klima innovation

Klima på gaflen – omstilling af dansk landbrug

i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/POV Business af
LANDBRUGSINNOVATION // KLIMA – “En ting er sikkert: Vi når ikke målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, hvis landbruget fortsætter, som det plejer. Det er ikke ny landbrugsteknologi, der redder os. Det er samarbejdet med innovative landmænd”, skriver Ane Kirstine Aare, ph.d.-studerende, og Henrik Hauggaard-Nielsen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. De to forskere mener, at man sammen med landmændene må undersøge de strukturer og processer, der styrer produktionen, og tænke ud af boksen for at finde effektive løsninger. Flere og flere iderige og modige landmænd i Danmark gør det allerede – til fordel for både miljø og pengepung. Landmændene skal have opbakning og anerkendelse nu, hvis vi skal nå den grønne omstilling i 2030, lyder det.

I starten af 2021 vil regeringen lancere et udspil til en grøn omstilling af landbruget, som kan tage fat på landbrugets klima- og miljøudfordringer og samtidig sikre en sund økonomisk udvikling for landmændene.

Og der er stort behov for forandringer af dansk landbrug, hvis vi skal nå vores fælles målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Teknologi har hjulpet os før, men er næppe nok til at overkomme de udfordringer, landbruget står over for i dag. Der er behov for at sætte øget fokus på praktikeren og de alternative løsninger, der allerede er i spil.

Forskningen bør fokusere langt mere på handling og i højere grad inkludere de mennesker, som skal gennemføre forandringerne – landmændene

Når politikere og forskere taler om nødvendig grøn omstilling og ambitiøs dansk klimalov med dertilhørende handlingsplaner, er der gang i kuglerammerne. Ikke mindst, når fokus er på fødevarer og den måde, de produceres på. Der jongleres med store tal, CO2-ækvivalenter og uigennemskuelige beregninger, så man selv som ekspert bliver rundtosset.

Klimaudfordringen nødvendiggør nytænkning

I et klimaøjemed står dansk landbrug over for betydelige udfordringer i forhold til særligt tab af drivhusgasser fra dyrenes fordøjelsesprocesser, husdyrgødning og dyrkning af jorden. Disse udfordringer adresseres med nye teknologier som for eksempel additiver til foderet (for at modvirke tab af metan fra drøvtyggerne), nitrifikations-hæmmere (til at modvirke udslip af lattergas fra kunst- og husdyrgødning) og præcisionsjordbrug med avanceret teknologi (for at øge effektivisering af markoperationer) – for blot at nævne nogle få.

Men spørgsmålet er, om disse nye teknologier kan opskaleres og implementeres med den nødvendige hastighed? Og dermed underforstået: Hvad er deres reelle effekt?

I Danmark kræver det store ændringer af de nuværende fødevaresystemer, da landbruget bidrager med omkring 25 procent af Danmarks totale udledning

En ting er i hvert tilfælde sikkert: Vi når ikke målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, hvis landbruget fortsætter, som det plejer. Forskning har været en vigtig motor for, at landbruget har udviklet sig drastisk de seneste 100 år, og at vi i dag har et meget specialiseret og højtydende landbrug. En del forskning har handlet om at forbedre teknologier, mens en mindre del har handlet om at undersøge de strukturer og processer, som styrer den måde, vi producerer på. Klimaudfordringen kræver mere fokus på det sidste.

Forskningen bør fokusere langt mere på handling og i højere grad inkludere de mennesker, som skal gennemføre forandringerne – landmændene.

Klimatiltag skal implementeres i dag, hvis vi skal nå det ambitiøse reduktionsmål om bare 10 år. Til den tid skal ”det nye landbrug” være rullet ud, så både produktion og forbrug indfinder sig i en langt bedre klimamæssig balance.

Klima er globalt, så hvorfor lokale løsninger?

Klimaet respekterer ikke landegrænser. Selvfølgelig må vi betragte udfordringerne i et globalt perspektiv. Derfor har Danmark sammen med en række andre lande indgået forpligtigende internationale aftaler om nationale tiltag for at nedbringe drivhusgastabet. I Danmark kræver det store ændringer af de nuværende fødevaresystemer, da landbruget bidrager med omkring 25 procent af Danmarks totale udledning. Dertil kommer de udledninger, som stammer fra for eksempel indkøbt kunstgødning og dyrkning og import af soja til primært husdyrfoder, som ikke indgår i de nationale regnskaber.

