
SATIRE // JULEFØLJETON 19. DECEMBER – Der er det, der skal forhindre røde hunde og mæslinger. For slet ikke at tale om influenzaepidemier. Eller kampen mod pandemien og indsatsen mod andepest, som endnu ikke var slået ned trods første, anden og tredje vaccination. Men det var ikke de aktuelle farer for den globale folkesundhed, der bekymrede Birger Bentzen mest. Manden bag Folkerups gigantiske væksthus med medicinsk cannabis havde nemlig mest af alt brug for en kapitalindsprøjtning. Skal rockerlederens bitcoinrige søn hjælpe?
Når revisoren fra Holbæk, Peter Wernersen – i daglig tale blandt erhvervsfolk blot kaldt PW – blev hidkaldt, var det fordi, der var store problemer – pengeproblemer. Det vidste PW, men det gjorde ham hverken nedladende eller nervøs. Det var jo en vigtig del af hans arbejde at rådgive iværksættere og virksomhedsejere, når de havde pengeproblemer.
På førstepladsen: Det benhårde arbejde med at føre overskud derhen, hvor skatten er lav. Og på andenpladsen handlede opgaverne oftest om venture-kapital. Skaffe penge til investeringer, når ejernes egne midler ikke rakte længere.
PW og Bentzen kendte hinanden godt, så de gik lige til sagen.
”Jeg skal vækste, PW, ellers taber jeg det hele på gulvet. Hampmarkedet – altså cannabis, som det hedder i den store verden – er jo netop globalt. De store medicinalfirmaer vil ikke i længden nøjes med min produktionskapacitet. Og så er der hele det store legaliseringsprojekt, hvor flere og stater over hele verden gør det lovligt bruge cannabis som rusmiddel. Det vil kræve en helt anden kapacitet. Jamen, i den sammenhæng er produktionen her på farmen i Folkerup at sammenligne med en potteplante på altanen i en toværelses lejlighed”.
Slap nu af Bentzen. Jeg har læst til menneskekender i livets skole. Folk elsker allerede historien om rigdom, som kan skabes helt udenom de habitklædte zombie-kapitalister i de store banker
PW, en lille mand med glatbarberet hoved, lyttede, nikkede frem og tilbage som en Buddha i en orientalsk restaurant.
Nu tog Birger Bentzen næste skridt:
”Jeg er på jagt efter risikovillig kapital, der skal bygge verdens største væksthus her i Folkerup. Men det er sgu ikke så let, fordi det der med cannabis stadig lugter for meget af Christiania og kriminalitet”.
Lyt til podcasten her:
Bentzen fattede sig.
”Nu er jeg blevet kontaktet af bitcoinmilliardæren Jack Black, ja han hedder egentlig Jan Olsen og er søn af den gamle rockerleder, Honda-Torkild. Men den unge Jack har set, at fremtiden ligger i det legale marked. Faren har alle dage levet af kriminalitet, og nu drømmer sønnen om at blive rig i bitcoins og alt det der, jeg ikke aner en pind om. Men altså, bitcoins, guld eller dollars – finanserne skal arbejde for at formere sig. Og han vil investere, fordi han tror på, at cannabis bliver et lige så lovligt et rusmiddel som fransk Bourgogne eller brændevin”.
Bentzen var dårligt færdig med at fortælle om den nye finanskontakt, før hovedpersonen bankede på døren. Jack var en temmelig lille, meget slank lille mand, der tydeligt måtte puste sig op for krænge sig ud af splejsens ubehagelige rolle. Hans følge af tre bodyguards var til gengæld af helt andre dimensioner. Alle med solbriller, som de formodentlig aldrig tog af, og alle i sorte habitter med sorte skjorter.
Et los i røven til bankerne og velfærd til den lille mand – det er sgu da en af de helt ægte danske værdier
PW blev øjeblikkeligt skeptisk.
