Verdens frelser kunne ikke fødes på hotel
Verdens frelser kunne ikke fødes på hotel,
med stuepiger i lyseblå nederdele
og ”Morgenmaden serveres mellem 7 og 10”
og der står folk i receptionen
med pyntelommetørklæde stikkende op
af brystkommen og siger: ”Ønsker de noget, Sir?”
På hotel er alting det samme hele tiden
mens alle kommer og går,
og verdens frelser ville netop fortælle det modsatte
at alting kommer og går
mens menneskene er de samme,
den ro skal de bruge i deres hjerter
for at det der vokser skal kunne folde sig ud
i deres blik og i deres ansigt og i deres hænder
vredens frelser kunne ikke fødes på hotel
det er konstrueret som et lille udsnit
af en gennemsnits mands måde at holde sig selv ud
mens han er hjemmefra
med en gennemsnits seng med en gennemsnits lampe
der skal få ham til at føle sig
gennemsnitligt godt tilpas i nogle timer
inden han skal videre,
lige præcis længe nok til at han ikke opdager
hvor ensom han er, verdens frelser
kunne ikke fødes på hotel,
ikke fordi alting er gennemsnitligt
og holder længslen i ave,
men fordi måden man gør det gennemsnitligt
er at gøre alting til det samme hele tiden
så livet derved kommer til at
gå lidt i stå i ens hjerte og når livet
går i stå i nogens hjerte begynder det at lyve
for det er jo ikke sådan
i virkeligheden,
livet kan aldrig sættes i stå
som om det var et stillbillede
verdens frelser kunne ikke fødes på hotel
hvor livet lyver for at holde sig selv ud.
Verdens frelser kunne ikke fødes hjemme hos nogen
Verdens frelser kunne ikke blive født hos nogen
som fik medlidenhed med dem
på gaden
og inviterede dem hjem og gav dem et gæsteværelse,
hvor der duftede dejligt
af lavendel og gammelt linned
for så ville vi høre om det i århundreder
bagefter, og hvor ilde stedt verden
ellers havde været
og det ville være løgn,
for verdens tilstand havde ikke noget at gøre med at de
lige havde lidt plads til overs
eller at de skulle have haft gæster
som havde fået snue og sendt afbud
i sidste øjeblik
og nu stod de med en masse mad
verdens tilstand havde noget at gøre med
at de også var mennesker
og derfor ikke kunne gøre andet i den situation
hvis de ville være sig selv tro
og hvis de talte om det bagefter
ville de være livet utro.
Verdens frelser ville være kommet i kløerne på reklamebranchen
Verdens frelser kunne ikke fødes
hjemme hos nogen, for så ville han være
kommet i kløerne på reklamebranchen, i lommen
på dem, der sælger annoncer til folk
som har travlt, meget travlt,
og som derfor ikke har tid til at mærke
hvordan de egentlig har det
for ikke at sige hvordan de gerne
ville have det eller hvordan de gerne ville
have haft det eller hvordan de engang havde det
eller hvordan de måske engang
kunne få det
som alle andre der har reklamebranchen
til at fortælle sig, hvordan de har det ville han
miste noget af sig selv,
først ville han miste nogle af de bedste ord
og derefter de lange sætninger
han skulle bruge til at give ordene smukke omgivelser
at være i, så de kunne sidde der
og dunke med deres hjerter
og derefter ville han miste fornemmelsen
for hvad de betød
når man brugte dem i den situation
og hvad de betød når de blev brugt i en anden
situation og til sidst ville han
miste fornemmelsen for at de overhovedet fandtes.
Verdens frelser som hulemand (en hypotese)
Han kunne heller ikke blive født
i en hule selvom folk ofte samledes
i huler udenfor Betlehem
når de ikke kunne finde andre steder at sove
hvis de ikke havde nogen penge
og ingen af dem de kendte kunne tilbyde dem
at de kunne blive der lige den dag
fordi de tilfældigvis ikke selv havde et hus,
måske kunne han ikke blive født i en hule
fordi i en hule er der altid andre mennesker
og man ved ikke hvad de kan finde på,
ingen ville dengang anbefale
et ungt par at gå ind i en ukendt hule for at føde
måske kunne han ikke blive født i en hule
fordi der senere ville være for mange
der kom til at tænke på stenalderen
dengang man levede som mennesket gjorde
før det havde fået øjne for livet
dengang ingen endnu havde tæmmet ilden
eller set den på et sted hvor den ikke
lod som om den var en dødsgud.
Verdens frelser og det utilslørede neonlys
For at det kunne tjene til eksempelfortælling
for os andre
så hver gang vi går ud i en stald
og står under det utilslørede neonlys
og lytter til køernes åndedræt
og hører deres metalliske trampen
rundt i deres eget møg
og en hvisken af gammelt halm
og vi står og ser det gule mærke
på øret som blev klipset ind
da de kom til verden
så bondemanden kunne kende dem fra hinanden
og vide at ko nr. 147 gav 12 liter i dag
men spiste kun 612 gram
foderpiller
så hver gang vi går ud i en stald
og tager hvide kitler og gummistøvler på
og bliver ført rundt hos de 6233 grise
med stempel på ryggen og ser dem spændt fast
mens de dier
deres forslugne unger
endnu runde og bløde og lyserøde og snart klar
til at blive ført bort og ud i en lastbil
i tre etager og kørt væk
uden at mindet om dem findes andet sted
end i en bilagsmappe
for at vi hver gang vi går ind
i en hønsegård så stor som en forstad
til Los Angeles
og tænker på smilende æg
kan vide at hver høne bor i lejlighed med 8 andre
og har en plads til sig selv
og sine fornemmelser for det liv
det har fået sammen med os,
på størrelse med en skotøjsæske
så vi hver gang kan vide
at her blev engang født et lille barn.
Jakob Brønnum: Julevangeliet – en gendigtning. eller noget i den retning, s. 51-56.
Forlaget Eksistensen, 214 sider, indb, 228 kr.
Også som e-bog (89 kr.).
Læs yderligere uddrag her.
Foto fra bogens omslag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
