UKRAINE // REPORTAGE – På sin vis er iscenesættelsen jo ikke meget anderledes, end hvad Grarup har gjort, skriver Jens Alstrup, der skal medvirke i en serie reportager, hvor scener også gennemspilles for kameraet. Men der er en stor forskel.
Troværdighed er noget mærkeligt noget. Det var Münchhausens varemærke ikke at have nogen, men i dag har sociale medier både gjort det lettere at sende falske nyheder i omløb og at afsløre, hvornår en historie er skåret til, og hvornår det er gået helt galt.
Gennem årene er fotografen Jan Grarup flere gange blevet afsløret i at pynte på sine historier. Det undrer mig, at det har kunnet få lov til at blive ved. Anne Lea Landsteds informationer i sin kommentar her på POV International fortæller os, at havde Politiken taget hendes anklager alvorligt i tide, kunne Grarup måske have været ude i kulden nogen tid for at komme stærkt tilbage senere som den eminente fotograf, han er. Men Politiken tog hende ikke alvorligt, selvom det må have været relativt nemt at tjekke, om hendes anklager var korrekte.
Det er ikke kun Grarup, der skal have dårlig samvittighed! Alle medier har mistet troværdighed på det. Nogle mere end andre. Selvfølgelig har Grarup selv ansvar. Jeg mener blot ikke, at han har det alene. Det er en trist historie!
Krigens teater
Blandt Jan Grarups fortællinger er én om, at han skulle have trykket på aftrækkeren på en morter og dermed have forbrudt sig etisk mod sin upartiskhed som fotojournalist. Det skulle have fået ham til at stoppe med at bruge presseskilt.
Historien giver ingen mening. I øvrigt er det min helt subjektive vurdering, at det mærke mere er blevet til en skydeskive, end det er en sikkerhed, men jeg bruger heller ikke selv presseskilt, fordi jeg aktivt er engageret i at skaffe nødhjælp til ukrainske soldater.
Jeg er netop nået til Ukraine, hvor rejsen denne gang kommer til at forløbe langs det meste af fronten fra Kherson i syd ved Sortehavet til Kupjansk i nordøst ud for Kharkiv. Af sikkerhedsmæssige årsager kan jeg først rapportere fra rejsen, når jeg har forladt zonerne.
Denne gang skal jeg lave bolognesesauce og pasta med pandekager til dessert til soldaterne, og det glæder jeg mig til.
For nogle uger siden mødte jeg en mand ved navn Christopher Walters i Lyman. Han overhørte en samtale, jeg havde med en ambulancefører om en tur ud til frontlinjen. Det fik ham til at spørge, om jeg ville tage ud til forreste linje og rapportere derfra i en fuld uge, hvor han kunne tage med og filme. Han havde allerede spurgt et par andre, men fået nej.
På sin vis er iscenesættelsen jo ikke meget anderledes, end hvad Grarup har gjort, men der er en stor forskel
Konceptet er, at jeg slippes fri ved fronten. Her vil jeg tage interviews i stille stunder, observere når det brager løs, og tage billeder, når og hvor det er muligt. Ser Chris noget, han synes om, skal det gentages og opføres for kameraet.
Der bliver tale om en serie med ”fortolkede indtryk fra krigen”, og det ene afsnit bliver altså med mig, hvis det kan gennemføres. Det færdige resultat skal udsendes på National Public Radio, som trods sit navn også er en TV-station i USA.
På sin vis er iscenesættelsen jo ikke meget anderledes, end hvad Grarup har gjort, men der er en stor forskel: Seerne vil være klar over det på forhånd.
Jeg har sagt ja, men nu må vi se, om det bliver til noget. Militæret trækker ofte den slags tilladelser tilbage. Tilladelsen kan også være behæftet med fejl, eller de kan trækkes tilbage, hvis russerne pludselig angriber. Der hvor jeg skal hen, er et område, hvor russerne forsøger at være i offensiven.
Julegaver til fronten
Opholdet med Chris bliver en optakt til julen, hvor vi er i gang med at planlægge nød- og gavehjælp, hvor vi håber på masser af støtte fra danske læsere og lyttere.
Kort fortalt vil vi bringe julegaver ud til soldater i felten og på militærhospitaler samt til børn på to børnehjem. Det bliver efter konceptet ”køb en ged”, bortset fra at vi køber det, du gerne vil give.
Vi kan også hjælpe med at bringe helt personlige gaver til Ukraine. Det koster 30 kr. per transport, og vi tager samme tillæg for de gaver, vi sælger, via en webshop: 25 kroner går til transport og distribution og 5 kroner til vores mediesatsning.
Vi håber, det bliver til mange tusinde gaver og til at sende to eller tre reportere/journalister ud til krigszonen, hvilket vil sige der, hvor russerne kan ramme med artilleri og lignende fra frontlinjen.
Kort fortalt vil vi bringe julegaver ud til soldater i felten og på militærhospitaler samt til børn på to børnehjem. Det bliver efter konceptet ”køb en ged”
Jeg tager videre ud til selve frontlinjen. Igen er vi helt afhængige af tilladelser, og de er ikke lette at få. Det accepteres for nærværende, at jeg tager ud kort tid ad gangen. Men hvis jeg ikke kan være ved fronten kontinuerligt, så er jeg i forlægningerne for soldaterne.
Herfra vil vi være på live (radio over internet) fra civile i krigszonen og soldaterne i felten.
Vi kommer ikke til at bringe nyheder direkte fra fronten om dagens kampe. Det er ulovligt og vil bringe os selv og soldaterne i fare. Der skal gå mindst 72 timer, før vi kan rapportere om den slags.
Men vi kan stille spørgsmål om drømme, julefesten, om maden til daglig, om soldatens udstyr og om at have våde støvler og om at opleve sejre og nederlag. Om at kæmpe og kæmpe og kæmpe dag ud og dag ind uden at kunne se en ende på det. Om at kæmpe for sin frihed og sin familie.
Du kunne måske også have spørgsmål til den civile familie om, hvordan de fejrer julen? Er julen anderledes nu, hvor der er krig? Det spørger vi selvfølgelig om, men måske du har noget, som du ikke mener er blevet berørt? Hvad kunne du tænke dig at høre og læse om? Hvad mangler du at vide om den enkelte soldats dagligdag ved fronten?
Deltagere i juleprojektet er ud over Frihed for Ukraine, hvor jeg er formand, Kolo Nordic, Wool Express, Rotary Skive og Sydhavsøerne for Ukraine, og flere kommer til.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her