Birger Bentzen blev helt ærligt en smule bange og havde en ubehagelig mindreværdsfølelse, da de satte sig ved det store, mørke mødebord, selv om det faktisk var Bentzen, der var værten.
Ret tidligt i samtalen rejste Birger Bentzen noget af sin skepsis for det finansielle samarbejde med Jack. For der var jo lige det der med Jacks engagement i bitcoins – den mærkelige valuta, som bankerne ikke ville kendes ved, og hvor det var svært at spore, hvor pengene var tjent. Der var også angsten for globaliseringen og det helt aktuelle, tidsåndens nye fadervor: danske værdier!
”Slap nu af Bentzen. Jeg har læst til menneskekender i livets skole. Folk elsker allerede historien om rigdom, som kan skabes helt udenom de habitklædte zombie-kapitalister i de store banker. Nu har de siddet der og raget til sig og deres egne venner i generationer. De har svindlet i ind- og udland og måttet lukke hele bankafdelinger, fordi de ikke kunne styre sig selv. De skal sgu da ikke sætte dagsordenen for ordentlig moral”.

Jack var ikke færdig:
“Bitcoins er det moderne samfunds Sherwood-skove – og jeg – vi to bliver de moderne tiders Robin Hood’er. Vi går helt udenom de rige, og så skaffer vi en lovlig joint og hurtige penge til dem, der vil lege med. Et los i røven til bankerne og velfærd til den lille mand – det er sgu da en af de helt ægte danske værdier”.
Jack Black var helt oppe at køre gennem resten af mødet. Begrebet overbevist eksisterede i den lille time, mødet tog, ikke i Bentzens tankesæt. PW havde opgivet at blande sig i samtalen – lige indtil seancens slutning, hvor han på sin vanlige statsautoriserede revisor-stil forsigtigt spurgte Jack, om de måske var lidt for tidligt ude med et investorsamarbejde.
”Hør nu her, PW, nu snakker du som en røst fra fortiden. Som en slidt prædikant med et dødt evangelium blandt de gamle pengemænd”.
Jack pegede på ham med en finger så spids, at den formentlig havde boret ind i den lille, skaldede mands hjerte, hvis bitcoinmilliardæren havde trådt bare en halv meter længere frem.
Og hvis du gør det, så kommer en af drengene her og blæser knoppen af dig med en halvautomatisk, oversavet Beretta
”Hvordan pokker tror du, at det her lille latterlige land havde set ud, hvis Dalgas ikke havde opdyrket heden. Eller hvis Ole Kirk Christiansen ikke havde lavet trælegetøjet om til legoklodser. Eller den helt store mand, skibsrederen! Tror du, AP Møller ville være blevet blandt verdens største, hvis ikke han tog chancer, når de bød sig. Det, vi gør, er noget, vi har lært af gamle skipper Arnold: rettidig omhu! At handle før det er for sent. Se det er da om noget et udtryk for danske værdier.
Slaget var slut.
Værten var nærmest lamslået, da gæsten rejste sig med sit følge for at gå.
Et sidste budskab – mand til mand:
”Og Birger”, sagde den magre, splejsede, sorte Jack med sit unge ansigt helt tæt på og med de tre vagtfolk bag sig, der formentlig stirrede stift på Bentzen bag de sorte solbrilleglas.
”Du siger ikke noget om det her møde til nogen, vel?”
Og så hviskede han hvislende.
”Og hvis du gør det, så kommer en af drengene her og blæser knoppen af dig med en halvautomatisk, oversavet Beretta”.
Bentzen stivnede.
Beretta – jagtgeværet.
Jack drejede om på hælen, og de sorte vagter drejede omkring efter ham. Så stoppede han abrupt og vendte sig i døråbningen og smilede som en konfirmand til de to lamslåede mænd:
”Rolig nu. Det sidste var bare min værtindegave. En lille julebuket af danske værdier: ironi, sarkasme, humor. You name it!”
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs eller lyt tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her