MEDIER // INTERVIEW – I forbindelse med udgivelsen af de første to ud af fire afsnit af Bedraget – Løgnens anatomi bringer vi dette interview med seriens tilrettelæggere, Helle Maj og Jørn Stjerneklar. POV’s fotochef Eddie Michel skriver kommentar og har lavet et interview med Maj og Stjerneklar om deres valg, metode, etik og formål.
Podcasten Bedraget – Løgnens anatomi, på fire afsnit, er en kompromisløs journalistisk undersøgelse af fotojournalisten Jan Grarups karriere – og de massive løgne og dermed den mytologi, som han selv, publikum og navnlig medierne har været med til at opbygge omkring ham som Danmarks mest markante og modige krigsfotograf og fotodokumentarist. Hædret med internationale priser og brugt som ekspert, foredragsholder og humanitær stemme i den offentlige debat.
Denne podcastserie kortlægger, hvor enormt og ufatteligt omfanget af Grarups løgne i virkeligheden er. På den vis er det også første gang, vi for alvor begynder at forstå omfanget af mediernes manglende kontrol af Grarup – og dermed det svigt de har udsat deres læsere og seere for, navnlig Politiken, hvor han var ansat i otte år, fra 2001 til 2009.
Podcastens tilrettelæggere, Helle Maj og Jørn Stjerneklar, står blandt andet bag den prisvindende DR-podcastdokumentar I en danskers blodspor, om den danske tækkemand Peter Frederiksen, bosiddende i Sydafrika, som blev anholdt, efter der blev fundet afskårne kvindelige kønsdele i hans fryser. Efterforskningen førte til en dom på to gange livstid for at have bestilt mordet på sin kone, for voldtægt af en pige og for besiddelse af børneporno og ulovlige våben.
Bedraget afslører herefter systematisk, hvordan Grarup i de næste 30 år fremstiller sig selv som øjenvidne til verdens største humanitære katastrofer – fra Rwanda til Gaza, fra Somalia til Ukraine
I Bedraget – Løgnens anatomi afdækker Helle Maj og Jørn Stjerneklar, at Jan Grarups løgne dukker op allerede helt i begyndelsen af hans karriere: Som kun 19-årig og udsendt til Belfast havner han – fortæller han – midt i et protestantisk terrorangreb under en IRA-begravelse i Belfast. Som det fremgår i podcasten, fortæller Grarup også, at han er den eneste pressefotograf, der er helt tæt på angrebet, da det finder sted, og at hans billeder går verden rundt.
Men som Maj og Stjerneklar dokumenterer det, er intet af det sandt. Bedraget afslører herefter systematisk, hvordan Grarup i de næste 30 år fremstiller sig selv som øjenvidne til verdens største humanitære katastrofer – fra Rwanda til Gaza, fra Somalia til Ukraine.
Allerede i første afsnit står det klart, at visse hændelser viser sig helt opdigtede, andre stærkt overdramatiserede. Billedtekster til prisvindende fotografier er i flere tilfælde falske, visse fotos er iscenesatte eller genskabte og plagierede fra andre krigsfotografer – hvilket dermed har medvirket til at manipulere både juryer, medier og publikum.
Af de mange ufatteligt giftige eksempler, der afsløres i podcasten, er blandt andet Grarups offentlige påstand – i et direkte interview i landsdækkende tv-nyheder – om, at han bag kulisserne er involveret i forhandlingerne om frigivelsen af fotografen Daniel Rye, der i 2013 bliver taget som gidsel af Islamisk Stat i Syrien og holdt fanget i over et år.
Rye selv medvirker i Bedraget og fortæller, at Grarup intet har haft med sagen at gøre – og han kalder det for ubegribeligt, at nogen kan lyve om så voldsom en begivenhed og tilmed bruge den offentligt. Fordi Daniel Rye har en fortid som Grarups assistent, beder Ryes familie faktisk Grarup om hjælp til at skrive et appellerende brev til gidseltagerne, men det nægter Grarup.
Hvor ufatteligt det end må lyde, så afdækker Bedraget endda, hvordan Grarup fortsætter med at lyve længe efter, han er blevet afsløret, og hele skandalen er eksploderet i slutningen af 2023.