Igen bør klimaindsatsen ikke kun handle om at tælle CO2-ækvivalenter. Den må adressere det komplekse samspil med biodiversitet, økotoksicitet, jordens ændrede indhold af kulstofforbindelser mv.

Netop det globale perspektiv bliver ofte et argument for en øget specialisering af dansk landbrug med det mål at brødføde verdens befolkning med fødevarer produceret med verdens mest klima-venlige teknologier. Men den omfattende specialisering, som har banet vejen for dansk landbrugs eksportsucces, belaster de nationale klimaopgørelser og udfordrer mulighederne for at skabe lokale landbrugs- og økosystemer i balance. Argumentet om yderligere optimering med brug af klimavenlige teknologier må derfor opvejes af de lokale konsekvenser.

Mulighed for at tilpasse indsats efter danske behov

Danmark er et landbrugsland, et globalt fødevareerhverv. Danske landmænd har været dygtige til at udnytte storskalafordele på et marked, hvor international konkurrenceevne er afgørende. Det kritiske spørgsmål er dog, hvorvidt EU’s meget omfattende landbrugspolitikker kan opfyldes med fortsat intensiverings- og produktivitetsstrategier? Kan det fortsætte med direkte hektarstøtte, som har vist sig meget fordelagtig for de største og mest profitable landbrug?

Fødevareministeriet arbejder i disse måneder i EU’s Ministerråd med forslag til den kommende landbrugspolitik. Arbejdet er blevet udskudt på grund af Covid-19-pandemien, og politikken ventes først at træde i kraft i 2022 eller måske først i 2023. De hidtidige udmeldinger indikerer, at målsætninger styrkes inden for miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter, fødevaresektoren og et velfungerende indre marked.

Det lovpriste nye nordiske køkken er blevet en stærk profil i den gastronomiske verden, mens den i langt mindre grad har bidt sig fast hos de danske landmænd

Derudover skal medlemsstaterne selv være ansvarlige for at formulere, hvordan de vil designe deres nationale landbrugspolitikker for at opfylde EU’s overordnede målsætninger. Det giver gode muligheder for at tilpasse indsatsen til særlige danske forhold omkring landdistriktsudvikling, vandmiljø og natur, særlige fødevareprodukter mv. Det giver også gode muligheder for at tackle skiftende økonomiske omstændigheder og imødekomme øvrige medborgernes krav og behov.

Vi forventer i den forbindelse øget fokus på klimatiltag, der afspejler visionen om klimaneutralitet i 2050 præsenteret af den samlede landbrugs- og fødevareklynge. Igen bør klimaindsatsen ikke kun handle om at tælle CO2-ækvivalenter. Den må adressere det komplekse samspil med biodiversitet, økotoksicitet, jordens ændrede indhold af kulstofforbindelser mv.

Udvikling af mere sammenhængende og robuste fødevaresystemer

Forandringer i produktion, distribution og forbrug i fødevaresystemer er udfordret af forankrede strukturer i erhvervet. En form for silotænkning, hvor enkelte aktører kan mangle forståelse for og indsigt i sammenhænge og samarbejdspotentialer fra ‘jord til bord’ – og igen tilbage fra bord-til-jord. Dette betyder også en manglende forståelse for, hvordan egne praksisser og værdier kan påvirke andre aktører i forsyningskæden.

Vi taler her om sund fornuft eller måske bare godt landmandsskab fremfor flere data i ”skyen”

Fødevaresystemer er typisk mere dynamiske og forskelligartede end mange andre sektorer. Det skyldes, at Danmark på trods af sin lille størrelse har et forholdsvis differentieret klima og jordbund. Variationer, som giver muligheder for optimering af både forskellige typer af vegetabilske og animalske fødevarer, herunder også at frembringe unikke stedlige smagsegenskaber. Altså ikke food from nowhere, men snarere fødevarer med særegenheder ud fra både geografiske forskelligheder og håndværkstraditioner.

Det lovpriste nye nordiske køkken er blevet en stærk profil i den gastronomiske verden, mens den i langt mindre grad har bidt sig fast hos de danske landmænd. Det er tankevækkende, da det kræver godt gammeldags landmandskab at producere flere forskellige fødevarer i den rette kvalitet (og ikke kun kvantitet). Det er en relevant udfordring for nutidens dygtige landmænd. I udfordringen ligger også en mulighed for at skabe et landbrug med langt større diversitet på og udenfor markerne og dermed en mere selvforsynende og selvregulerende arealanvendelse.

