ETIK // KOMMENTAR – Når man er på fornavn med mordere og terrorister, banaliserer man deres forbrydelser. Selvfølgelig skal vi forsøge at forstå, hvad der drev dem til det, de gjorde, men de har sat sig uden for fællesskabet, og der skal de blive, skriver Bjarke Larsen som kommentar til DR’s dokumentar om den danske terrorist Omar el-Hussein.
Det er meget problematisk, at DR har valgt at kalde en tv-dokumentar om den danske terrorist Omar el-Hussein for ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden”.
Omar el-Hussein er ikke ”en af vores”. Han har endegyldigt sat sig uden for fællesskabet ved at træffe den ultimative beslutning om – planlagt og velovervejet – at tage andre menneskers liv
Ved kun at omtale terroristen ved fornavn banaliserer Danmarks Radio og journalist Nils Giversen hans forbrydelse. Han bliver gjort til ”en af vores”, for der er noget familiært over at bruge andres fornavne på den måde.
Det kan man gøre med skuespillere, politikere og andre mediepersonligheder, vi kender og følger. Ikke med mordere og terrorister.
”Det er for sødt”
For Omar el-Hussein er ikke ”en af vores”. Han har endegyldigt sat sig uden for fællesskabet ved at træffe den ultimative beslutning om – planlagt og velovervejet – at tage andre menneskers liv.
Som Ole Christian Madsen, der har instrueret spillefilmen ”Krudttønden”, der får premiere torsdag, sagde i Politiken lørdag:
Jeg synes, det er vigtigt at afdække, hvad der gjorde Omar el-Hussein til terrorist, men der er ingen grund til at banalisere hans forbrydelse ved at være på fornavn med ham … Der er noget typisk dansk over kun at bruge fornavnet
”Du kalder heller ikke Anders Breivik for Anders. Det er for sødt. Det er et menneske, der har skudt to uskyldige. Du kan ikke tale om dem på samme niveau (som de to ofre, der omtales ved fornavn, red.)”
Ingen ville på samme måde drømme om at kalde en dokumentar om morderen Peter Madsen for “Peters sidste tur med ubåden”.
Her har holdningen og fordømmelsen i offentligheden været utvetydig. Ingen har banaliseret de handlinger, der fandt sted i ubådens indre, ved at omtale forbryderen ved fornavn.
https://www.facebook.com/dr1/videos/217021109479969/
Han er ikke en rigtig terrorist
Men i tilfældet med terroristen Omar el-Hussein ser billedet anderledes ud. Næppe var terrorhandlingen overstået og de døde og sårede talt op, før den offentlige debat begyndte: For var Omar el-Hussein overhovedet terrorist?
Det var der flere, der problematiserede, men selv da der var opstået en nogenlunde enighed om, at det var han, var der en del, der brugte tid og energi på at prøve at bortforklare hans ultimative valg som resultatet af en ulykkelig baggrund og velfærdssystemets svigt.
Dermed bliver hans handlinger – hans valg – ikke taget alvorligt. På den måde er han ikke en rigtig terrorist, som én skrev til mig forleden. Han er snarere bare en passiv klient i et behandlersamfund, der er blevet svigtet af systemet.
Efter den højreekstreme terror i Christchurch i marts 2019 nægtede New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at tage terroristens navn i sin mund. Den berømmelse skulle han ikke have
Der er noget typisk dansk over kun at bruge fornavnet. Nogle medier er også på fornavn med “Britta”, altså Britta Nielsen, der i årevis begik dokumentfalsk og bedrageri og dermed lænsede den danske statskasse for 117 millioner kr.
Ved at omtale hendes som Britta bliver hendes handlinger reduceret til at være noget Olsen Bande-agtigt, vi ganske vist kan forarges lidt over – men også grine af.
Jeg synes, det er vigtigt at afdække, hvad der gjorde Omar el-Hussein til terrorist, og hvorfor han traf et skæbnesvangert valg, som andre med samme baggrund ikke har gjort. Det er selvfølgelig også interessant at finde ud af, om PET og de sociale myndigheder kunne have stoppet ham i tide ud fra de indberetninger, der forelå. Men der er ingen grund til at banalisere hans forbrydelse ved at være på fornavn med ham.
Højreekstrem terrorist blev gjort navnløs
Efter den højreekstreme terror i Christchurch i marts 2019 nægtede New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at tage terroristens navn i sin mund.
Den berømmelse skulle han ikke have. Hun sagde, at hun ville gøre terroristen ”navnløs” og opfordrede offentligheden til at gøre det samme og i stedet tale om navnene på ofrene.
Det er en radikal udmelding og holdning, men jeg forstår hende godt. Derimod forstår jeg ikke DR og journalist Nils Giversens valg.
LÆS FLERE KOMMENTARER OG ANALYSER FRA BJARKE LARSEN HER.
Illustration: PR.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