Men Grarups løgne har ikke kun ramt offentligheden. Podcasten afdækker, at også hans nærmeste er blevet påvirkede. Han har ifølge et familiemedlem løjet over for sine børn og sin daværende, nu afdøde hustru, Zasha Sekjær. Blandt andet ved at fortælle dem, at han er i livsfare, mens han i virkeligheden opholder sig hjemme i Danmark.
Der er med andre ord ikke tale om enkelte overdrivelser i kampens hede. Det er et livsværk, bygget på løgne. Grarup har systematisk konstrueret en karriere og et renommé på falske præmisser – og hvad der næsten er lige så alvorligt er, at medier, fonde, prisuddelere og kolleger oftest ukritisk har været med til at cementere hans status som sandhedens fotograf.
Når Bedraget – Løgnens anatomi virker så voldsom, skyldes det derfor ikke kun, hvad den afslører om én mand, men også hvad den afslører om os andre.
Helle Maj og Jørn Stjerneklar har tilbudt de fire afsnit af Bedraget – Løgnens anatomi til POV vederlagsfrit. Vi har således hverken købt eller betalt noget, der har med serien at gøre.
Fordi sagen handler om tillid, troværdighed og presseetik ønsker POV at tage de spørgsmål alvorligt, som mange lyttere har stillet på sociale medier
Vi er et uafhængigt journalistisk fællesskab med 120 skribenter og en platform med redaktionel frihed for eksperter og meningsdannere, der uden betaling skriver om emner, de brænder for – det er kun chefredaktionen og redaktører, der bliver aflønnet på POV.
Selvom vi ikke er blandt de største danske medier, føler vi altid et ansvar for at balancere formidling og kritisk journalistik, og dermed føler vi også, vi har en særlig forpligtelse til at stille vores platform til rådighed.
Derfor også i tilfældet med Bedraget, hvor store aktører som eksempelvis DR og Podimo tilsyneladende ikke har ønsket at huse serien – på trods af dette er en skandale med vidtrækkende konsekvenser.
Bedragets form, sprog og ambitioner vækker allerede debat, og fordi sagen handler om tillid, troværdighed og presseetik ønsker POV at tage de spørgsmål alvorligt, som mange lyttere har stillet på sociale medier.
Derfor har vi sat os for at undersøge, hvad der driver Helle Maj og Jørn Stjerneklar. Hvorfor er det, at DR eller Podimo ikke har købt serien? Hvorfor bringer de to dokumentarister detaljer om realkreditlån, skilsmisse og familiekonflikter ind i afdækningen af en mands karriere? Hvorfor medvirker der en psykolog, som ikke må udtale sig konkret – men som alligevel gør det mellem linjerne, og bruger vendinger som ”psykopat”? Og hvorfor denne insisteren på at “stoppe” Grarup?
Interviewet har vi valgt at bringe som spørgsmål/svar.
Motivationen og platformen
Eddie Michel: I har valgt at bringe jeres podcast i et samarbejde med POV. Hvorfor ikke gennem DR og Podimo eller lignende store aktører, hvor I tilmed kunne blive honoreret for jeres åbenlyst enorme arbejde med den her serie?
Jørn Stjerneklar: Vi løb ind i diverse problemer. Podimo vendte aldrig tilbage efter vores henvendelse, selvom de lovede det. I forhold til DR fik vi et kort og kontant afslag. Derfor fik vi ikke muligheden for at pitche historien for dem, vi normalt arbejder sammen med på DR, Radiofortællinger, og man mente ikke, denne historie havde relevans for det format. Hvilket vi ikke er enige i, men sådan blev det.
Eddie Michel: Så det er ikke noget i podcastens indhold, form eller konklusioner, som I mener har skræmt store medier væk?
Jørn Stjerneklar: Nej, så langt nåede vi slet ikke med for eksempel DR. De aner ikke, hvad de sagde nej til.
Eddie Michel: Podcasten udkommer næsten to år efter, at sagen eksploderede i pressen. Grarup er jo allerede afsløret. Hvorfor bruge halvandet år og fire afsnit på en mand, som mange allerede mener, er fældet?
