LITTERATUR & TEATER // ESSAY – Forestil dig, at du er en arbejdsgiver og den medarbejder, du har ansat til at ordne rutinearbejde, pludselig afviser at arbejde. Hvad gør du? I Herman Melvilles historie om Bartleby, der med sin arbejdsvægren sætter sin chef på Wall Street-kontoret på mentalt overarbejde, er der ingen let løsning, skriver Flemming Chr. Nielsen om den teater-aktuelle Kafkaske fortælling, der nådesløst og morsomt udstiller et samfund, der sætter økonomi højere end humanitet.
Som Bartleby-fan har jeg det som dem i Kandis for livet. De kan ikke holde ventetiden ud, inden de skal møde Johnny Hansen. Jeg har den samme sitrende spænding efter at se, hvordan Teater FÅR302 i Toldbodgade, København fra den 5. marts og hver aften måneden ud fortæller historien om Bartleby. Instruktøren er Anders Carlsson, og titlen er ændret til Bartlebyerne.
Det sidste lyder opmuntrende for en Bartleby-fan, for vi trænger ikke bare til én, men til mange Bartleby’er. De er oprørere af den slags, der venligt, høfligt og helt u-rasende kaster grus i tingsliggørelsens tyranni.
Og nej, Bartleby er ikke en stavefejl for kriminalkommissær Barnaby i den engelske tv-serie. Bartleby er bare en dødbleg og bedrøvelig kontorist og en fiktiv figur i en novelle.
Han har sin kontorplads bag en foldedør og kun med udsigt til en mur bag vinduet. Han tilkaldes, når der er brug for ham, og ignoreres, når der ikke er
For at få det første indtryk af Bartleby skal vi forestille os et moderne kontor, hvor en ny medarbejder netop er ansat. Der kan være tale om et stort advokatfirma, et ministerium, en styrelse eller lignende. Det forventes, at den nyansatte er venlig og omgængelig, men der kræves ingen særlig eksamen eller andre avancerede kvalifikationer.
Vedkommende er en slags sekretær eller studentermedhjælper og skal skrive udkast til kundebreve og andre meddelelser på en computer, altså kende lidt til tekstbehandling. Han skal printe ud, skifte papir og blækpatroner og få det hele til at se nydeligt og fejlfrit ud. Af og til skal han for chefen eller højerestående kolleger gå et mindre ærinde og udrette andre trivielle småting.
Kontoret i Wall Street, 1853
Endnu tættere på Bartleby kommer vi, hvis kontorscenen flyttes 169 år tilbage i tiden, og adressen bliver Wall Street i New York. Selvfølgelig var der ikke dengang computere og plasticskærme, men den nyansatte blev som i dag sat til at kopiere skrivelser. Der krævedes en smuk og letlæselig håndskrift, og den meget underordnede funktionær skulle være lige så venlig og omgængelig som sine nutids-kolleger.
Det var den amerikanske forfatter Herman Melville (ham med Moby Dick), der i 1853 skrev fortællingen om Bartleby.
Den foregår på et Wall Street-kontor, hvor der en dag ansættes en ung mand, som hedder Bartleby. Han er blegt stilfærdig og trist agtværdig, og flittig og sagtmodig går han i gang med at kopiere dokumenter. Han har sin kontorplads bag en foldedør og kun med udsigt til en mur bag vinduet. Han tilkaldes, når der er brug for ham, og ignoreres, når der ikke er. Og chefen, som er en ældre advokat, kunne ikke ønske sig en mere pålidelig funktionær:
”Som om Bartleby i lang tid havde hungret efter noget at kopiere, proppede han sig nu med mine dokumenter. Han stoppede ikke op for at fordøje. Dag og nat fortsatte han og kopierede i sollys og skumring.”
Hvis han var rekvireret fra et jobcenter, ville der blive indgivet en klage. Vedkommende ville omgående blive fyret og i al fremtid være udelukket som seriøs jobsøger
Sådan går der tre dage, indtil Bartleby en morgen bliver bedt om sammen med sin chef at kontrollere et lille dokument. Chefen tilkalder ham, men han kommer ikke. Inde fra sit aflukke bag døren svarer han med blid og fast stemme:
”Jeg vil helst ikke.”
Vor advokat prøver at få samling på sine lammede sanser, og så tilkalder han Bartleby én gang til. Lige så tydeligt og umisforståeligt kommer svaret:
”Jeg vil helst ikke.”