Fødevarer i verdensklasse kræver en sund jord

I vores forskning udfordrer vi ideen om, at teknologi alene skal redde dansk landbrug. Det baseres ikke på en romantisk forestilling om gammel tid. Det er snarere forestillingen om et moderne fødevaresystem, der i højere grad drager nytte af lokale unika, og som derigennem fremmer bæredygtige praksisser (miljømæssigt, økonomisk, socialt) i overensstemmelse med erhvervets egen langsigtede ambition. Det er, vurderer vi, det rette fokus for fortsat at sikre en dansk styrkeposition, når det handler om produktion af klimavenlige fødevarer og omlægning til et tilsvarende hensigtsmæssigt fødevareforbrug.

Spørgsmålet er derfor, hvorledes der kan skabes et mere imødekommende miljø, hvor skæve ideer fra praksis kan luftes uden risiko for at blive kaldt romantiker, utopist eller nationalist

Vi bør også i langt højere grad sætte fokus på en helt afgørende grundlæggende ressource, nemlig sund jord. Nyhedsværdien kan føles marginal, og kommunikationen er endnu vanskeligere. Beklager. Vi taler her om sund fornuft eller måske bare godt landmandsskab fremfor flere data i ”skyen” for yderligere analyse og optimering ved hjælp af nye teknologiske landvindinger.

Landmænd, der regenererer deres grundressource, landbrugsjorden, bruger mindre energi til at producere et større høstudbytte, hvilket betyder, at også profitten er større. Den enkelte landmand kender sin egen jord bedst. Landmanden ved dermed principielt også, hvad der skal til for at fremme en sund landbrugsjord og dermed et stabilt og robust landbrug.

Brobygning mellem teori og praksis

Det er landmændene, der på første hånd oplever forandringer i for eksempel klima, lovgivning og markedsstrukturer. Det er derfor også dem, der erfarer de medfølgende udfordringer og konsekvenser.

I vores forskning har vi indgående samarbejder med aktører uden for universitetsverdenen, fordi vi tror på, at det er i praksis, forandringerne skal ske. Samarbejdet handler om i fællesskab at skabe viden og løse problemer. Samtidig med at praktikerens dygtighed, erfaringer og kontekstuelle kendskab er afgørende for at udvikle nye og holdbare løsninger, giver det også inspiration og nødvendig viden til forskningen. Alligevel opstilles den praksisbaserede viden af nogle som mindre relevant end den videnskabelige, evidensbaserede viden, også når vi taler om omstilling.

Vi har selv i vores lille land landmænd, der praktiserer radikalt alternative løsninger, som virker i praksis (for ellers ville de ikke gøre det)

På samme måde oplever vi i vores samarbejder med innovative aktører inden for forskellige dele af fødevaresystemet en mangel på anerkendelse af landmændenes mod og iderigdom fra hovedorganisationer og dominerende nøgleaktører. Spørgsmålet er derfor, hvorledes der kan skabes et mere imødekommende miljø, hvor skæve ideer fra praksis kan luftes uden risiko for at blive kaldt romantiker, utopist eller nationalist.

Vi har selv i vores lille land landmænd, der praktiserer radikalt alternative løsninger, som virker i praksis (for ellers ville de ikke gøre det), men som efter vores betragtning ikke får nok anerkendelse og opmærksomhed. Og dette er på trods af, at behovet for at finde nye veje, der kan løse afgørende samfundsproblematikker, herunder både klimakrisen, biodiversitetskrisen og sundhedskrisen, aldrig har været større.

Varer, som bare skal tages ned fra hylderne

Der findes allerede en række dyrkningstekniske løsninger, hvor grundlæggende dyder om forskelligartede sædskifter, plantedække hele året og et særligt hensyn til den levende jord skaber grundlaget. Agro-økologiske principper og værdier vinder frem. Såvel social som biologisk mangfoldighed anvendes til at øge biodiversiteten og gøre fødevaresystemer i stand til at tilpasse sig et foranderligt og uforudsigeligt klima, samtidig med at de kan producere tilstrækkeligt mad til en stigende verdensbefolkning.