Helle Maj: Fordi Grarup ikke er fældet. Folk har hørt om tre såkaldte fejl i Ukraine og om noget fusk med et folkemord for lang tid siden i Rwanda. De fleste mennesker læste eller hørte aldrig om historierne, da de var bag betalingsmur. Som psykologen i vores podcast forklarer, vil folk som Jan Grarup altid prøve at komme tilbage. Altid. Og det er han ved at gøre igen. Derfor valgte vi at lave en ordentlig research på ham.
Eddie Michel: Men det ved I vel konkret ikke? At de ‘fleste’ dengang ikke læste det eller aldrig hørte om historierne?
Jørn Stjerneklar: Historien om ham dengang kørte på Politiken og Berlingske – begge bag betalingsmur. Det daværende Radio 24/7 havde ikke mange lyttere og lukkede kort efter. Jo, den var ude på TV2, EB, BT og så videre, men det var bare udpluk fra ovennævnte medier.
Eddie Michel: I oktober 2023 udgav I rapporten The Construction – and Deconstruction of Made by Grarup. Hvorfor ikke et enkelt, stærkt essay – eller to episoder i stedet for hele fire?
Jørn Stjerneklar: Fordi vores rapport udelukkende handlede om folkedrabet i Rwanda i 1994. Vi ærgrer os i øvrigt over, at vi kun har lavet fire episoder – vi kunne godt have lavet seks! Der har været mange tilfælde af kill your darlings undervejs. Vi har research fra Afghanistan og Somalia, som vi bare måtte lægge til side, fordi vi ikke ville tæppebombe lytterne med information og endnu flere massive løgne.
Helle Maj: Vi har virkelig skullet kill your darlings undervejs. Det ubehagelige er, hvordan Grarup bare stjæler til højre og venstre fra andre kollegers oplevelser og gør dem til sine egne. Han gjorde sig til hovedperson i en sydafrikansk kollegas død – selvom han slet ikke var i landet, da denne døde. Han stjal også fra Jørns historier fra Rwanda og Congo og gjorde dem til sine egne. Han løj om at redde et barn i Gaza, som desværre døde på hans skød på vej til hospitalet … det er Jørns historie fra Zaire i 1996, hvor han fandt et levende spædbarn i et bjerg af lig. Han løj om at få kastet spyd efter sig gennem checkpoints i Rwanda – det er fra Øjvind Kyrøs bog og så videre og videre [Kyrø har bl.a. været udenrigsredaktør på TV2 Nyhederne og har med base i Sydamerika arbejdet som korrespondent for Weekendavisen, Berlingske og Dagbladet i Norge]. Der er så også historier, vi har måtte udelade, fordi vi ikke kunne sige med 100 procents sikkerhed, at Grarup var synderen. Fordi dem, vi skulle have til at fortælle os sandheden, ikke ønskede at gøre det. De var såkaldt fjendtlige vidner – fordi de enten var/er bange for at lægge sig ud med Grarup eller var/er venner med Grarup.
Eddie Michel: Bare for at være helt sikker på, at jeg har forstået det korrekt – skal det forstås sådan, at I har store mængder materiale, der hidrører Somalia og Afghanistan, som afslører endnu flere bedrag fra Grarups side – og vel dermed et yderligere svigt fra eksempelvis Politiken, der ikke har taget ansvar og faktatjekket deres stjernefotograf?
Jørn Stjerneklar: Ja, det er sådan, det skal forstås.
Eddie Michel: I har researchet jer frem til virkelig meget nyt om Grarups løgne, som aldrig tidligere er blevet dokumenteret – hvad er det, I har gjort, som de andre tilsyneladende ikke har gjort?
Jørn Stjerneklar: Vi har taget opgaven alvorligt. Jan Grarup er aldrig blevet faktatjekket før – det er ligesom det, der er hele historien. Han har haft frit spil. Men det skal lige siges, at når Grarup har været på opgave med danske journalister som Politikens Bo Søndergaard, Adam Hannestad eller Nis Olsen, så opfører han sig eksemplarisk. Så de har ikke noget ondt at sige om ham. Det er, når Grarup er alene ude i den store verden, at han giver den fuld gas.
Eddie Michel: Men hvad med den store undersøgelse, Politiken selv lavede, da alt kom frem i slutningen af 2023?
Helle Maj: Helt ærligt … de plagierede dybest set vores rapport, som udkom to-tre uger før, deres udkom. I øvrigt var det os, der gjorde Politikens John Hansen opmærksom på, at de skulle tage udgangspunkt i Rwanda, hvis de ville forstå omfanget af Grarups løgne. Vi tilbød i øvrigt også vores assistance i forbindelse med den research, men de takkede nej.
