UKRAINE // REPORTAGE – Nedslidningen af de enorme mængder russisk materiel og mandskab koster Ukraine dyrt. Også selvom man kæmper med overlegent, vestligt artilleri. Ukraine mangler luftstøtte for at kunne vinde krigen.
Kyiv – General Syrtskij, som leder den ukrainske offensiv, har udtalt, at offensiven går langsommere end ventet, og man satser på at tage Bakhmut tilbage først. Det er i syd, at det store opgør står, og her går det langsomt.
Der sker små fremskridt dagligt, men som tidligere er de vanskelige at få øje på dag for dag. Det springende punkt er forholdet mellem de ukrainske og de russiske tab, og det er kun de russiske tab, vi kender sådan nogenlunde.
Dags dato har russerne ifølge den ukrainske generalstab mistet i alt 4.592 stykker artilleri af forskellige typer og alene det sidste døgn, 19 stk. De sidste uger har russerne også dagligt mistet et stort antal kampvogne og pansrede mandskabsvogne af forskellige typer, men det er helt nyt, at russerne mister så meget artilleri, hvor de tidligere ”kun” mistede deres ammunitionsdepoter.
I dag betaler Ukraine prisen på slagmarken, hvor det russiske artilleri rammer de ukrainske enheder hårdt
Sagen er, at nok ser russerne ud til at gentage mange fejl med enorme tab uendeligt – frontale angreb på de ukrainske linjer eksempelvis – men noget lærer de selvfølgelig.
Russerne har fået deres logistik til at fungere mere decentralt, og dermed er effekten af den ukrainske taktik med at gå efter ammunitionsdepoterne om ikke nulstillet så dog reduceret.
Derfor denne nye ukrainske taktik, hvor man går efter selve haubitserne og kanonerne, og på det seneste kan det se ud til, at det har haft en vis effekt. Der er imidlertid mange reserver i Rusland fra over 60 års produktion af artilleri, som først skal nedkæmpes, før ukrainerne for alvor kan passere de store minefelter uden flystøtte.
Nedslidningen koster dyrt
Natos grundlæggende angrebsstrategi – især når USA er med – bygger på massiv luftstøtte, der skal beskytte og forberede vejen for landtropperne, men den mulighed har ukrainerne ikke.
Luftherredømme ville give dem bedre muligheder for at rydde de store minefelter, som russerne har udlagt i syd. Det sker i stedet manuelt. Ukrainerne fik nogle minerydningskampvogne fra Finland, men det siges, at de alle er tabt.
Kunne man for et år siden have tænkt tanken, at man måske kunne uddanne ukrainske piloter og jordpersonel til F-16, så de var klar, når eller hvis vi besluttede at give Ukraine fly?
Uden fly tager nedslidningen af den russiske side tid og koster dyrt
Det kunne man åbenbart ikke, og i dag betaler Ukraine prisen på slagmarken, hvor det russiske artilleri rammer de ukrainske enheder hårdt.
Det er nemlig ikke nødvendigvis minerne, der ødelægger ukrainernes materiel, men oftere det russiske artilleri, der har gode muligheder for at ramme, når ukrainerne kun kan bevæge sig langsomt frem.
Med det materiel, Ukraine har fået fra USA og flere EU-lande, er det ukrainske artilleri stærkere, men uden fly tager nedslidningen af den russiske side tid og koster dyrt.
Klyngebomber
Husk offensiven sidste år. Det tog sin tid i Kherson-regionen, før der endelig gik hul på de russiske linjer, og dengang blev der også talt om store ukrainske tab. I dag tager det endnu længere tid, for det ser ud til, at russerne har ført næsten alle reserver frem til forreste linje i syd og et stort antal friske reserver i øst mod de ukrainske linjer fra Avdiivka som det sydligste punkt og Svatove som det nordligste.
