ANDEN VERDENSKRIG // NY BOG – Josephine Bakers erindringer fra 1949 er i starten af 2025 for første gang oversat til engelsk. De kaster lys over hendes arbejde som spion under 2. verdenskrig og viser, at hun havde konkret betydning for de allieredes efterretningsarbejde. Hun spillede en særlig central rolle som spion og kurér i de allieredes forberedelser til felttoget i Nordafrika i 1942.
Josephine Baker blev født som Freda Josephine McDonald den 3. juni 1906 i St. Louis, Missouri, i en tid og i et miljø præget af dyb racisme, fattigdom og sociale spændinger. Hendes mor, Carrie McDonald, var vaskekone og tjente til dagen og vejen ved hårdt fysisk arbejde. Hendes biologiske far forlod familien tidligt og var aldrig en del af Josephines liv. Familien levede under fattige kår, og Josephine begyndte at arbejde allerede som barn. Hun gjorde rent og passede børn for hvide familier.
Den systemiske racisme i samfundet var en hård daglig realitet. Josephine oplevede segregation på nært hold og blev som ung pige vidne til raceoptøjerne i St. Louis i 1917, hvor hvide bøller, politifolk og nationalgardister angreb sorte kvarterer og dræbte omkring 100 personer. Nogle afroamerikanere blev tævet ihjel på gaderne, mens andre blev brændt levende i deres hjem. Disse oplevelser satte dybe spor i Josephine og skabte en dyb skepsis over for det amerikanske samfunds behandling af afroamerikanske borgere.
Den unge Josephine ønskede desperat at komme væk fra St. Louis så hurtigt som muligt. Allerede som 14-årig begyndte Josephine som danserinde i forskellige omrejsende afroamerikanske dansekompagnier, inden hun i 1923 begyndte at optræde på Broadway.
Flugten til Europa
I 1925 blev hun inviteret til at optræde i Paris – en begivenhed, der skulle ændre hendes liv. I Frankrig oplevede Josephine for første gang en verden, hvor hun blev beundret for sin kunstneriske kunnen snarere end dømt på sin hudfarve. Den oplevelse glemte hun aldrig, og det gjorde hende til en loyal fransk patriot resten af hendes liv.
Da Tyskland besatte Frankrig i 1940, meldte Baker sig frivilligt til at hjælpe den franske modstandsbevægelse
Hun blev hurtigt en sensation i La Revue Nègre – en banebrydende varietéforestilling med amerikansk jazz og dans, hvor hendes eksotiske og dristige dans med det berømte bananskørt gjorde hende til en stjerne i Paris’ natteliv og senere i det meste af Vesteuropa, da forestillingen tog på turné.
Succesen som danserinde blev i 1927 fulgt med den romantiske dansestumfilm La Siréne des Tropiques om en ung kvinde fra Antillerne der rejser til Paris og bliver forelsket. I 1934 kom Zouzou. Den første franske film som har en sort kvinde (Baker) i hovedrollen og som nærmest selvbiografisk fortalte historien en ung piges vej fra fattig rengøringsassistent til showdanser. I 1935 kom Prinsesse Tam Tam, som var en satire og kritik af europæisk imperialisme. Josephine Baker giftede sig for tredje gang i 1937 med franskmanden Jean Lyon og opnåede dermed fransk statsborgerskab.
Rekrutteret som spion
Da Tyskland besatte Frankrig i 1940, meldte Baker sig frivilligt til at hjælpe den franske modstandsbevægelse, De Frie Franske, ledet af Charles de Gaulle, som ved nazisternes besættelse var draget i eksil i London. Hun blev derefter hurtigt rekrutteret som agent for den franske efterretningstjeneste, Deuxième Bureau.
Den permanente franske efterretningstjeneste, som oprindeligt blev grundlagt i 1870’erne efter preussisk forbillede med det primære formål at spionere mod Tyskland, blev ved nazisternes besættelse af Frankrig hurtigt nedlagt. Mange af tjenestens medarbejdere fortsatte dog med at arbejde illegalt for den franske modstandsbevægelse.