Vor advokat beslutter sig for indtil videre at glemme sagen og tilkalder en anden funktionær, så dokument-kontrollen kan klares. Men et par dage efter opstår den samme situation, da nogle dokumenter igen skal efterses for skrivefejl.
”Jeg vil helst ikke,” gentager Bartleby.
Advokaten må altså erkende det ufattelige i, at hans funktionær afviser at udføre kontorets helt almindelige arbejdsopgaver.
I høflig korthed giver Bartleby udtryk for, at hans beslutning er uigenkaldelig.
Teater FÅR302 har sit bartlebyske navn efter et får, der gjorde opmærksom på sig selv og skilte sig ud fra de andre på farmen med sit individuelle nummer i øret: Får 302.
Hvis vi et øjeblik vender tilbage til det moderne kontor, ville en sådan opførsel under ingen omstændigheder blive tolereret. Den formastelige ville give anledning til lige dele raseri hos ledelsen og forargelse hos kollegerne. Hvis han var rekvireret fra et jobcenter, ville der blive indgivet en klage. Vedkommende ville omgående blive fyret og i al fremtid være udelukket som seriøs jobsøger.
Social samvittighed, civil ulydighed
Anderledes går det i Melvilles fortælling om Bartleby. Det viser sig, at han tilbringer både sine aftener og nætter på kontoret. Forgæves tilbyder man ham penge for at rejse. Man foreslår ham en ferie eller en udlandsrejse. Til alt svarer han:
”Jeg vil helst ikke.”
Så horribelt udvikler det sig, at en søndag morgen kan advokaten ikke komme ind på sit eget kontor:
”Da jeg satte nøglen i låsen, stødte den imod noget, der var stukket i fra indersiden. I min overraskelse udstødte jeg et råb, og til min bestyrtelse blev en nøgle drejet om derinde, og med døren på klem dukkede Bartleby frem i skjorteærmer og sælsomt pjaltet negligé og forklarede stilfærdigt, at han beklagede, men han var lige nu stærkt optaget og – ville helst ikke i øjeblikket lukke mig ind.”
Uden hverken at have en tallerken, en seng eller et spejl til sin rådighed spiser Bartleby altså på kontoret. Dér sover han, og dér klæder han sig på.
Og mens Bartleby afviser at udføre noget som helst arbejde, falder advokaten hen i spekulationer, for han besidder en vis selvironisk social samvittighed, og Bartlebys passive modstand tynger ham:
”Hvis jeg bortviser ham, risikerer han at få en mindre overbærende arbejdsgiver og bliver skidt behandlet og drives måske ud i sultens elendighed. Ja. Her kan jeg billigt få mig en herlig selvros. At vise ham velvilje og at føje ham i hans sælsomme egensindighed vil koste mig lidt eller intet, mens jeg i min sjæl kan opspare, hvad der til sidst vil være en godbid for min samvittighed.”
Men til andre tider gør Bartlebys adfærd advokaten så nervøst ophidset, at han endda udtænker en plan om at myrde Bartleby.
Siden er den blevet sammenlignet med Franz Kafkas romaner, eller snarere er Kafka blevet sammenlignet med Melville
Hvordan dramaet videre accelererer, skal ikke røbes her, for Bartleby er ikke en kuriøs novelle fra fortiden, men en smertelig nutidshistorie om den anonyme funktionær, der pludselig nægter at fungere som ikke-menneske i det knastfri maskineri, der holder produktionens og kapitalens sterile hjul i gang.
Derfor hos Melville undertitlen: En historie fra Wall Street. Derfor Bartleby som symbolet på civil ulydighed. Han vil ikke være en menneskelig kopimaskine.
Jobcentrene burde købe forestillingen og invitere alle klienter ind og se den.
Kafkask
I sin samtid vakte Bartleby ingen opmærksomhed. Det var jo bare en novelle på 25-30 sider om en særling og enspænder, men siden er den blevet sammenlignet med Franz Kafkas romaner, eller snarere er Kafka blevet sammenlignet med Melville. De er fælles om at fremkalde billedet af et samfund, hvor tingene og deres økonomiske funktion rangerer højere end menneskelighed og humanitet.
Novellen er fem gange oversat til dansk. Senest som tegneserie for et par uger siden og baseret på en spansk version. Bartleby blev dramatiseret til Radioteatret i 1967, og i 1987 omskrev skuespilleren Peter Steen den til TV-teatret med titlen Bertel. Her er Bertel en tjener, som ansættes af hotelejeren Herman.
For en Bartleby-fan kan Teater FÅR302s ny-opsætning ligefrem gå hen og blive Bartleby for livet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
