalt. Det her højskoleforedrag deltager han i for Petrines skyld. Og ikke engang konen gad møde op til ”et politisk vækkelsesmøde”, som hun hånligt havde karakteriseret det.
Foredraget tog den time, som sådan noget må tage for ikke at kede deltagerne.
Og så var der spørgetid. En skolelærer spurgte om noget, som fik Stuka til at understrege behovet for disciplin og undervisning i de klassiske dyder.
”Folkepartiet vil styrke de historiske færdigheder og så gerne, at eksamensformen i historie igen bliver skriftlig i folkeskolen og i gymnasiet”.
”En ægte ”Stuka””, tænkte egnsredaktør Qvartrap, der var tvunget til at overvære denne aftenskoleundervisning i partiets politik. Ordret fra det program, Stuka selv havde skrevet.
Pastor Peter Korsbæk fra Folkerup kirke er reelt en kamufleret socialdemokrat, men han kan selvfølgelig ikke stå for Stukas ønske om mere kristendom i folkeskolen.
Det var Ditte ”Røde” Roma, den stridbare kvinde fra Hipsteds radikale kreds, der nailede den politiske elegantier.
”Dav Markus. Mener du virkeligt, at vi skal rense sproget for påvirkning udefra?”
Han smilede taknemligt over stikordet til endnu et slag for danskheden på denne højskole for ægte danskere.
”Ja da, om ikke kemisk, så dog en grundig rengøring, som de er kendte for i Frankrig og Norge – i stedet for dette globaliserede snobberi for fremmed kultur”.
”Så det er slut med bearnaisesauce til bøffen. Det er jo både fremmed mad og et fremmed ord”, replicerede Roma.
Jeg kan se i jeres kulturpolitiske oplæg, at du kritiserer ministrene for at bruge ord som ”game changer” og ”doorstep”
Stuka får spørgsmålet ved hvert eneste foredrag og bruger det til at brillere med sin alment historiske viden:
”Arh, nu bliver du vist subtil. Bearnaisesaucen blev opfundet i Sydfrankrig af kokken Collinet i 1830’erne og kom allerede i samme århundrede hertil, hvor vi i årtier har beundret vores afdøde, franskfødte prinsgemals gastronomiske viden og kunnen”.
Han har tilhørerne i sin rolige, hule hånd.
”Men et sidste spørgsmål, Markus”, insisterer ”Røde” Roma, mens Vermouth begynder at vise tegn på utålmodighed.
”Kender du ordet partiskhed?”
”Ja, selvfølgelig gør jeg da det”, siger Markus Stuka selvsikkert.
”Jeg kan se i jeres kulturpolitiske oplæg, at du kritiserer ministrene for at bruge ord som ”game changer” og ”doorstep””.
Stuka smiler og nikker. Ditte Roma har trukket fleuretten og stikker til.
”Hvorfor i al verden skriver I så direkte i jeres forslag til kulturpolitik, at der skal igangsættes en undersøgelse af ”bias” på danske universiteter. Moderne engelsk slang, hvor du lige så godt kunne bruge ordet ”partiskhed””.
En anstrøg af usikkerhed i partiideologens blik. Kun kan elegantieren kan hjælpe her:
”Touché!”
”Ja, det kan jeg så fortælle er fransk og betyder ”ramt”!”
”Røde” Roma har scoret.
Vermouth trækker i nødbremsen
”Og så er der kaffe, og vi siger tak til Marcus Stuka for at have taget turen til Folkerup”.
(fortsættes)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
