SATIRE // JULEFØLJETON 20. DECEMBER – I dagens afsnit udspiller der sig er et højdramatisk skuespil af Lars Norénske højder. Det hele begynder, da vækkeuret ringede hos familien Andersen i Folkerup. Mor, Kirsten, havde fået et skønt receptionistjob på Pension Fridild efter en længere periode med stress. Det var lige efter fru Andersens personlighedsprofil – omsorgsfuld, men også bestemt. Og det var karaktertræk, der var stor efterspørgsel på i pensionen, hvor nogle af klienterne havde store problemer med tilregnelighed. Så det havde været tungt for hende at gå til Christina Fridild med det mest ødelæggende ord, man i disse tider kan sige til sin chef overhovedet: hjemmeskole!
Christina og Kirsten så hinanden i øjnene, og ingen ord var nødvendige. Christina havde sine krævende krænkelsesterapi-klienter, men udsigten til, hvad hendes dygtige ansatte nu skulle igennem, fyldte hendes øjne med medfølende tårer. Hun greb Kirsten i en lang, varm omfavnelse og hviskede:
”Vi ses på den anden side!”
Kirsten og hendes mand, Karsten, stod op i god tid og forberedte en sund og nærende morgenmad. Så vækkede de ungerne, Katja og Kasper. Eller rettere: prøvede. Katja, ni år og i fjerde klasse, skulle starte på Teams kl. 8 og Kasper på 14 over Zoom kl. 8.15.
Fra Kaspers værelse stod der en halvrådden sky af teenagedunst ud fra døren, da Kirsten prøvede at famle sig efter lugten hen over gulvets kulturlag af sokker, hoodies og kasser med computerdele for at finde et langt teenager-ben at ruske i.
Mor. Mooor?! MOAAARRRRRRRRRR!!!
Karsten prøvede i den anden ende af huset at fægte sig igennem en legetøjsvæg af lyserødt glitterplastik, der ikke længere blev leget med, men var livsnødvendigt for yngstepigen at fylde værelset med. Katja sov rævesøvn, mens TikTok brægede under My Little Pony-dynen.
De voksne gik tilbage og mødtes omkring spisebordet med et kort nik.
De forsvandt igen i modsat retning.
Kirsten strøg ind til sønnen og flåede gardinerne væk, og lukkede vinduet op. Karsten greb sit fineste våben i familielivet: Han slukkede wi-fi-signalet.
Simultant kom der skrig fra børneværelserne, og familien blev tvangssamlet på hver side af spisebordet.
Voksne og børn – eller mere præcist:
Voksne vs. Børn.
Hun småløb tilbage til bryggerset og fandt en pakke røde Winston bag vaskepulveret fra sidste nedlukning. Tændte den og sugede intenst
Karsten skyllede en stor kop kaffe ned, kiggede rituelt på armbåndsuret, fyldte termokoppen og flygtede væk fra hjemmeskolen. Det her var Kirsten meeeeeeeegeeeet bedre til.
Så slæbte Kirsten en tavle ud fra datterens værelse og begyndte metodisk at lave kolonner og sætte skoledagen i system. Sønnen værdigede hende ikke et blik, da han rejste sig, tog sin telefon og vrængede:
”Jeg skal først have time klokken ni!”
Kirsten nåede ikke at afværge knægtens returnering, men hørte vinduet blive lukket igen med et surt udbrud og sengens knagen under de 70 pubertets-kilo, der smed sig tilbage i den.
Lige nu var det datteren, som indtog hovedrollen i morgenens familiedrama. Katja trak en trøje over sin pyjamas og tog en nissehue over sit uglede hår. Så sjoskede hun hen efter sin computer og prøvede at logge på.
”Mor. Mooor?! MOAAARRRRRRRRRR!!!”
Stemmen skar igennem stuen som en vinkelsliber hos en autoophugger og sendte Kirsten rutinemæssigt hen for at tænde for routeren, hente elkablet og forlængerledning og tænde lyset i loftet.
