Jeg vil hellere trække folk til mig end skubbe dem væk

af i Debat/Liv & Mennesker/Psykologi

ESSAY // AUTENTICITET & SELVINDSIGT – At lade sine overgreb og krænkelser mod andre være motiveret af disses utilstrækkelighed er for nemt og gement. Og fuldstændigt unødvendigt. Heri ligger ingenlunde noget autentisk eller berigende for et andet menneskes udvikling. Det viser derimod, at man ikke kan bære vægten af sit eget følelsesliv. Har man behov for at sparke benene væk under andre i udviklingslektionens tjeneste, bør man hurtigt komme på andre tanker, for ingen bliver et bedre menneske af at blive pillet ned, skriver Thomas Milsted.

Det med at tage masker af og på kan været noget værre rod, og hvis det, som viser sig bag en facade, er grimt, er det bare endnu en facade.

Og hvis nogen tror, at de er i en position, hvor de skal smide den pæne maske og dermed kan tillade sig at kritisere andre, belære dem eller presse dem ud over det etisk forsvarlige, er man ikke lærermester, men en selvhøjtidelig krukke.

Autenticitet handler om at få sit ego af vejen. At nå ind til den ægthed hvor du kan beherske dine følelser og sanser

Det at komme bag facaden hos et andet menneske er nemlig ikke en opgave, der tilfalder andre, men ene og alene en opgave, der tilfalder én selv.

Ingen kan være ansvarlig for andres adfærd eller måde at udtrykke sig på. At være offer for en omstændighed, der påvirker ens humør i en mere destruktiv retning, må man lære at rumme og skal ikke gå ud over andre.

Vi står altid helt alene og med et totalt selvansvar i de valg, vi træffer i livet. Ikke i forhold til de retninger, livet tager, for der er livet alt for tilfældigt, men i forhold til, hvordan vi reagerer på det, som livet nu en gang måtte tilbyde os.

De valg gælder i særdeleshed også den måde, vi vælger at reagere over for de mennesker, der vil os noget godt, men så sandelig også ondt. Det er hele dannelsesprocessens endemål.

Vi mennesker besidder evnen til at være civiliserede

Autenticitet handler om at få sit ego af vejen. At nå ind til den ægthed hvor du kan beherske dine følelser og sanser. Det er det, som ikke bare kendetegner et autentisk menneske, men også et modent.

Ingen bliver sær, medmindre de selv vælger det, eller hvis der er noget riv ravende galt. Mennesker kan, modsat vores kolleger i pattedyrverdenen, forholde sig til deres eget bevidsthedsindhold.

Vi kan se og ikke mindst forholde os til vores egne tanker og følelser. Det giver os den enestående mulighed, at vi kan lære at opføre os civiliseret og ikke mindst elskværdigt over for vores medmennesker, på trods af de opvækst- eller livsbetingelser vi nu måtte have været udsat for. Det er derfor, Bibelen opfordrer os til at vende den anden kind til.

Formår man ikke at rumme eller erkende sin egen ondskab eller nederdrægtighed projiceres den over på andre mennesker eller forhold

Det vil også sige, at vi på ingen måde kan forsvare eller forklare vores egne følelsesudbrud eller nederdrægtige opførelse over for andre med årsager liggende uden for os selv. Ingen person kan bebrejdes for egen opførsel, ingen begivenhed eller omstændighed kan retfærdiggøre vores adfærd. Det ansvar bærer vi helt og holdent selv.

Bærer vi rundt på et behov eller måske ligefrem ser det som vores opgave at overfuse andre med negativ kritik, må man forstå, at dette ikke er andet end en refleksion, reaktion og genlyd af vores egne dårlige og uerkendte egenskaber.

Enhver dårlig egenskab, som man ser hos andre, er intet andet end refleksioner af ens egne indre problematiske følelser. En autentisk person forstår, at den værste synd man kan begå, er at finde fejl hos andre.