Det skal i øvrigt nævnes, at netop klyngebomber er velegnede til at bekæmpe minefelter, og de lovede amerikanske klyngebomber ser ud til allerede at befinde sig i Ukraine. Det blev bekræftet af general Sirtskij.
De kontroversielle klyngebomber er ikke tidligere taget i brug fra ukrainsk side, men er blevet brugt flittigt af russerne siden 2014. Jeg har fået to detonatorer (uden sprængstof) fra en russisk klyngebombe hernede, som jeg overleverer til Krigsmuseet i København.
Den russiske offensiv
Hvornår det er en offensiv, og hvornår det er et modangreb, kan være svært at afgøre.
Landegrænsen mellem Rusland og Ukraine, fra Kharkiv i øst til Tjernihiv nord for Kyiv, er ikke en officiel front. Der er løbende angreb med artilleri fra russisk side ind i Ukraine, og enkelte angreb med droner, missiler og russiske frivillige enheder i ukrainske uniformer ind i Rusland. En taktik, begge sider givetvis bruger for at tvinge modparten til at binde et større antal styrker langs den lange grænse.
Men vi ved også, at russerne har sendt omkring 100.000 nye soldater mod de ukrainske linjer på den nordøstlige del af den aktive front.
Fra området fra Bakhmut og op til Lyman, hvor jeg lige har været, kan jeg bekræfte, at der er intensive kampe
Offensiven ser ikke ud til at lykkes bortset fra en lille russisk fremgang ud for Svatove i nord. Fra området fra Bakhmut og op til Lyman, hvor jeg lige har været, kan jeg bekræfte, at der er intensive kampe, og at ukrainernes fremgang er gået i stå, bortset fra i området omkring Bakhmut. Det svarer til general Sirtskijs udtalelser. Store dele af fronten nord for Bakhmut går gennem skovområder, hvilket gør kampene ekstra vanskelige.
Det ser altså ikke ud til, at det store gennembrud er nært forestående for ukrainerne, hverken i syd eller øst. Den russiske offensiv ser ud til at være gået i stå, før den rigtigt fik begyndt, men uagtet hvor utrænede de nyeste 100.000 soldater er, så er de en faktor, der skal nedkæmpes, og det tager tid.
Dog er det ikke ren ønsketænkning, at de russiske linjer, der holder Bakhmut, kan bryde sammen den kommende uge, men optimistisk er det. Derfor vil jeg nøjes med ikke at udelukke muligheden.
Der er planlagt, at jeg som en uge skal ud med en artillerienhed på en fuld vagt, og senere med en ambulance i allerforreste linje. Da det er krig, og omstændighederne skifter hele tiden, er der ingen garanti for, at aftalerne kan gennemføres.
Kertsch-broen og gengældelsen
Mandag den 17. juli slog ukrainerne igen til mod Kertsch-broen, der forbinder Rusland med den annekterede Krim-halvø.
Russerne bagatelliserer skaderne, men det ser ud til, at de er alvorlige. Det var en overfladedrone, der ramte en bropille, hvilket fik brofagene til at give sig. Det ene brofag blev sat helt ud af drift, og det andet kan benyttes af lette køretøjer. Jernbanebroen er ikke ramt denne gang.
I går kom hævnen fra russisk side i form af adskillige hypersoniske Kinzhal-missiler rettet mod Odesa og Mykolaiv. Missilerne gjorde stor skade. Man brugte også iranskproducerede Shahed-droner og flere typer missiler. Målet var terrorbombning af byerne og ødelæggelse af deres kornanlæg. Omkring 60.000 tons korn skal være destrueret som følge af bombardementet.
Der er to nye Patriot-systemer, som har vist sig effektive mod Kinzhal, på vej til Ukraine. Alt tyder på, at Odesa vil få i det mindste det ene, hvis ikke den sydlige del af Ukraine får begge. Kharkiv står også højt på listen til at få et, men der er indtil videre kun to.