Igennem fire år med interviews, workshops, gårdbesøg og meget andet fik vi kendskab til nogle af de danske frontløbere ude på landbrugene

Det drejer sig altså ikke kun om tekniske udfordringer, som løses med teknologi. I lige så høj grad handler det om en social og politisk bevægelse, som igennem eksisterende eller nye fællesskaber kan bidrage til at opbygge bæredygtige og retfærdige fødevaresystemer.

Radikale ideer, radikale ændringer

I to af vores europæiske forskningsprojekter arbejder vi med forskellige radikale ændringer af den nuværende praksis: 1) undlade at bearbejde jorden med plov og 2) øge afgrødediversiteten på den enkelte mark.

At bearbejde jorden med en plov er dybt forankret i landbrugskulturen i hele verden. Ploven har været anvendt i Asien i tusinde år før vores tidsregning. I Europa begyndte man at bruge ploven i løbet af 1100-tallet. Udviklingen af plovskær af metal i 1800-tallet satte for alvor fart i udviklingen.

Flere landmænd påpeger bagsiderne af både de kemiske og mekaniske måder at styre planternes vækst. De efterspørger alternative strategier til at sikre sunde fødevarer i høj kvalitet

I Danmark er der flere og flere landmænd, som nu prøver kræfter med Conservation Agriculture (CA), hvor man fremmer de bedst mulige betingelser for de jordlevende organismer ved ikke at pløje. Med denne ændrede praksis er CA-landmændene med til at sikre, at dødt organisk materiale (rødder og andre afgrøderester) nedbrydes naturligt og indarbejdes i jorden af jordbundens mangfoldige organismer. Herved styrker man både jordens frugtbarhed og dens tilpasningsevne til klimaforandringer (tørke/kraftig nedbør), og man øger profitten.

Strategier der virker

Igennem fire år med interviews, workshops, gårdbesøg og meget andet fik vi kendskab til nogle af de danske frontløbere ude på landbrugene. Aktører, vi har så stor brug for, når vi tilstræber forandring.

Men vi oplevede også naboernes og det omkringliggende samfunds kritik. Der er en udpræget mangel på anerkendelse af den nye praksis. I den lokale brugs eller hos den nære familie blev der set skævt til de landmænd, som gjorde noget andet end flertallet på egnen. Alligevel var ønsket om forandring større, og effekterne af den nye praksis på jordens mikrobielle liv var alt for spændende. En øget evne til at optage vand ved kraftig nedbør gav afgrøderne bedre vilkår, og høstudbytterne var fuldt ud så gode eller endda bedre end før.

De gør det ikke nødvendigvis for pengenes skyld, men snarere fordi det føles rigtigt. Og når man først har den fornemmelse i maven, er det vanskeligt at lade være med at prøve at fortsætte

Motivationen blev dannet gennem kollegial vidensdeling i erfa-gruppen, hvor man fokuserede på korrekt prioritering af mulige nye tiltag i en ellers meget travl hverdag (uden facilitering af en landbrugskonsulent). En strategi, der virker som den mest effektive til at fremme forandring i landbruget. Mere af det, tak.

Stor viden og lyst til innovation

Jordens sundhed er naturligvis også præget af afgrøderne og den biologi, vi ser over jorden. Blandt politikere, forskere og flere landmænd er der en stigende anerkendelse af, at diversiteten skal tilbage i det åbne land. Går man en tur i det danske landsbrugslandskab, er det mest almindelige syn dog typisk ensartede marker med brug af ganske få afgrøder og -sorter.

Flere landmænd påpeger bagsiderne af både de kemiske og mekaniske måder at styre planternes vækst. De efterspørger alternative strategier til at sikre sunde fødevarer i høj kvalitet. Ved i højere grad at tænke sædskifter (rotation mellem forskellige afgrøder fra år til år) og samdyrkning (flere afgrøder samtidig på samme mark) kan biodiversiteten styrkes. Behovet for pesticider og handelsgødning mindskes derved markant. Dernæst opnår man typisk en øget dyrkningsstabilitet, så landmændene er mindre udsatte ved de skiftende vejrforhold, som vi har i vente på grund af klimaforandringerne.

Timingen er essentiel, og det er måske netop nu, at tiden er inde til at øge omfanget af de nye systemer?