Eddie Michel: Hvorfor gjorde de det, tror du?
Jørn Stjerneklar: Det er vel en kombination af helst at ville styre snavset inde i eget hus og så af økonomiske årsager.
Eddie Michel: Økonomiske årsager?
Jørn Stjerneklar: Ja, vi skulle jo have haft penge for at hjælpe dem med researchen i Rwanda. Det ville de ikke betale for. Jeg ved ikke, hvor mange penge John Hansen fik, men han har vel heller ikke arbejdet gratis?
Etikken og det dybt personlige
Eddie Michel: Jørn, du har i et opslag på Facebook skrevet: ”Vi har grebet historien an, som var det et stort firma, der havde ført sine kunder bag lyset og tjent millioner af kroner på løgn. Det er vores drivkraft som journalister.” Det er jo helt efter de klassiske journalistiske dyder, at I går efter firmaet Jan Grarup, men i denne podcast inddrager I også hans familie, navnlig svigerfamilie. Det er naturligvis dybt tragisk, at I påviser, Grarup heller ikke kan være sandfærdig overfor sine børn og resten af sin familie, men er det ikke nok, at vi får afdækket, at han har løjet overfor os alle sammen med de produkter, han har solgt i form af sine billeder, historier til aviserne, foredrag, print af sine billeder, som i flere tilfælde har været opstillede og motivet stjålet fra andre og så videre?
Helle Maj: Husk på, at det er Grarup, der har inddraget sine og ekskonen Zasha Sekjærs tre fælles børn big time i sine historier – både til foredrag, i interviews, i podcasts og ikke mindst i filmen Krigsfotografen og sin selvbiografi Hvor jernkorsene gror. De tre børn er i øvrigt ikke børn længere. De er voksne.
Jørn Stjerneklar: Grunden til, vi valgte at inddrage det mere private var, at Bjerg Møller-familien [Grarups svigerfamilie, red.] jo var dybt traumatiserede og føler sig taget i røven af både DR, Gyldendal og pressen generelt. Men det fremgår jo i podcasten.
Eddie Michel: Ja, Grarup har selv bragt familien i spil, hvilket I jo både fremhæver nu og i podcastserien. Men hvordan legitimerer I, at I jo på den måde så også bringer hans børn og familie frem i lyset … og vel faktisk går endnu længere end Grarup?
Jørn Stjerneklar: Vi er ikke enige i din præmis. Så vi kan ikke svare på det.
Helle Maj: Jeg synes nu heller ikke, vi savler rundt i børnene overhovedet! Det er Sekjærs økonomi på dødslejet, vi taler om.
Eddie Michel: Men hvilket formål tjener det at dele detaljer om hans ekskones sygdom og død samt Jan Grarups manglende betaling af børnepenge og anden økonomisk støtte til hende? Dette har jo ret beset intet med Grarups professionelle virke at gøre. Og Jørn, du siger selv, at det er ‘firmaet’ Grarup, du går efter!
Jørn Stjerneklar: Jamen, firmaet Made By Grarup levede jo af at fortælle personlige historier. Og her figurerer børn og ekskoner i høj grad.
Eddie Michel: Hvorfor skal vi lyttere kende til skilsmissepapirer og realkreditgæld?
Helle Maj: Det skal I, fordi Jan selv har fortalt om, at han måtte hæve sin pension for at klare sig igennem med børnene under Sekjærs sygdom og død. Og nu får vi så at vide, at han faktisk ikke engang overholdt en aftale om at dele pensionen efter skilsmissen. Og vi finder ud af, at han faktisk slet ikke havde underskrevet skilsmissepapirerne før et par måneder, før hun døde. Og at han derfor havde undgået at betale børnepenge til hende. Vi synes, det er en vigtig historie at fortælle, når man skal portrættere en notorisk løgner. Han har svælget i den skilsmisse og Sekjærs død – og hans sorg, og hvor svært han har haft det. Det er en stor del af Made by Grarup-brandet. At vi skal have ondt af ham. Det er kun del 3. af podcasten, der handler om lidt af Grarups private liv. Men for Bjerg Møller-familien var det vigtigt at få frem.