Præcist, effektivt, ligesom sidste år.
Nu slog hun computeren til. Den sendte faretruende lyde ud fra blæseren. Den var ikke den nyeste model, men det var da værre end sædvanligt, var det ikke? Ikke den sædvanlige turbinelyd, snarere et charterfly klar til at lette.
”Mor, MOAR – skynd dig så! Jeg er ved at komme for sent!”
Nu var der igen tændt for den 9-årige vinkelsliber.
Kirstens ellers tjekkede opstart blev mere og mere febrilsk. Hun tastede, trykkede ”enter”, genstartede, men intet virkede. Hun flåede sin egen computer frem og prøvede desperat at få kontakt til Katjas Teams-undervisning, der skulle starte med Natur og Teknik.
Endelig kom hun ind! Startbilledet mindede hende om fordums Muppet Show med de små uldne hoveder i galleriet og lærerens metalliske stemme, der prøvede at få fokus væk fra chat- funktionen, hvor drengene prøvede at overgå hinanden i versale bandeord og GIF’s med dyr, der moonede.
Du har lige hældt salt ned i min krænkercomputer, og er du klar over, hvor mange vigtige dickpics der er på den?
Kirsten måtte lade det være. Men så kom der irriterende ”ping”-lyde fra sønnens computer, der afslørede, at alle hans klasse var online og prøvede at få fat på ham. Nødløgn eller sjusk: Han havde ikke fritime. Mor Kirsten tændte af. Hun marcherede ind på hans værelse, satte ham op som en kludedukke og smed computeren i skødet med ordene:
”LOG SÅ IND!”
Hun småløb tilbage til bryggerset og fandt en pakke røde Winston bag vaskepulveret fra sidste nedlukning. Tændte den og sugede intenst som en misbruger på jagt efter den nødvendige tilfredsstillelse.
”Mor? MOAAARRRRR” – blev der brølet inde fra stuen.
Kirsten troede, barnet var ved at blive ædt af en haj. Men i bedste Olsen Banden-stil fik moren remset en liste op med ting, hun skulle fare rundt i huset og hente: pergamentpapir, saks, limstift reb, et tomt glas, 2 sukkerknalder, bordsalt og en kande vand. Katja skældte ud, mens hun flåede i tingene og fik væltet saltet ned i computeren og vandet ud over det ubehandlede egetræsbord.
Irriteret vendte Kirsten computeren på hovedet og rystede den fri, mens hun prøvede at gribe køkkenrulle og redde spisebordet for skjolder.
Hun kaldte på Kasper, men hans reaktionstid var som teenagedrenges er flest, og hun forventede, at han ville svare til påske.
Så kom det! Ulmende fra et sted dybt nede i Kirsten og med en eksplosiv styrke, hun selv blev overrasket over:
”Arj, nu må du kraftedeme holde kæft, Katja. Du har lige hældt salt ned i min krænkercomputer, og er du klar over, hvor mange vigtige dickpics der er på den? Du fik lov til at låne min, fordi det pisseprojekt med Teams ikke kunne vente to minutter, og den idiot til lærer absolut skal lege Doktor Pjuskebusk, når I er hjemme, fordi han ikke selv gider rydde op i klasselokalet. Jeg er så pissetræt af at tørre jeres pis op hele tiden – og alle bare f..king RAGER til sig”.
Kirsten mærkede en ubehagelig stilhed vokse omkring sig.
Hendes rasende performance var røget direkte ud i Teams til 4B på skolen.
Klassen sad der på skærmen – helt, helt stille. Artige unger, som de altid er det, når en mor netop har været i udbrud.
Natur- og tekniklæreren havde blussende røde kinder.
Katja sad med store øjne og kiggede på hende.
Der var ingen redninger efter den svada.
Kirsten stod lidt og trippede og rømmede sig og sagde til sidst:
”Æhhh, frikvarter!”
Fortsættes i morgen …
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs eller lyt tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