Hun havde en unik adgang til diplomatiske kredse, konsulater og ambassader, hvor der var vigtig information at indhente, og almindelige agenter ville være blevet opdaget
Den mest direkte kontakt Josephine Baker havde med modstandsfolkene efter at tyskerne havde besat Frankrig, var hendes føringsofficer Jacques Abtey, der også havde rekrutteret hende. Abtey havde før besættelsen arbejdet som agent og hverveofficer i Deuxième Bureau. Nu arbejdede han som illegal hverveofficer og agent for De frie Franske.
Abtey ledsagede hende ofte på turnéer, hvor de sammen indsamlede og smuglede informationer fra de nazistisk besatte europæiske lande ud til de allieredes modstandsgrupper. Abteys loyalitet til modstandsbevægelsen blev enkelte gange draget i tvivl af de allieredes sikkerhedstjenester, som anså Abtey for at være en lidt for risikovillig agent. Men efter krigen blev Abteys gerninger hædret, og i bogen La Guerre secreté de Joséphine Baker, som udkom i 1948, beskrev Abtey sit eget og Bakers efterretningsarbejde under krigen.
Abtey var hurtig til at se mulighederne i Bakers status som berømthed og hendes internationale netværk indenfor kulturlivet som et efterretningsmæssigt aktiv. I Abteys arbejde blev Josephine Baker hurtigt til en atypisk men ideel spion. Med sit store netværk indenfor kultureliterne i hele Europa kunne hun bevæge sig frit over grænser uden at vække mistanke, og hun havde en unik adgang til diplomatiske kredse, konsulater og ambassader, hvor der var vigtig information at indhente, og almindelige agenter ville være blevet opdaget.
Når hun optrådte for diplomater, embedsmænd og officerer fra Aksemagterne, lyttede hun nøje og udspurgte diskret sine omgivelser. Hun bemærkede og opsamlede detaljer såsom troppebevægelser, stemninger og strategiske diskussioner.
Disse informationer blev ikke blot afleveret mundtligt. Hun kodede beskeder med usynligt blæk på nodepapirer, skjulte dokumenter i sin bagage og brugte sin status til at smugle dem over grænser, bl.a. til Portugal, Spanien og Storbritannien – områder, hvor modstandsnetværk og allierede kræfter kunne bruge dem aktivt.
De allieredes sejr under Operation Torch i 1942 var et vendepunkt i 2. verdenskrig
Josephine Bakers efterretningsmæssige bidrag var særligt vigtigt op til de allieredes invasion i Nordafrika (Operation Torch) i 1942, som var de allieredes styrkers første landgangsoperation under 2. verdenskrig. De allierede ønskede kontrol med Nordafrika for dermed at forberede en offensiv mod det fascistiske Italien, der kæmpede på Nazitysklands side. Allerede efter få dages intens kamp, der kostede omkring 3.000 soldater livet blev der indgået våbenhvile med den franske general Francois Darlan.
I tiden op til Operation Torch opholdt Josephine Baker sig i sit hus i fransk Marokko, som dengang var fransk protektorat. I huset samledes både amerikanske efterretningsofficerer fra OSS (Office of Strategic Services oprettet i 1941 som var forløberen for det senere CIA) og britiske efterretningsagenter.
Selvom Josephine Baker ikke ændrede krigens gang alene, indgik hendes arbejde i de allieredes samlede efterretningsindsats
Her kunne hun sammen med Abtey rapportere om Vichy-regimets samarbejde med nazisterne med de efterretninger hun havde opsnappet på sine turneer i det besatte Frankrig og fra hendes besøg på ambassader og konsulater i Europa. Hendes efterretninger indeholdt vigtig information om hvem af de franske officerer modstandsbevægelsen kunne stole på, nazisternes diplomatiske og militære planer og om stemningen i civilbefolkningerne.