Eddie Michel: De oplysninger, I har om Jan Grarups privatliv synes udelukkende at komme fra hans åbenlyst bitre, tidligere svoger, Jonathan Bjerg Møller, altså broren til Zasha Sekjær. Når han tydeligvis er så vred, er han så en god eller stærk kilde?
Helle Maj: Du skal vide, at vi ikke kun har siddet og talt med Jonathan om det her. Vi har fået lov at se hele papirsporet mellem familien og Grarup. Fra dengang det var Jonathans far – Jakob Bjerg Møller – der styrede korrespondancen. Han døde nogle år efter datteren. Det er nogle hårde ord, der ryger af på tryk her. Dem har vi undladt at bruge – som at Sekjærs far kalder Grarup for en psykopat og meget mere. Men altså, vi har set papirerne med økonomi, om lån osv. Vi har også set billederne af alle Grarups megadyre ure, biler, designermøbler, som han ejede, da han fortalte Skifteretten, at han var helt flad. Skifteretten dømte i øvrigt Grarup i forbindelse med Jakob Bjerg Møllers lån til Grarup.
Eddie Michel: Har I forsøgt at kontakte andre i Grarups familie for at få dem til at medvirke?
Jørn Stjerneklar: Nej, det har vi ikke. Og det har vi ikke, fordi dér – synes vi – ville vi overskride en grænse, som vi ikke havde lyst til at overskride. Altså, vi kunne jo have kontaktet hans børn, men det valgte vi ikke at gøre. Vi kunne have kontaktet Grarups mor, men vi ved, han sjældent ser hende. Så hvad ville formålet have været andet end at snage i noget, vi ikke havde interesse i?
Eddie Michel: Havde det svækket historien, hvis alle de personlige detaljer havde været udeladt?
Helle Maj: Ja, det har vi vurderet, at det ville. Historien om Jonathan viser jo en vigtig del af Grarups personlighed. Uden de personlige oplysninger, også om, hvordan fogedretten var ved at sende politiet ud på hospice for at hente Sekjær, fortæller alt om Grarups kynisme. En kynisme, han bruger både på sit arbejde og privat. Hvor privat i Grarups verden også indgår i hans markedsføring.
Jørn Stjerneklar: Det har været en af de sværeste opgaver, vi har sat os for i mange år. Når nogle tror, det her er et personligt opgør med Jan Grarup, så tager de alvorligt fejl. For det første, fordi vi aldrig har konkurreret med Jan Grarup på noget plan. Og vi kender ham dybest set ikke. Men fordi det ikke har været personligt, så har det faktisk været ekstra svært. Fordi det ikke er det rene sjov at endevende en kollegas liv. Det har faktisk været sværere end at endevende Peter Frederiksens liv. Det, som har gjort det ekstra svært er, at Grarups løgne er så massive, så vi begyndte at tvivle på vores egen dømmekraft. For vi kunne slet ikke forestille os, at en fotodokumentarist som Grarup kunne lyve så meget.
Helle Maj: Det har også betydet, at vi ikke bare skulle dobbelttjekke Grarups historier i diverse medier, til foredrag, radio- og tv-interviews. Vi skulle tripletjekke alting og lidt til. Vi skulle have fat i udenlandske journalister, som havde dækket situationer, hvor Grarup var. Vi skulle igennem gamle avisarkiver for at se, hvor løgnen begyndte. Vi måtte bare ikke lave fejl.
Eddie Michel: I podcasten bruger I professor i social – og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen, selvom han – ligesom I flere gange siger det undervejs – ikke ”kan, vil og må” udtale sig om Jan Grarup. Når han ikke kan, vil og må, hvilken værdi tilfører han så?
Jørn Stjerneklar: Han forklarer lytterne om, hvorfor nogle mennesker lyver, og han bruger sin viden til at oplyse os andre om, hvad vi skal være opmærksomme på i hverdagen, når vi støder ind i folk med personlighedsforstyrrelser. Som mytomaner, narcissister og psykopater. Vi ville ikke selv sætte ord på det her – for så ville vi virkelig have fået smæk. Derfor valgte vi denne løsning. I vores erfaring fra I en danskers blodspor – hvor vi brugte psykolog Tine Wøbbe – så løftede det også den historie til noget andet end bare at være en krimi fra det virkelige liv.
