UKRAINE // REPORTAGE – Jens Alstrup rapporterer fra fronten i den sydlige del af Kupjansk-distriktet i det nordøstlige Ukraine. Stemningen i den enhed, han besøger, er afslappet, da de russiske styrker har rykket nogle af deres enheder væk fra området. Da han kører med enhedens officer ud for at inspicere skyttegrave, overværer han en artilleriduel.
MYKOLAIVKA, UKRAINE – Vores tur til området omkring landsbyen Borova var forløbet uden særlige begivenheder. Jeg var lidt forsinket grundet køer ved nogle af kontrolposterne inde i Kharkiv, hvor jeg var startet på min motorcykel om formiddagen.
I den nærliggende by Izium havde nogle civile bagt kager til de russiske “befriere”, rapporterede flere medier. Flere hundrede fik mavekneb, knap 30 blev invalideret, og to soldater døde af de forgiftede kager.
Området er domineret af ukrainske flag, og på en tankstation fik jeg kram, fordi jeg er dansker, og vi hjælper Ukraine så meget.
Hovedvejen er fin. Værre er det med sidevejen, hvor der er et enormt antal huller i vejen. Mange af dem er så store, at det nemt kunne totalskade en bil eller motorcykel.
Livet i enheden
I landsbyens centrum, hvor der er en lille butik, stod den amerikanske filminstruktør Chris Walters og soldaten Kostja og ventede på mig. Den gamle Lada Classic, eller Zjiguli som de hed i Sovjetunionen, kunne ikke starte, så de måtte gå til forlægningen, og jeg fulgte dem på min motorcykel.
Jeg fik anvist en seng og blev præsenteret for enhedens officer, Andrii. Han er svær at bedømme, men er vel i slutningen af fyrrene og meget veltrænet.
Enheden, som jeg var i, var centreret omkring et værksted, hvor de reparerer og modificerer droner. Langt de fleste droner er fra producenten DJI i Kina. Forbruget af droner er enormt. Det gælder på begge sider af fronten.
Der gik nogen tid med at få tilladelse til at komme til fronten, og jeg fik ikke lov til at være der i længere tid. Frontlinjen er fortsat vanskeligt tilgængelig for medierne, selvom der er lempet lidt på det.
Livet i forlægningen var ganske afslappet. Soldaterne reparerede droner og lavede mad. Udenfor blev der røget en masse cigaretter. Soldater tog afsted, og andre kom tilbage. Jeg kunne forstå, at kampene i området var langt mindre intensive end tidligere, efter at russerne havde flyttet en del af deres enheder væk fra området for at forhindre sammenbrud andre steder. Det gjorde livet lettere for de ukrainske soldater.
Vi kørte af sted mod fronten, og Andrii kørte bilen. Vi mødte nogle andre soldater, der tog med os videre. Afstanden til forreste linje var omkring 25 km. Farten var høj på de støvede veje, og snart var vi kun et par kilometer fra forreste linje. Bilerne satte os hurtigt af under dække af et levende hegn mellem to marker. Herfra fortsatte vi til fods.
Artilleriduel ved det levende hegn
Vi havde ikke gået langt, før vi kunne høre braget fra en russisk kanon, givetvis en 152 mm. Gennem luften hørte vi projektilets fløjten. Dopplereffekten på lyden fra en granat får det til at lyde markant anderledes, alt efter om granaten er på vej mod dig eller væk fra dig. Her fløj den ind over hovederne på os og eksploderede et stykke bag os.
Kort efter lød et nyt brag ikke langt bag os. Nu var det det ukrainske artilleris tur til at skyde tilbage. Således varede artilleriduellen et stykke tid og tilsyneladende uden noget afgørende resultat. Mængden af ammunition er blevet stærkt begrænset for begge sider, og jeg tror kun, at der var én kanon på hver side. Jeg tvivler på, at vi lå der i mere end 10 minutter, og antallet af skud var ikke meget over 12 for begge sider tilsammen.
Ufarligt var det ikke for os, for mellem skuddene kunne vi høre en russisk drone meget tæt på os, og med fire ukrainske soldater og mig var vi fem mand og dermed et oplagt mål. Dronen selv kunne også medbringe en granat.
Da vi kort efter kunne gå videre, fortsatte vi gennem det levende hegn og besøgte en del skyttegrave, hvor ukrainske soldater holdt vagt for det tilfælde, at russerne gennembrød den forreste linje. Med undtagelse af en enkelt skyttegrav, som ikke helt var som Andrii ville have den, var alt, som det skulle være.
Vores næste besøg gjaldt en droneenhed i en skyttegrav. Den befandt sig tæt på forreste linje, for de små droners rækkevidde er begrænset. For at komme derover skulle vi over åbent land fra ét levende hegn til et andet. Også her var alt, som det skulle være.
Af og til var der angreb med morterer af en slags eller måske et meget kortrækkende raketbatteri. Granaterne blev skudt af i serier. Der var også enkelte skuddueller med håndvåben. Alt i alt var kampene begrænsede, i forhold til hvad jeg tidligere havde overværet. Det svarede helt til meldingerne fra Ukraines Generalstab.
På det seneste lader det også til, at der er cirka lige meget artilleri på begge sider, hvor der tidligere var langt flere kanoner på den russiske side.
Læs flere af Jens Alstrups artikler om Ukraine her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