De allieredes sejr under Operation Torch i 1942 var et vendepunkt i 2. verdenskrig, fordi den markerede starten på de allieredes offensiv mod de nazistiske/fascistiske aksemagter i Europa og muliggjorde de allieredes efterfølgende felttog op igennem det fascistiske Italien. I denne sammenhæng spillede personer som Josephine Baker en vigtig – omend ofte overset – rolle i det efterretningsarbejde, der understøttede de militære operationer.
Selvom Josephine Baker ikke ændrede krigens gang alene, indgik hendes arbejde i de allieredes samlede efterretningsindsats, som bidrog til de allieredes strategiske beslutninger. Hun bidrog med troværdige førstehåndsoplysninger, som ikke kunne skaffes via radioaflytning eller flyfotos – og hendes evne til at bevæge sig frit rundt i Europa gjorde hende til en vigtig aktør i et lukket og overvåget Europa.
Hun samlede sin ’regnbuefamilie’ bestående af 12 adopterede børn fra hele verden, som et symbol på at racehad er tillært, og fred og sameksistens er mulig
Efter krigen blev Josephine Baker tildelt flere æresbevisninger for sin tjeneste. Hun modtog Croix de Guerre og Médaille de la Résistance, to af Frankrigs højeste militære udmærkelser. Charles de Gaulle udnævnte hende senere til Chevalier de la Légion d’honneur, den højeste orden i Frankrig.
I årerne efter krigen levede Josephine Baker på Charteau des Milandes i Sydfrankrig, hvor hun samlede sin ’regnbuefamilie’ bestående af 12 adopterede børn fra hele verden, som et symbol på at racehad er tillært, og fred og sameksistens er mulig. Projektet gik bankerot, og Josephine mistede slottet i 60’erne.
De sidste år af sit liv levede Josephine i Monaco, hvor hun lånte en bolig af Grace Kelly, den tidligere amerikanske filmstjerne der i 1956 blev gift med fyrst Rainier III af Monaco og dermed var blevet prinsesse Grace af Monaco.
Josephine Baker døde i 1975.
Den danske forbindelse
En tidlig forårsdag i 1928 havde solens stråler varmet stuen op på Bjørnsvej 10 i Gentofte, hvor den danske arkitekt, forfatter og samfundsdebattør Poul Henningsen (PH) boede. Denne forårsdag havde han ikke tænkt sig at skulle i teatret, men hans mor, forfatteren Agnes Henningsen, opfordrede ham kraftigt til at tage med hende ind og se Josephine Bakers kontroversielle danseforestilling samme aften i Dagmarteatret.
Poul lod sig overtale og efter forestillingen var han begejstret. Dagen efter skrev han i Politiken, at ”Hvis naturlighed kunne læres, ville mødrene sende deres unge piger til Josephine Baker”. Josephines Bakers naturlighed, hendes frie dans til amerikansk jazzmusik og hendes delvise nøgenhed mødte imidlertid stærk modstand fra konservative og religiøse kredse, der mente at ’negerkvindens’ optræden var umoralsk og ville sende ungdommen i fordærv.
Poul og Josephine indledte efter forestillingen en mangeårig korrespondance, der skulle vare helt til PH’s død i 1968. I korrespondancen var det den europæiske kulturdebat, der var omdrejningspunktet. Det var formentlig ikke hendes aktive rolle som fransk spion under 2. verdenskrig hun delte med sin danske penneven.
Læs mere:
Josephine Baker: Fearless and Free: A Memoir of Josephine Baker’ (oprindeligt udgivet på fransk i 1949, oversat til engelsk i 2025)
Damien Lewis: Agent Josephine – American Beauty, French Hero and British Spy (2022)
Jacques Abtey: La Guerre secreté de Joséphine Baker (1948)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og