Eddie Michel: Men ville podcasten have været utroværdig uden professor Høgh-Olesens medvirken? Taler alle Grarups løgne ikke for sig selv?
Helle Maj: Nej, den ville ikke have været utroværdig. Men den ville heller ikke have givet lytterne en fornemmelse af, hvad det er for en mennesketype, de hører om. Vi vil kalde det forbrugeroplysning. Altså, folk kaster jo om sig med diagnoser i en bankende køre – uden at det har gang på jord. Men betyder det så, at når du har at gøre med en ægte psykopat eller narcissist, at du så ikke må fortælle lytterne, at det med stor sandsynlighed er i den retning, de skal kigge? For at få en forklaring på fænomenet Jan Grarup og hans helt utrolige løgne?
Mediernes ansvar og det redaktionelle filter
Eddie Michel: I serien taler I om en ”Old Boys’ Club”, der består af mediefolk og chefer. Hvilken konkret dokumentation har I for, at kollegiale netværk har beskyttet Grarup?
Jørn Stjerneklar: Vi antyder det jo i podcasten fra Martin Lehmann [fotograf på Politiken, red.], som forsøger at gøre Politikens ledelse opmærksom på problemet, uden at det bliver taget alvorligt. Vi ved det fra Lea Landsted [tidligere journalist på Politiken, undersøgende journalist på P1, forfatter til flere dokumentariske bøger, underviser i journalistik og har selv dækket konflikter, red.], som blev direkte chikaneret af Politikens kronikredaktør i 2001 eller 2002, da hun afslørede, at hele Grarups store projekt om Drengene fra Ramallah var én stor løgn. Vi ved det fra Jørn Ruby [tidl. udenrigsredaktør på Politiken, red.]. Og så ved vi det fra vores eget liv.
Eddie Michel: Apropos Jørn Ruby, der medvirker i jeres podcast – hvorfor medvirker Politikens daværende ansvarshavende ikke? Har I fået nej?
Jørn Stjerneklar: Det var tydeligt, at chefredaktionen på Politiken valgte at stå alene frem om kritikken af Grarup. Ingen andre stod frem. Vi spurgte flere gange Amalie Kestler [chefredaktør på Politiken, red.] om hun ville give os et interview. Det ville hun ikke. Men på det tidspunkt havde Politiken jo været ude med den store undskyldning – hvor de kaldte Grarup en plet på avisens historie, hvilket vi nævner i podcasten. Så det var heller ikke så relevant at få deres version længere. Vi synes, at vi har lyden fra flere udgaver af programmet Presselogen, hvor både Amalie Kestler og Christian Jensen står frem. Så vi fandt det ikke altafgørende, at vi ikke fik deres stemmer med direkte til os. Ruby var interessant, fordi han kunne tale om hele Politikens Hus tilbage i tiden og frem uden at skulle stå til regnskab og ikke frygte at miste sit job. Det er påfaldende, at Politikens fotochef ikke har været ude at udtale sig, ik’?
Jeg mener, at ledelsen på dagbladet Politiken har svigtet både deres læsere og lyttere, fordi de har taget ansvaret internt. Der er ikke rullet nogle hoveder. Tag eksemplet med det digitale essay, de to podcasts, en trykt artikel i et 32-siders tillæg i avisen om 25-året for folkedrabet, produceret i 2019. Der var 13 professionelle Politiken-ansatte involveret i at producere det. Ingen af dem er blevet stillet til ansvar på nogen måde. Selv ikke den internationale redaktør Michael Jarlner, som indstillede Grarup til en Cavlingpris for hans arbejde om Rwanda. Man er ikke sin opgave voksen, når man kan indstille Grarup til en Cavling-pris på baggrund af så massive løgne.
Perspektivet og formidlingen
Eddie Michel: Kunne podcasten være blevet endnu stærkere, hvis I også havde givet stemme til nogen, der forsvarer Grarup?
Jørn Stjerneklar: Det kunne den muligvis godt. Grarup burde vel forsvare sig selv – og det ønskede han ikke. Jeg har ikke set mange støtter forsvare ham længere. I afsnit fire bruger vi dem, der støtter ham: Esben Bjerre og Peter Falktoft [podcastværter, red.] og Adam Holm [studievært på DR P1 og historiker, red.].