Kornaftalen
Angrebene på kornanlæg falder naturligvis sammen med, at Rusland ikke vil forlænge aftalen om fri korneksport fra Ukraine gennem Sortehavet. Rusland har også erklæret, at de vil anse ethvert fartøj i Sortehavet på ruten til Ukraine, dvs. primært Odesa, for værende et fjendtligt fartøj, som vil blive sænket.
Det betyder reelt en erklæret blokade, der minder om Admiral Tirpitz’ ”ubegrænsede u-bådskrig” fra 3. februar 1917 under første verdenskrig.
Én forskel er, at Sortehavet er betydeligt mindre i enhver forstand end Atlanterhavet mellem England og USA.
Alligevel er der paralleller. Hvis korneksporten blokeres effektivt, kan det betyde hungersnød i Afrika og nye, enorme flygtningestrømme mod Europa. Det er begivenheder, som kan vælte regeringer på stribe og i værste fald underminere hele EU som institution. Det er ikke noget, som vil ske i løbet af få dage, men potentialet er der blot på mellemlangt sigt. Og derfor vil Vesten næppe passivt være vidner til et sammenbrud i verdens fødevareforsyning.
Putin har søgt at gamble med korneksporten flere gange tidligere, og de vestlige regeringers og især USA’s reaktion var kraftig. Putin gav efter. Det gør han formentlig også denne gang.
Danske aftryk
Danmark har netop sendt droner til Ukraine, der er designet specielt til at finde miner. Desværre lever droner ved fronten kun i meget kort tid. Der bruges flere tusind af dem hver måned. Det ændrer ikke ved, at det er et virkeligt godt bidrag, som Danmark her leverer.
I Danmark er tusindvis af paller med værnemidler, som ellers skulle have været brændt, nu blevet frigivet til velgørende foreninger. Fristen for at overtage dem er kort, men den er heldigvis blevet udsat lidt.
Lægerne i forreste linje opererer i beskidte uniformer og med militærhjelme og sikkerhedsveste. Blot et visir og et sterilt forklæde vil under disse forhold udgøre en kæmpe forbedring
Vores forening, Frihed for Ukraine, har lobbyet for, at netop lagrene for værnemidler, der er gået over dato, åbnes for os, så vi kan sende det til Ukraine, og jeg har netop gennemgået ukrainernes behov sammen med en oberst fra generalstaben i Kyiv, og vi kommer til at sende indholdet fra flere sættevogne afsted.
Lægerne i forreste linje opererer i beskidte uniformer og med militærhjelme og sikkerhedsveste. Blot et visir og et sterilt forklæde vil under disse forhold udgøre en kæmpe forbedring. Efter jeg selv for nylig har været i en ambulance med en soldat med et dybt hovedskud, så betyder det personligt meget for mig.
Foreningen har også sendt mere udstyr til ”vores” militærhospital og ”vores” bataljon, som nu igen opererer ved Bakhmut. Især brandslukkerne vakte meget stor glæde. Noget, som jeg ikke troede, de kunne bruge andet end i meget begrænsede mængder, er gule affaldsbeholdere til medicinsk og kirurgisk affald, men de har vist sig at være et meget stort hit. Vi har tusinder af dem på vores lager. Det glæder mig utrolig meget, at det, vi bringer, gør nytte.
Tusind tak til Lotek ved Sønderborg for at levere brandslukkerne og mange andre gode ting, og tusind tak til Herlufsholms Efterskole for blandt andet at overdrage hospitalssenge fra deres sygeafdeling. Udstyret blev taget i brug lige med det samme, det ankom til modtagerne!
I går fik vi også leveret store generatorer til Kharkiv, hvorfra de vil blive distribueret videre. Det har været en kæmpe indsats fra Poul Henrik Jensen og gruppen Generatorer til Ukraine, der gjorde dette muligt! Vores egen forening havde leveret to af generatorerne i denne samlede transport.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
