
FILM // KULTURREPORTAGE – Asger Røjle Christensen har været til premiere i Tokyo, hvor de dystre efterårsfarver sætter stemningen i den nye japanske kriminalfilm Black Showman. En vellidt skolelærer myrdes, og en troldmand kommer til byen. Filmen sætter en populærkulturel finger på de udfordringer, som de små provinssamfund i Japan kan have.
Japans udkantsområder sygner hen. Landsbyer dør ud. Den ene regering efter den anden lover at ”genoplive” de små samfund ude i bjergene, hvor de fleste byfamilier i deres selvforståelse stammer fra, men alligevel falder befolkningstallet uden for de største byer dramatisk år efter år.
Men der er så smukt ude på landet. Rismarker og temarker med skovklædte skråninger og høje bjerge i baggrunden udstråler rolig harmoni. Også den japanske filmbranche har øje for den smukke tragik, der rummes i landets udkanter og den appel, den har til nutidsjapanerne, som immervæk for et stort flertals vedkommende foretrækker at bo i storbyerne.

I den nye krimifilm med den engelske titel Black Showman er der smurt tykt på de visuelle effekter. Afsindigt flotte, men dystre og sørgmodige efterårsfarver i gul, brun og rød er konstant i baggrunden i filmens dramatiske og farverige portræt af konflikter og dilemmaer i et hensygnende provinssamfund.
Glamourøs og underholdende
Filmen er instrueret af Akira Tanaka (nogle steder også kaldet Ryô Tanaka, red.), og dens manus er skrevet på basis af en roman af den kendte krimiforfatter Keigo Higashino, der har fået flere bøger oversat til dansk, dog ikke denne fra 2020, der har den engelske titel Black Showman and the Murder in an Obscure Town.
Filmens premiere var noget af et tilløbsstykke
Keigo Higashino skriver selv venligt, at ”filmen er endnu mere glamourøs og underholdende end originalen”. Det gør han i det filmkatalog, det store publikum i meget forskellige aldre, der mødte frem i premiereugen i flere af Tokyos centrale biografer, kan købe. Der var tale om noget af et tilløbsstykke.
Filmen handler kort fortalt om et mystisk mord på en elsket skolelærer i lillebyens gamle skole og om relationerne mellem skolelærerens gamle elever, som hurtigt afgrænses som de mistænkte. Den dræbtes velopdragne datter, Mayo, kaldet Mase (Kasumi Arimura), afbryder sine bryllupsforberedelser i storbyen for at tage hjem til begravelsen.

Den dræbtes lillebror, Takeshi, dukker også op i lillebyen. En mærkelig og temmelig uforskammet personage, der ifølge eget udsagn har en karriere som tryllekunstner og showman i Las Vegas bag sig. Han spilles af den kendte musiker Masaharu Fukuyama, der også har skrevet og indsunget filmens temamelodi, ”Black Showman”. Det står hen i det uvisse, hvad der er sandt, og hvad der ikke er helt sandt i Takeshis fortælling om sin fortid, men passe ind i det lille samfunds etablerede hierarkier, det gør han ikke.
Politiet kommer til kort
Frustrerede over politiets formelle omstændelighed går de to umage hovedpersoner, Mase og hendes onkel, i gang med deres egen efterforskning, og det bliver i sidste ende den skarptskuende showmand, som med sine utraditionelle og ikke altid lige reglementerede metoder opklarer, hvem morderen er.
Det ender med en klassisk krimiscene, hvor morderen afsløres, mens alle mistænkte er samlet
Det ligger forud for handlingen, at landsbyen i bjergene faktisk i en kort overgang har været på landkortet for omrejsende turister fra indland og udland. Det skyldtes populariteten af en tegneserie, som er skabt af en ung mand fra byen, og som foregår i selve byen. Denne tilstrømning af folk udefra fik imidlertid en brat afslutning med corona-nedlukningerne, som i filmen – og i virkeligheden – fremstilles som en faktor, der har isoleret de isolerede samfund i bjergene yderligere. På det tidspunkt, hvor handlingen i bog og film foregår, er man først lige ved at lukke op igen.
Det ender med en klassisk krimiscene i et klasselokale i den gamle skole, hvor morderen afsløres, mens alle mistænkte er samlet, hvor den ene undertrykte hemmelighed efter den anden kommer for en dag, og hvor showmanden i sandhed laver et uhyggeligt show ud af afsløringerne. ”Hvorfor fortalte du mig ikke på forhånd, at du havde regnet ud, hvem morderen var?”, spørger Mase bagefter. ”For underholdningen skyld”, svarer hun selv – og han nikker.

Pæn modtagelse i Japan
Filmen har fået en pæn modtagelse i japanske medier. Portrættet af udkantsjapan er genkendeligt, ikke uden sentimentale klicheer, men sympatisk. Noget af kritikken går imidlertid på, at den som krimi ikke fungerer efter hensigten, fordi der er så mange ledetråde, at det reelt er alt for nemt tidligt i filmen at gætte, hvem der er morderen.
Immervæk er fremstillingen af det stillestående, defensive og isolerede miljø i et hendøende japansk udkantsområde – og to fremmede fugles indtog i dette miljø – spændende at følge med i. Og de showtime-scener, hvor magikeren udøver sin magi, er magiske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og