Eddie Michel: Hvad lærer vi egentlig om medierne af jeres podcast. Er de ikke bare blevet ført bag lyset ligesom os andre?
Jørn Stjerneklar: NEJ, det er de ikke. De har vidst i årevis, at Jan Grarup har løjet. Siden dengang Lea Landsted gjorde dem opmærksom på det. De har bevidst valgt at vende det blinde øje til, fordi Grarup solgte aviser. Det siger Jørn Ruby også meget tydeligt i podcasten. Gå tilbage til eksemplet Jan Stage [afdød Politiken-krigsreporter, der også havde et afslappet forhold til sandheden] – hvis en mand sælger aviser, er mange chefer villige til at sluge selv de mest vilde løgne. Det gjorde Information og Politiken. Først når det bliver for tykt – som med Grarup i 2023 – piller de stjernen af plakaten.
Eddie Michel: Er den reelle historie så ikke – og det suverænt mest interessante rent journalistisk – alt det I italesætter, som har med den manglende kontrol af Grarup at gøre og den ærefrygt eller måske ligefrem frygt, flere redaktioner har tilladt, at Grarup blev omgærdet af?
Jørn Stjerneklar: Vores største bevæggrund for at lave det her projekt om Jan Grarup er, at vi er så pressede fra alle mulige kanter – og det er mediehusene også – så vi ikke har råd til, at en mand som Grarup fucker vores troværdighed sådan op. Vi har brug for, at vores historier bliver faktatjekket, men det skal gælde alle. Altså også de fastansatte. Og jo: Grarup har fået lov at løbe rundt og lege gangster med trusler til højre og venstre, når nogle stillede sig kritisk an overfor ham. Det virkede tilsyneladende godt. Hvem har lyst til at blive skrevet ind i hans sorte bog [man hører i podcasten Grarup udtale, at han har en sort bog med nedskrevne navne på personer, som han ønsker skal dø, red.]?
Et interessant spørgsmål i den sag er: Hvorfor tillod Politiken, at han fik lov at udtrykke sig sådan? Altså, at deres fotograf ligefrem ønskede sine fjender døde?
Og hvorfor reagerer Gyldendal ikke ved at trække Grarups såkaldte selvbiografi tilbage, når den beviseligt er fyldt med løgn? Lasse Skytts bog blev jo trukket tilbage af hans forlag [freelancejournalisten Skytt blev afsløret i plagiat i dusinvis af artikler og i hans bog fra 2022 om Ungarn og landets premierminister, Viktor Orbán, hvilket fik Syddansk Universitetsforlag til at stoppe bogsalget og makulere restoplaget, red.].
Helle Maj: Det er i øvrigt sjovt, at både Gyldendal, Politiken og Grarup selv har kaldt hans løgne for ”fejl”. Det er jo mere end fejl, når en mand lyver konsekvent i mere end tre årtier.
Eddie Michel: Hvorfor tror I, at Gyldendal ikke vil trække bogen tilbage, når I så åbenlyst har afsløret, at den indeholder enorme mængder af løgne?
Helle Maj: Fordi han sælger bøger. Jeg tror, bogen er ude i 5. oplag nu. Og det ville se ret uheldigt ud, hvis man trak Grarups bog ud nu – lige op til, at en anden stor fotograf udkommer med en selvbiografi på samme forlag, Henrik Saxgren. Udover det, så har vi kun Gyldendals forklaring på, hvorfor de fastholder at udgive bogen: At det er Grarups egne oplevelser – fortalt af en mand med PTSD.
Eddie Michel: Tror I, at podcasten kommer til at ændre noget for medierne?
Jørn Stjerneklar: Vi håber det sandelig! Vi kan se, at vi bliver mere faktatjekket, når vi afleverer historier. Og det er helt klart på baggrund af sagerne med Grarup, Katherine Diez og Skytt. Men vi er også lidt bekymrede for, om de faktatjek kun rammer os freelancere og ikke internt i mediehusene. Dog skal det siges, at Politiken har været ude af sige, at de har ændret deres arbejdsgange i forhold til det her, så der bliver mere faktatjek i de historier, som virker lidt for urealistiske.
Eddie Michel: Tror I, at podcasten kommer til at ændre noget for jer selv?
Jørn Stjerneklar: Svært at sige. Måske vi får nogle muligheder for at sælge nogle andre podcast? Vi har jo lavet flere, som har fået stor ros.
Eddie Michel: Men I frygter ikke, at I måske vil blive afskåret fra opgaver … jævnfør ”Old Boys-netværket”?
Helle Maj: Jeg synes, det er meget interessant, at ingen mediehuse har taget podcasten op. Før altså filmmagasinet Ekko, der har givet den fem ud af seks stjerner og så jer, POV. Men det er jo et spørgsmål, I må stille til mediehusene og ikke til os. Og nej – vi er ikke bange for The Old Boys netværk. Vi tjener ikke så mange penge, som vi ville have kunnet, hvis vi holdt vores kæft. Men det ligger ikke til os. Allerede i marts 1997 opnåede Jørn som den første og hidtil eneste journalist at blive fyret for åben skærm af Røde Kors, fordi han påviste, at de havde løjet i deres kampagnejournalistik med både hans ord og fotos.
Jørn Stjerneklar: Det kostede os mange penge.
Eddie Michel: Er Grarups billeder stadig værdifulde, hvis konteksten bag dem er løgn?
Jørn Stjerneklar: Det er jo en trossag. Altså billederne er intet værd, når han lyver om alt omkring dem, synes vi. Jeg tror, at Grarup godt kan rejse sig igen, hvis han vil erkende, at han ikke skal være fotodokumentarist. Han skal lave kunst og portrætter. For der er ingen tvivl om, at han teknisk er en god fotograf. Som fotodokumentarist er han forhåbentlig færdig.
Eddie Michel: Apropos … Helle Maj jeg læste i en Facebook-debat, at du skrev følgende: ”Vores håb med podcasten har været at oplyse om faren ved at lytte kritikløst til folk som Grarup. Og også at få ham stoppet i at gå og bedrive såkaldt humanitær dokumentarisme fremover.” Og et andet sted skriver du: ”Personligt ville jeg anbefale ham at droppe fotodokumentarismen og i stedet blive kunstner.” Er Jan Grarup ikke blevet stoppet – for godt to år siden?
Helle Maj: Nej, så har du ikke lyttet til psykologen og ikke fulgt med i Grarups opslag på Facebook. Han er ved at skrive en bog, han vil genstarte sit radioprogram I Orkanens Øje, han lavede en stor bunkerudstilling om Ukraine i vinteren 2024. Han lægger sig ikke frivilligt ned. Hør, hvad psykologen siger. Jeg står inde for de udtalelser, du citerer mig for.
Eddie Michel: Hvornår stopper I selv med at tale om Grarup?
Jørn Stjerneklar: I morgen! Vi tager på fire ugers ferie og har besluttet ikke at nævne ham med ét ord på turen. Men vi kommer jo til at gøre opmærksom på, via FB, når de sidste to afsnit bliver udgivet på Spotify og når I på POV gør noget ved historien. Så helt ude af vores sind kommer han nok ikke lige med det samme.
POV er med til at lægge platform til podcasten, fordi den – med alle sine lag og ekstremt ubekvemme detaljer – siger noget vigtigt om både journalistikkens muligheder og blinde vinkler.
Vi er altså af den overbevisning, at den ikke kun handler om Jan Grarup, men også om et mediesystem, der i årtier har medvirket til at dyrke myten om ham. Det er en sag om tillid, om etik, og om hvad der sker, når virkeligheden bliver en kulisse i en fortælling.
Ledsaget af Eddie Michels interview håber vi, det giver dig mulighed for at danne din egen, oplyste mening om både podcastens indhold, og de valg, der ligger bag. Det er en del af det ansvar, vi mener, der også følger med gratis journalistik.
Jørn Stjerneklar og Helle May og deres firma, Mayday Press, har tilrettelagt serien.
Du kan gratis lytte til de to første afsnit i Bedraget på linket nedenfor.
Alligevel opfordrer vi til, at du støtter det enorme arbejde bag produktionen og dermed Mayday Press – der ligesom POV er et uafhængigt medie – og køber de fire afsnit for 99 kr. på deres hjemmeside.
Køb Bedraget – løgnens anatomi her
https://pov.international/podcast-bedraget-loegnens-anatomi-del-1-2/
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og