Formår man ikke at rumme eller erkende sin egen ondskab eller nederdrægtighed, projiceres den over på andre mennesker eller forhold. En autentisk person ville aldrig benytte sig af denne simple og primitive forsvarsmekanisme, men trække det hele hjem til sig selv og arbejde med det. Ville det en sjælden gang komme til at ske alligevel, ville man give den anden person en uforbeholden undskyldning.

Dette er vi imidlertid kun klar over, hvis vi mestrer refleksiv bevidsthed, som ikke alle tydeligvis gør. Selvindsigt er en kompetence, der modnes med alderen, men som kan gå i forrådnelse, hvis den aldrig tages i anvendelse.

Når vi flænser i den sidste facade, bliver tingene interessante

Hvis man smider masken eller kommer bag facaden, og der stikker et grimt og ondskabsfuldt fjæs frem, er det altså ikke fordi man har fundet frem til det autentiske i personen, men som sagt, fordi man bare har fundet endnu en maske eller facade.

Det autentiske kommer frem, når alle lag af masker eller facader er skrabet væk.

Det kræver selvindsigt og hårdt arbejde, og magter man ikke det arbejde, må man finde miljøer, hvor ens adfærd er forventet og legitim.

Alle mennesker kan føle sig normale, hvis de finder andre, der er lige så unormale som dem selv

På den måde kan alle mennesker føle sig normale, hvis de finder andre, der er lige så unormale som dem selv. Ikke særligt udviklende for den enkelte, men så sandelig heller ikke så befordrende for den civiliserede kultur. Det trækker altså pænt ned, når ikke alle vil arbejde med sig selv og til hver en tid opføre sig fattet, ordentligt og civiliseret.

Mennesket er sammensat af alle de følelser, impulser og reaktioner, som opstår i dets sind. Den ureflekterede vil tage alle disse ting til sig. og det er så bestemmende for deres ego. Når sindet er rent, altså autentisk, vil den verden, det ser, være ren. Er sindet derimod grumset og opfyldt af had, misundelse, jalousi og frygt, ja, så vil verden naturligvis opleves elendig, truende og deprimerende.

Mange mennesker kritiserer og fremturer med alverdens forbandelser over verden og anderledes tænkende mennesker uden at vide, at hele miseren ofte ligger hos dem selv, i form af ubearbejdede problematiske barndomme, svigt, ydmygelser og grimme oplevelser. Det skaber fordomme og præferencer.

Og hvis du ser verden gennem dine egne fordomme og forkærligheds briller, så ser du ikke verden, som den er, så ser du en verden, du kan prise eller fordømme efter dit eget forgodtbefindende. Det er ikke autentisk, men utroværdigt. Det er der, hvor alt det, som er fake og tarveligt, kan vokse og gro.

Hvis du fordømmer et menneske foran dig, ser du ikke dette menneske, men et menneske, der ikke lever efter dine snæversynede ideer om, hvordan et menneske bør være.

Det må aldrig blive i orden at være nederdrægtig

Det handler altså mindre om at tro, at man skal smide en maske af pænhed for at erstatte den med en, hvor man i sin selvhøjtidelighed tror, at det i orden at sidde og svine et andet menneske til og fortælle dem, at de intet er værd.

Måske alle ville få det bedre, hvis de havde et kærligt ønske om at trække folk til sig, i stedet for at skubbe dem væk

Så er man ikke autentisk, men blot gemen.

Og hvis man så oven i købet grundet sin manglende selvindsigt også synes, det er på sin plads at skælde andre voksne mennesker ud, er man ikke autentisk, men dømt til ensomhed. Men det handler heller ikke om at få folk derud, hvor de føler sig presset til at smide deres masker før tid.

Jeg foretrækker det pæne frem for det grove.

Og jeg foretrækker, at man flytter sig, hvis man ikke befinder sig godt i den position, man er i, frem for at blive og sparke alle fra sig. Og måske alle ville få det bedre, hvis de havde et kærligt ønske om at trække folk til sig i stedet for at skubbe dem væk.


Topillustration: Pixabay

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Debat