I vores forskningssamarbejder med en gruppe danske landmænd (unge/gamle, store/mindre bedrifter, økologer/konventionelle) oplever vi stor viden og innovationslyst i at afsøge potentialet for øget diversitet på den enkelte mark. Men altså også store udfordringer forbundet med det, de lærte på landbrugsskolen, og den æstetik, som naboer bruger til at vurdere, hvor gode landmænd de er. Dernæst er landbrugssektoren indrettet til en yderst specialiseret og ensartet produktion og salg, hvilket ikke fremmer den mere diverse dyrkningspraksis.

Innovation der føles rigtig

Det positive fra vores forskning er kort sagt, at på trods af en umiddelbar træghed og modstand findes der en række mennesker i landskabet, som prøver innovative praksisser af. De gør det ikke nødvendigvis for pengenes skyld, men snarere fordi det føles rigtigt. Og når man først har den fornemmelse i maven, er det vanskeligt at lade være med at prøve at fortsætte.

Tidspresset og vanetænkning kan bevirke, at det er en meget snæver kreds, der kommer til at stå for selve konceptudviklingen af fremtidens landbrug

Ovenstående praksisser kan betragtes som nicher, altså som mindre inkubationsrum for udvikling, der etableres enten som supplement til dominerende systemer eller som konkurrerende systemer. Det interessante er, at de konkurrerende nicher typisk først får mulighed for at integrere og stabilisere sig, når det eksisterende regime destabiliseres eller kollapser. Timingen er essentiel, og det er måske netop nu, at tiden er inde til at øge omfanget af de nye systemer?

Så hvad gør vi nu?

Igennem årtier har der hersket en nærmest stædig tro på, at man kan kombinere en fortsat vækst i landbrugsproduktionen og en reduktion af samme produktions virkninger på klima og biodiversitet. Vi oplever marginale forandringer og kigger langt efter de radikale innovationer, der kan levere de resultater, vi har behov for. Der er stort behov for at skabe rum for at ’tænke ud af boksen’ i dansk landbrug. Tidspresset og vanetænkning kan bevirke, at det er en meget snæver kreds, der kommer til at stå for selve konceptudviklingen af fremtidens landbrug. Det kan betyde, at nøglespillere – som de enkelte landmænd, vi samarbejder med i vores forskning – i realiteten bliver afkoblet fra udviklingsprocessen. Derved mister vi innovationskraft.

Når vi øger den aktive inddragelse af innovative landmænd, sikrer vi indsigt i nye ideer og forandringspotentialer. Sammen med øvrige aktører i fødevareværdikæderne vil ideer udvikles, og de vil meget hurtigt blive konfronteret med virkeligheden. Det er modellen for hurtig og effektiv implementering, som er afgørende for at nå de vigtige mål, vi har lovet hinanden at nå.


LÆS MERE I POV OM KLIMAMÅL HER


Om artiklens forfattere:

klima innovation
Ane Kirstine Aare

Ane Kirstine Aare er ph.d.-studerende ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (RUC).

Ane er uddannet miljøplanlægger (Tek-Sam) ved RUC, hvor hun primært har haft fokus på temaer inden for bæredygtig udvikling af landbruget. Derudover har hun i tre år arbejdet i en mindre konsulentvirksomhed, hvor hun har beskæftiget sig med en bred vifte af emner inden for bæredygtigt forbrug og produktion, herunder blandt andet grønne indkøb og madspild. Ane er ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling, der handler om muligheder og barrierer for øget brug af afgrødediversitet blandt danske landmænd set ud fra et socio-økologisk perspektiv. Læs mere om Ane og hendes forskning her.

Email: akaare@ruc.dk

 

klima innovation
Henrik Hauggaard-Nielsen

Henrik Hauggaard-Nielsen er professor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet (RUC).

Henrik er uddannet agronom med en ph.d.-grad i agroøkologi fra Københavns Universitet. Siden 2014 har han været professor på RUC i et teknologisk-samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø. Igennem hele sin karriere har Henrik i sin forskning arbejdet mod en dynamisk og vedvarende socio-teknisk udvikling af bæredygtige landbrugssystemer – ofte ud fra et agroøkologisk perspektiv. De seneste år har det været med øget fokus på tværvidenskabelige samarbejder omkring de mere sociale forhold, som er knyttet til nødvendig hurtig implementering af nye tiltag/teknologier/erkendelser inden for primært fødevaresystemer og arealforvaltning. Læs mere om Henrik og hans forskning her.

Email: hnie@ruc.dk


Topillustration: Free-Photos, Pixabay
Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED